Jens Povelsen og Edel Pedersdatter

Retur til forside	Jens Povelsen og Edel Pedersdatter
Retur	Jens Povelsen og Edel Pedersdatter
	Forældrene fra Mågård Jens Povelsen og Edel Pedersdatter Skifteforretning efter Jens Povelsen Lomborg Østergaard efter Jens Povelsen Lomborg Østergaard ca 1910 Sagen Johanne Madsdatter

Indledning

Jens Povelsen og Edel Pedersdatter er 2 interessante personer i slægten. Jens Povelsen er især interessant, fordi han var den første i slægten, der blev kaldet Østergaard. I datiden var det oftest manden, der var den "kendte", men her er Edel Pedersdatter absolut en undtagelse, idet hun er hovedpersonen i familie-myten om Herremanden og tjenestepigen. I den korte version, som jeg husker den, fortælles det, at der var "noget" med en Tjenestepige og Herremanden på Rysensteen og som kompensation herfor, fik de Lomborg Østergaard. Det var ikke noget man talte om, og så alligevel, for der var jo den mulighed, at der så var "blåt" blod i familien. Hvad der er sandt, og hvad der er falsk i myten, får vi aldrig et helt entydigt svar på, men de fakta, vi trods alt kender, kan alligevel give et godt fingerpeg herom. I sidste ende, er det jo så op til den enkelte selv, at vurdere, hvad der er sandt og falsk.
Bøvling sogns kirkebog er, som så mange andre kirkebøger, ikke blot medtaget af tidens tand, men mangler i de første mange år helt oplysninger om døde og viede. Indimellem mangler hele år eller de er kun bevaret som brudstykker. Ligeledes er det begrænset, hvad der er bevaret af Rysensteens dokumenter. Dette har naturligvis begrænset mulighederne for at finde oplysninger.

Forældrene fra Mågård

Jens Povelsens far var Povel Maagaard eller Maigaard som var fæster af Mågård i Bøvling sogn. Første gang han optræder i kirkebogen, er i 1720, hvor "Povel og Christen Maigaard" er nævnt som faddere ved en dåb.
Det må formodes, at han omkring 1723 bliver gift med Birgitte Christensdatter, da de i 1724 får deres første barn døbt Christen.
Birgitte Christensdatter er født i 1693 og er datter af Christen Maigaard i Bøvling. Ved hendes dåb den 10/9 1693 blev hun baaret af Maren Degnekone og fadderne var Peder Maigaard, Jacob Brogaard, Morten Berig, Maren Berig og Elle Maigaard.
Christen Maigaard nævnes i 1691 som fæster af halvdelen af Mågård i Bøvling af hartkorn ny matrikul 7 tdr. 0 skp Kort der viser Madegaard (Maagaard) placering

Kort der viser Madegaard (Maagaard) placering

. 1 fjdk. 0 alb.
Til Birgitte Christensdatter er der fundet 3 søskende: Johanne født 1691, Anders født 1695 og Anne født 1698.

Mågård har formegentlig, ligesom mange andre fæstegårde i Bøvling sogn, været én gård, men med to fæstere og er senere delt i 2 fæstegårde.
Navnene: Mågård, Madegaard og Maigaard er blevet brugt i flæng. Således er Mågård benævnt Madegaard på kortet lavet i årene 1842-1899.

På matrikelkortet fra 1818-1866 ses den indbyrdes placering af de 2 Mågårde. Af kortet ses også, at Vester Mågårds ejer hedder Mads Christensen, hvilket stemmer overens med folketællingen 1801, hvor Mads Christensen beboer Vester Mågård. Mads Christensen er søn af Christen Povelsen Maagaard - en bror til Jens Povelsen. Da fæstet af en gård, som oftest går i "arv" fra far til søn, må vi derfor kunne udlede, at Jens Povelsens far Povel Maagaard har været fæster på Vester Mågård og at Jens Povelsens moder Birgitte Christensdatter således må komme fra Øster Mågård.
Matrikelkort over Maagaard

I jordebogen for Rysensteen 1801 er noteret følgende om de 2 Mågårde:
"28. Niels Mortensens Enke Hartkorn: 3,4,0,1½ Årlig landgilde i penge: 1 rd 3 mk Note: Forreter ½ Plougs Hoverie, for et Huus paa Gaardens ejendomme, hvoraf svares til Gaard fæsteren 5rd aarlig, og nok et andet lidet jordløs Huus. Taxation: 700 rd
29. Mads Christensen Hartkorn: 3,4,0,1½ Årlig landgilde: Byg 4 Skp. Havre 4 Skp. Smør 8 pund Note: Forreter ½ Plougs Hoveri, Har et Huus paa Grunden, som svarer til Gaardfæsteren aarlig 3rd 2mk, og forretter i Ryssensteens Have 2 Dages arbeide. Nok et Jordløst Huus, som beboes af Deres Smed men som ej svarer nogen af Huset. Taxation: 700 rd."

At de skulle forrettte ½ plovs hoveri betyder, at de tilsammen skulle stille med 6 heste til at spænde for ploven, en karl til at styre ploven, samt en dreng til at styre hestene.

I 1797 sælges Rysensteen til P. S. Fønss til Løvenholm og V. C. von Schmidten til Urup. I tiden 1797 -1806 bliver Rysensteen gjort til penge, idet Fønss bl.a. sælger stort set alle fæstegårdene fra. De 2 Mågårde af hver hartkorn 3,4,0,½ sælges hver for 700 rigsdaler, svarende til deres taxation.
Øster Mågård skifter senere navn til Nørre Mågård og Vester Mågård skifter navn til Sønder Mågård. Nørre Mågård findes endnu på adressen Kærvej 38, men der er ikke bevaret bygninger fra den oprindelige Øster Mågård. Den ældste bygning er stuehuset, der er fra 1929. De øvrige bygninger er fra 1985/86.
Sønder Mågård findes der ikke længere spor efter.

Det har ikke været muligt, at finde oplysninger om Povel Maagaards og Birgitte Christensdatters bryllup eller deres død, men i ægteskabet er der fundet følgende børn:
Christen født 1724, overtog farens fæstegård.
Jens født 1725, formegentlig død inden 1735.
Mads født 1728, formegentlig død samme år.
Mads født 1729, død 1798 på Aagaard, gift med Kirsten Marie Christensdatter.
Anne Kirstine født 1732, død 1807 i Ø. Ottedal, gift med 1. Hans Christensen og 2. Jens Madsen Houl.
Jens født 1735, gift med Edel Pedersdatter.
Daniel født 1740. fæster af gården Døj og gift med Johanne Nielsdatter.

Jens Povelsen og Edel Pedersdatter

Jens Povelsen er født i 1735 i Mågård i Bøvling Sogn, som søn af Povel Maagaard og Birgitte Christensdatter. Jacob Langs Hustrue bar ham ved hans dåb 3. Pinsedag den 31/5 1735 i Bøvling kirke. Faddere var Laurids Krogsheede, Jens Smed, Christen Maigaard, N. Maigaards Daatter, Maren Johansdaatter i Aagaard. Den 29/4 1753 bliver han confirmeret i Bøvling Kirke.

Jens Povelsen blev i 1762 i Bøvling Kirke viet til Edel Pedersdatter. Edel Pedersdatter er født ca. 1744 i Bøvling sogn og er datter af Peder Ericsen Snediker og Karen Willumsdatter i Bøvling. Det har ikke været muligt at finde deres børns dåb i kirkebogen - kun deres konfirmation. Sammenholdt med oplysningerne i skiftet efter Peder Ericsen Snediker ses, at de har fået følgende børn:
Edel født ca 1744 og konfirmeret i Flynder Kirke den 13/4 1760, Oluf født ca 1747 og konfirmeret 10/4 1763, Marie Kirstinefødt ca 1748 og konfirmeret 6/4 1766, Villum født i 1754 og konfirmeret 22/4 1770, Christiane født ca 1758 og konfirmeret 10/4 1774 og Johanne født ca 1761 og konfirmeret 6/4 1777. Som det fremgår af tilnavnet, så var Peder Ericsen Snediker udover at være bonde også snedker. Af skiftet er kun bevaret registreringen på 30. dagen. Heraf ses bl.a., at samlingen af snedkerværktøj er ganske omfattende. Besætningen bestod af 3 køer, 1 kvie og nogle får. Det er bemærkelsesværdig, at der ikke i skiftet nævnes nogle redskaber til gårdens brug, hverken plov, harve eller vogn, ligesom der heller ikke nævnes nogle heste. Disse ting kan været tilføjet skiftet ved en senere behandling, men det er mere sansynligt, at jorden blot har været udlagt til græs og er ikke blevet dyrket. Hovederhvervet har været snedkeriet.

Den 3/10 1762 får Jens Povelsen og Edel Pedersdatter deres første barn Else Cathrine døbt i Bøvling Kirke. Søren Aagrds hustrue bar hende og faddere var Christen Maggrd. og broder Mads, Degnens Søn, Niels Christensens Datt. Else og Degnens P. Ane Marie. Den 21/11 1762 blev Jens Povelsens hustrue introduceret.
Else Cathrine blev gift med Rasmus Schougaard, der var forpagter af Pandum i Vokslev sogn, Ålborg Amt.

Den 2/9 1770 får Jens Povelsen og Edel Pedersdatter deres Søn Povel døbt i Bøvling kirke. Degnens pige Karen bar og fadderne var Christen Maggaard, Gregers i Præstegrd, Degnes kone Lauge og Pige Helvig og Agnete i Præstegaard.
Den 4. December 1796 blev Povel Jensen Østergaard og Kirsten Pedersdatter trolovede i Lomborg sogn. Forlovere var Daniel Døy og Jens Lundsbye. Den 6. Januar 1797 blev Povel Jensen Østergaard og Kirsten Pedersdatter sammenviede.

Det er ikke mange oplysninger, det har været muligt indtil nu, at finde om Jens Povelsen og Edel Pedersdatter. Dels er Bøvling kirkebog som tidligere nævnt mangelfuld, men også mange dokumenter fra Ryssensteen Gods, som måske kunne have bidraget med vigtige oplysninger, er gået tabt.

Det er således ukendt, hvor Jens Povelsen og Edel Pedersdatter har boet i Bøvling sogn, men mest sansynlig er i Maagaard hos forældrene.

Næste gang vi finder Edel Pedersdatter nævnt, er den 5/9 1773, hvor Jens Pedersen Snabe i Bøvling Kirke får en datter døbt Benned. "Edel Amme paa Ryssensteen, Jens Povelsen Maagaards Hustru bar den".

Forklaringen på "Edel Amme" finder vi i 1771 i Bøvling Kirkebog:
"Dagen næst efter (2. april) Hr. Baronens Søn Hiemmedøbt, navnl. Ove Henric, som stracx i Hr.Baronens, som selv holdte Barnet frem, Jordemoderens, Jomfr. Jensens og min Kones Nærværelse. Friherinden var død nogle timer foran. "
og
"d. 19. Apr. Friherinden begr ætat 27 og Barnets Daab confirmeret: Frue Arenstorff bar det. Fadd. Hr. Capitain Arenstorf, Hr Landsdommer Leth og Frue og Hr Kierkielm."

Baronen er Christian Frederik Juel-Rysensteen og Friherreinden er hans hustru Marie Elisabeth von Arenstorff.

Rysensteen er en herregård beliggende i Bøvling Sogn. Gården er opkaldt efter fæstningsarkitekten Henrik Ruse, som 1661 fik det gamle Bøvling Slot overdraget fra kronen som betaling for sine tilgodehavender. Han fik 1/7 1672 ophøjet gården til baroni, og han blev således baron af Rysensteen.
Baron Christian Frederik Juel-Rysensteen (1716-1782) var ejer af Rysensteen 1769-1782, og blev gift
1. gang i 1765 med Vilhelmine Brønsdorff (1736-1766),
2. gang i 1769 med Marie Elisabeth von Arenstorff (1743-1771) 1 barn: Ove Henrik Juel-Rysensteen (1771-1836), ejer af Rystensteen 1782-1797, gift 1792 med Juliane Marie von Bülow, 1 barn: Sophie Charlotte Juel-Rysensteen (1801-1848)
3. gang i 1778 med Christiane Dorothea Mohrsen (1750-1789), 2 børn: Christian Frederik Juel-Rysensteen (1779-1842) og Ivar Adolph Ludvig Juel-Rysensteen (1781-1853)

Ved Ove Henrik Juel-Rysensteens fødsel den 2/4 1771 dør friherreinden og Edel Pedersdatter bliver amme på Rysensteen. Ifølge "Man er vel Hardbo... " bind 2 af Erling Møller, skulle Edel Pedersdatter, ifølge en overlevering være kammerpige og amme på Rysensteen. Hvis hun har været kammerpige, så må det have været for friherreinden, hvilket igen betyder, at hun må have været tjenende på Rysensteen allerede inden hun bliver amme. Opholdet som amme på Rysensteen varede i flere år. Da Peder Tatte den 19/11 1775 får sin datter døbt Mette Cathrine i Bøvling Kirke er anført, at "Edel Pedersdatt. paa Ryssensteen bar den".

I 4. kvartal 1774 bliver Jens Povelsen fæster af Lomborg Østergaard uden at skulle betale den årlige fæsteafgift landgilde og uden rejser, dvs. uden at baronen kunne pålægge ham pligt til at rejse i baronens tjeneste med f.eks. breve eller anden transport. Selvom det er Jens Povelsen der får fæstet, så er der ingen tvivl om, at det er Edel Pedersdatter, der har "tjent" belønningen, idet der i jordebogen under fæsteren af Østergaard i Lomborg står anført: "Er fri for landgilde og rejser så længe hans kone Edel Østergaard lever." Jens Povelsen overtog fæstet efter Michel Pedersens enke Johanne Madsdatter.
Kort der viser Lomborg Østergaards beliggenhed

Kort der viser Lomborg Østergaards beliggenhed

Lomborg Østergaard var en af de største gårde i Lomborg sogn, men hverken Michel Pedersen eller hans søn Laurids Michelsen, var dygtige landmænd, så da Laurids Michelsen Østergaard døde i januar 1772, stod hans enke Johanne Madsdatter alene med 4 børn og en kæmpe gæld. Selvom enken overtog fæstet blev det ikke bedre med betalingerne og efter en række sager ved Rysensteens Birketing ender sagen med, at enken indgår en aftale med godsejeren om at fratræde gården og fæstet. Til gengæld fik hun lov til at få aftægt af stedet. Endvidere fik hun fri husværelse i et hus i gården indtil næstkommende påske i 1775. Så helt uden forpligtelser var fæstet ikke for Jens Povelsen. Læs mere om sagen mod Johanne Madsdatter sidst på siden.

Allerede som helt ny tilkommen til sognet, har Jens Povelsen taget del i fællesskabet. Ved skiftet efter fæstegårdmand Peder Nielsen Tybo i Lundsby i Lomborg sogn, der blev påbegyndt den 27/11 1774, nævnes: "Vurderings Mænd Peder Jensen Mullisgaard, Jens Poulsøn Østergaard, i Lomborg." Så på dette tidspunkt, har Jens Povelsen overtaget fæstet af Lomborg Østergaard.

Hvornår Edel Pedersdatter forlader Rysensteen og flytter til Lomborg Østergaard vides ikke, men mon ikke det er sket i forbindelse med, at deres næste barn bliver født:
"Fer. II Pentecost. (27/5 1776) bliver Jens Østergaards og hustrue Edel Pedersdatters søn daab confirmeret efter at hand d 7. april forhen var hjemmedøbt og kaldet Christian Friderich. Frøken Kruse fra Ryssensteen bar det og Provst Lunds Datter fra Ferring fulgte med. Faddere vare Høyvelb. Hr Baron og Oberste Juel til Ryssensteen, Hofmester Claude og forvalteren Hasle ibid."

Tilknytningen til Rysensteen er tydelig, idet barnet er opkaldt efter Baron Christian Frederik Juel-Rysensteen, som også står fadder. En tilknytning der går igen også ved navnevalg af de næste 2 børn:

Den 15/2 1778 i Lomborg Kirke bliver barnet opkaldt efter Friherreinden:
"Samme dag (Dom. Latære) blev Jens Østergaards og Hustrues Edel Pedersdatters Datters Daab confirmeret, efter at hendes den 15. Februar tilforn var hjemmedøbt og kaldet Marie Elisabeth. - Jens Høylands Hustrue fra Hove bar det og Johanne Skullitsgaard fulgte med. - Faddere vare Jens Høyland, Peder Skullitsgaard og Daniel Døy, samme dag blev konen introduceret."

Den 6/8 1780 i Lomborg Kirke bliver barnet opkaldt efter baronens søn:
"Dom. 11. P. Trin. blev Jens Østergaards og Hustrues Edel Pedersdatters Søns Daab confirmeret efter at samme den 28. Junii forhen var hjemmedøbt og kaldet Ove Henrich. - Præste-konen bar det og Johanne Skullitsgaard fulgte med. Faddere vare: Daniel Døy, Peder Skullitsgaard, og Niels Thyboe, Samme dag blev Moederen introduceret."

Den 3/3 1783 i Lomborg Kirke bliver barnet formegentlig opkaldt efter Edel Pedersdatters fader:
"Fer. 2. Pasc.blev Jens Østergaards og Hustrues Edel Pederdatters Søns Daab confirmeret, som forhen den 3. Martii var hjemmedøbt og kaldet Peder - Daniel Døys Hustru bar det, og Bennet Kirch fulgte med - Faddere vare: Daniel Døy, Peder Skullitsgaard og Niels Thyboe, Samme Dag blev Moderen introduceret"

Den 14/5 1786 bliver deres sidste barn døbt i Lomborg Kirke:
"Dom. Cantat. blev Jens Østergaards og Hustrues Edel Pederdatters Søn døbt og kaldet Johannes - Niels Thyboes Hustrue bar og Daniel Døys Hustrue fulgte med. Faddere vare. Peder Skullitsgaard, Daniel Døy og Niels Thyboe." "Dom. 3. p. Trin. (2/7) blev Jens Østergaards Hustrue introduceret."

Som tidligere nævnt, så bar Edel Pedersdatter barnet, da Jens Pedersen Snabe får sin datter døbt Benned i 1773 i Bøvling kirke.
Jens Pedersen Snabe blev den 20/10 1769 gift med Marie Kirstine Pedersdatter i Bøvling Kirke. Jens Pedersen Snabe ses også benævnt i Hove sogn som Jens Pedersen Høyland og Jens Pedersen Stenhule, idet han tager navn efter stedet hvor han bor. Alt tyder på, at Marie Kirstine Pedersdatter er Edel Pederdatters søster, bl.a. fordi Edel står fadder til 5 af deres i alt 10 børn. De første 4 sammen med Jens Povelsen og den sidste sammen med sin nye mand Peder Hansen. Marie Kirstine Pedersdatter benævnes i kirkebogen ved de sidste 5 børns dåb og ved folketællingen i 1801 Anne Marie Pedersdatter. Der må dog være tale om den samme person, da enken i skiftet efter Jens Pedersen i 1804 hedder Marie Kirstine Pedersdatter, ligesom der i folketællingerne i 1787 og 1801 angives, at begge er i første ægteskab. I skiftet nævnes også alle 9 da levende børn, idet 1 barn var død som spæd.

Ved folketællingen i 1787 var alle børnene stadig hjemme hos Jens Povelsen og Edel Pedersdatter, pånær den ældste datter Else Cathrine, der var blevet gift med Rasmus Schougaard, der var forpagter af Padum i Vokslev sogn.

Folketælling 1787: Ringkoebing Amt, Skodborg Herred, Lomborg Sogn, Østergaard, 1. Familie
Navn Jens Povlsen Edel Pedersdatter Povl Jensen Christian Frederik Jensen Marie Elisabeth Jensdatter Ove Henrik Jensen Peder Jensen Johannes Jensen Kirsten Jensdatter	Alder 54 40 15 9 8 7 5 1 24	Civilstand Gift Gift Ugift Ugift Ugift Ugift Ugift Ugift Ugift	Stilling i husstanden Hosbond Hans Hustru Deres Barn Deres Barn Deres Barn Deres Barn Deres Barn Deres Barn Tieneste Pige	Erhverv Bonde og Gaardbeboer

Den 4. Juli 1790 bliver der afholdt specifikations- og forsejlingsforretning på Lomborg Østergaard efter indsidder Helene Brorson. Hun blev også kaldet Fru Nerger, da hun var enke efter Kaptajn Johan Nerger, der døde i 1759. Ifølge forretningen havde hun rådighed over en "stoer" stue, et sengekammer og et køkken. Hun og en tjenestepige levede af en enkepension på 40 Rigsdaler om året efter den afdøde kaptajn. Jens Poulsen Østergaard er vitterligheds- og vurderingsmand under skiftet, men bliver også part i skifteforretningen, da han har penge tilgode i boet for bl.a. husleje og afholdelse af den afdødes begravelse. Skifteforvalteren havde pålagt Jens Poulsen Østergaard at forestå for begravelsen og den efterfølgende "gravøl". Jens Poulsen Østergaard dør inden skifteforretningen efter Helene Brorson bliver afsluttet og det er derfor Edel Pedersdatter der nævnes ved skiftets slutning.

Jens Poulsen Østergaards underskrift som vurderingsmand
ved skiftet efter Helene Brorson

Jens Povelsen Østergaard dør i 1792 og bliver begravet den 25/1 1792 på Lomborg kirkegård "udi sit 58. Aar." Normalt blev skifteforretningen påbegyndt på 30. dagen efter dødsfaldet, men på grund af smitsom syge i gården blev skiftet først påbegyndt den 18/5 1792. Da familien var fritaget for den årlige fæsteafgift, så kunne man have forventet, at boet havde været formuende, men dette er ikke tilfældet. Boet er ikke fattigt, men der er ingen tegn på ekstravagance i form af sølvknapper, sølvtøj eller andre værdigenstande. En forklaring herpå kan være, at da gården var meget forsømt ved overtagelsen i 1774, så er al overskud af driften gået til forbedring af gården.

Skifteforretning efter Jens Povelsen Østergaard

(alle beløb er angivet i Rigsdaler, Mark, Skilling)

Jvf. Rysensteen skifteprotokol 1792 side 12b

Anno 1792 Fredagen den 18. Maii blev formeedelst der i stærvboegaarden hidtil graferende smittsom Syge skiftet efter afdøde Gaardmand Jens Poulsen Østergaard i Lomborg Sogn, først i Dag foretaget paa skifteforvalteren Hr. Forvalter Lanngs Vegene og i hans forfald af Niels Alsing Aggenborg fra Rysensteen i overværelse af 2de til sig tagne vitterligheds mænd og vurderingsmænd Navenlig Peder Jensen Møllergaard og Niels Pedersen Østelundsbye begge boesadte og vedderhæftige mænd her i Lomborg Sogn for at foretage 30 Dags Skifte og holde en lovlig Regesterings og Vurderings Forretning over alt hvad den afdøde baade Ude og Inden Dørre maatte have efterladt sig til Viidere paafølgende Skifter og Deeling mellem den Efterlevende Enke Edel Pedersdatter og hendes med bemelte afdøde avlede Børn navenl: 1 Datter Else Catrine Jensdatter Ægtemand Sr Rasmus Schougaard Forpagter paa Pandum, 1 do Datter Maria Elisabeth 15 aar opholdende sig hos sin Søster på Pandum, 1 Søn Poul Jensen 23 aar Hjemme i Stærvboegaarden Østergaard, 1 do Søn Christian Friderich 16 aar tienende for nærværende tiid i Nissumboel i Nør Nissum Sogn, 1 do Søn Ove Hendrich 12 aar gl. 1 do Peder Jensen 9 aar og 1 do Johannes Jensen 6 aar. Hvilke 3de sidst er opholdende hos moderen i Stærveboegaarden.

Forrætningen bievaanede Enken Tilliigemed Een i hendes antagen Laugværge Hr Birkeskriver Varelmanns forfald, antagne mand navnlig Peder Pedersen Underberg i bemelte Lomborg Sogn, og paa de nærværendes sted og fraværende Arvingers Vegne var tilstede deres efter Lovens fødte Værge og foremynder navnlig Daniel Poulsen Døy Fæster af Døy her i ovenbemelte Lomborg Sogn, som lovede saavel paa Sine Myndtlingers sted og den gifte arvings mands vegne at paasee og observere deres Tarv og bæste som hand i fremtiiden vil være bekendt og tilsvare.

Hvorefter Forrætningen i alle formellte Persohners hos og overværelse ligesom og den ældste Søn Poul Jensen, blev foretaget og Incaminert som følger

I Stoer Stuen
1 blaae malet Bord
6 stk træe Stoele a 1mk
2 Lædder do
1 lædder Læhnestoel
1 Speil i Ramme
4 st Skielderier
6 pc Porcelæins Thekopper a 8
1 st Messing Lysestager
1 Messing Kiedel
1 Korn Skæppe
1 blaae malet kiiste med nøgl og Laas
   deri den afglte Gangklæder:
1 sort Klædes Kiol og Vest
1 pr Sorte Bul
1 brun Klædeskiol og Vest
1 blaae indsprangt Kiole
1 mørk blaae Klædes Væst med metal knapper
1 Hiemgiort Trøje
1 Callemankel Do
1 Stribet Hiemgiort Do
1 graae Hiemgiort Kiol
1 sort Hath nye
1 do do gl
1 pr Støvler
                         Latteris

                         Transport
1 pr Nye Skoe
4 stk Linnet a 2mk 8
2de Kraver med ærmer
1 sort Sielke Klude
1 blaae bomuld do
1 blaae og hviid klæde
1 Stolp Sængestæd med omhæng
   derpaa Klæder:
1 Senge Tæppe
1 Rød- og Hvd. Stribet olmerdugsoverdyne
1 pr blaaegaard Lagner
1 bl. og hvd. Stribet Bolster underdyne
2de Bolster Pudder
1 Pude med Castribed overtræk

Der Fandtes en Dragkiste hvori Enkens Klæder var ilagt, hvilken hun Reseverede sig, som ingen af tilstedeværende modsage, altsaa kunde Skifte Retten ikke anføre bemelte Dragkiste boen til Indtægt

I den Søndre Kammer
1 Jern Bilægger Karkeloven
1 Træe Bord
1 gl Kiste med Laas og Nøgl
1 Lille Skrin
                         Latteris

                         Transport
1 Slag Seng med grøn omhæng
   derpaa:
1 blaae og hvid olmedugs Overdyne
1 pr Hørgarns Lagner
1 bl. og hvid Bolsterunderdyne
1 Pude med Hvid Lærret Overttræk
2de Stribet Do

I den Nordre Kammer
1 Træe Solde
1 Degn Kare
1 Løb
1 Hænge Kiere

I Daglig Stuen
1 Fuhr Bord paa foed
1 Skammel
1 Jern Bielæggerkarkeloven
1 Slageuhr
1 Træe Læhnestoel
1 gl Kiiste med Laas og Nøgl
1 Stoel med 4 Been
1 Garn Vindel
1 Fyhr Bænkre
1 Mesing Stryge Jern
4 Mesing Stager med 2de Lyse Saxe
40 stk Mælke Bøtter a 6s
2 de Æld Kare
2de Saxe
1 Tamle?
1 Fold Sæng
   derpaa
1 bl. og hvi, olmersdugsoverdyne
1 pr Sols Klæder
3 Stribet Pudder
Videre i Stuen
1 malet Hængeskab med Nøgl og Laas
deri fandtes noget gaml Ragelse og gl. ubetydelig Papirer som var af ingen Værdier

1 Indlukt Sængestæd
   derpaa:
1 blaae og hvd med overdyne
1 blaaegarns Lagn
1 Halsklæde
1 Dynevaar
1 Pude
                         Latris

                         Transport
1 Indlukt Skienk derudi
6 pr Hviid Thekopper
2 Carafler
1 Tiin Kaffe Kande m Luk
1 Melke Kande
1 Messing mortels
1 Saltkare
4 Tiinnskare a 6
4 Sorte Bouttellies
1 Øll Glas
2 Smaae Glase
1 par blaae og hvd Tallerkener
1 Do Kruus med Tinn Laag
1 Jern Fyhr Fad

Bøgger
Kingos Cathechismus sangbog
2de Psalme Bøgger
Det Nye Testamente

I Spiis Kammeret
6 stk Tin Fade af 3mk
8 stk Tin Tallerkener af 18s
6 stk hvide store Tallerk a 6s
1 Tin Krus
1 gl. Thekande kobber med Do Tragt
1 Kaaber Kiedel
3 Øll Tønder 2de halve og 1 Heel Tønde
1 Øll Tragt
2de Skiægemænd
1 Staal Stang
1 Bord
1 Fløde Bøtte
1 Træe eller Gryn Fierding
1 Træe Æske
1 Skuf med Jern Ragelse
1 Løb Kurv
1 Løgte
2 Jern baand
2 Fierdinger
2 Roekar

I Kiøckenet
1 Træe Bord
1 Staal Pande
1 Kødne Kniiv
1 Trefood
1 Jern Rist
1 S?o?kkels Jern
1 Thekiædel
                         Lat.

                         Transport
Viidere
1 Ildklemme
1 Jern Lampe
2 Røde fade

I Brøggerset
1 Kiædel i Grue
2 øret Ballier
1 Kare med 2 Jern baand
5 andre Kare a 24s
4 hand Spande a 6s
3 Fierdinger
1 Deitte Trug og 1 hakkebret
3 Solde a 10s
1 Ske gl.
2 Smaae øre Spande
1 Karestoel og 1 hug Stok
4 Særker af Hamp
3 Løbe a 8s

I Stalden
1 gl Sort Hæst
1 Sort Hæst 8 Aar
1 Do Hæst 3 Aar
1 Do Hæst 2 Aar
1 foll hoppe med Føll

I Koe Stalden
1 graaebroget Koe faaed 6 Kalve
1 Koe S Gråe faaed 1 Kalv
1 Sort Koe faaed 6 Kalve
1 Sort Hielmet faaed 5 Kalve
1 Sort Koe faaed 3 Kalve
1 Do Do faaed 6 Kalve
1 graaebroget Do Qvie
1 Sort Koe faaed 1 Kalv
1 graaebroget Koe faaed 1 Kalv
1 graaebroget Tyr
2de graae Stude
3 Kalve ungnødden
3 Spæde Kalve

Faar Høvder
8 Faar med 8 Lam a 8 mk
12 faar uden Lam a 1 rd

Sviin høvder
1 Soe

I Gaarden
1 Beslagen Vogn med tilbehør
                         Latt.

                         Transpt
Videre i Gaarden
1 Møg Vogn med fiel
1 gl Ditto
1 pr Ege Hiul uden beslag
1 pr bøge Ditto
1 grøn ?sat
2de Harver
1 Ploug med Behør
1 bag Plov
2 pr Bøvl Spande
1 Kiste med Kniv
2de Høeleer 1 gl og 1 nye
4 Rimer og 2 Plejel
2 Staal grebe
2de Skoule
2de Spader
1 Græs Baare gl
1 bær Baare
Lejrer, Skravs og Stænger til l vogn
1 Træe Greeb
2de Lyng Leer
                          Summa

1,0,0
1,0,0
0,2,0
0,2,0
0,0,8
0,0,8
0,3,0
0,4,0
0,2,0
0,2,0
2,0,0

3,0,0
1,0,0
2,0,0
3,0,0
1,4,0
2,0,0
0,5,0
1,0,0
2,0,0
0,4,0
0,0,8
2,0,0
25,5,8

25,5,8
0,5,0
1,4,0
0,4,0
0,4,0
0,3,0
0,0,8
1,0,0

0,2,0
4,0,0
1,0,0
3,0,0
0,5,0
0,5,0

6,0,0
0,1,8
0,4,0
0,1,0
48,2,8

48,2,8
3,0,0

4,0,0
1,2,0
3,0,0
1,2,0
1,0,0

0,2,0
0,2,0
0,1,0
0,0,4

0,1,8
0,0,12
5,0,0
4,0,0
0,1,0
0,4,0
0,0,4
0,0,6
1,2,0
0,5,0
2,0,0
2,3,0
0,3,0
0,0,4
0,0,8
0,4,0

0,4,0
0,4,0
1,0,0

0,4,0

1,2,0
0,1,0
0,1,0
0,1,8
0,2,0
86,2,14

86,2,14

0,1,8
0,1,0
0,0,6
0,0,4
1,4,0
0,0,2
0,1,8
0,1,8
0,0,4
0,0,10
0,0,10
0,1,4
0,0,4

0,0,8
0,2,0
0,1,0

3,0,0
1,3,0
0,2,4
0,2,0
0,2,0
2,0,0
1,0,0
0,0,8
0,2,0
0,3,0
0,1,0
0,0,12
0,0,12
0,0,4
0,1,0
0,0,4
0,0,4
0,0,6
0,0,8
0,4,0

0,1,0
0,1,8
0,0,8
0,0,12
0,0,12
0,2,0
0,1,8
102,3,8

102,3,8

0,0,12
0,0,10
0,0,6

8,0,0
0,1,8
1,2,0
1,1,8
0,1,8
0,1,0
0,1,0
0,1,14
0,0,4
0,0,8
0,0,12
3,0,0
0,1,8

4,0,0
20,0,0
24,0,0
18,0,0
20,0,0

6,0,0
10,0,0
7,0,0
8,0,0
8,0,0
6,0,0
8,0,0
7,0,0
5,0,0
5,0,0
10,0,0
8,0,0
3,0,0

10,4,0
12,0,0

3,2,0

12,0,0
333,0,10

333,0,10

3,0,0
1,4,0
2,0,0
0,5,0
2,0,0
2,4,0
2,0,0
0,3,0
0,2,0
0,1,0
1,3,0
0,2,8
0,2,8
0,0,8
0,2,0
0,0,8
0,0,6
0,4,0
0,0,6
0,0,8
351,5,14

Paa Skifte-Rættens tilspørgsel erklærede Samtlig tilstædeværender, Enke med Laugværge, Børnenes formynder samt vitterligheds og vurderings mændene at de og i nogen næunlige dele var deenne noget bekiændt end hvies allerede er anført som denne finde kunde komme Stærve boen tilgoede og Indtægt kornet alleene undtagen, og hvelke alle berrættede ej man varre end som til gaarden og Huusholdningen til næste Indauling skeer kunde behøved - Dernæst forespurgte og Paaraabte Skifte Rætten, om nogen var niøds som havde noget at erindre, skylder eller Giælde, der da vilde melde den, men ingen i saa maade meldte sig, og Enken tilkiendegav icke heller noget at vær henskyldig. - og da ingen efter 3de lydelig Paaraab meldte sig som Asolverede Skifte Befuldmægtiger at udsætte dette Skifte til SynsTagelse over Gaardens Bygninger besætninger nb: alt ifølge den allernaadigste forordning under 8. Juny 1787, og imidlertiid bliver Enken ansvarlig for alt registrede og Vuderede, hvadtiid dette Skifte igiend kand foretages skal betimelig vorde alle vedkommende bekiendtgiort. - Altsaa bekræftes det i Dag Pacherede med Samtlig vore hænders underskrifter. - Datum Østergaard ut Supra -
Enken - Edel Pedersdatter
Paa Skifte forvalteren Hr. forvalter Lanngs vegne   Aggenborg
Paa den antagne laugværges vegne Peder Pedersen
Paa Børnenes Vegne som formynder - Daniel Povelsen Døy
Som vitterligheds og vurderings mænd Peder Møllers gaard Niels Pedersen Lunsbye.

Side 15:
Anno 1792 Løverdagen den 9de Novbr. blev skiftet efter afgange fæstere af Østergaard i Lomborg Sogn Jens Poulsen, efter foregaaende vedtægt til alle vedkommende, af Skifte forvalteren - forvalter Poul Lanng fra Ryssensteen, atter foretaget i Stærvbogaarden og til endelig Slutning at udbringe i overværelse af 2de tiltagne og forhen brugte vitterligheds mænd navnlig Peder Mûllesgaard og Niels Pedersen Lundsbye begge Bosadte og Sufficante mænd heraf Lomborg Sogn.
Forrættningen bivaaende Enken Edel Pedersdatter tilligemed Hendes Antagne Laugværge Birkesdommer Varelmann af Vestergaard i Vandborg Sogn og paa de 2de arvingers vegne paa Lundbeck var bemelte BirkeDomer tilliige Mødt, samt paa de øvrige Arvingers vegne var nærværende Deres fader Broder og efter loven førd værge Daniel Poulsen Døy i bemelte Lomborg Sogn, de paa disse myndtlige vegne indgik og lovede at paasee og obsevere Respates og bæste som de i fremtiden vil være bekiendt og tilsvare hvornæst forrætter egen eller på som førhen i Protokollen folio 12 er begyndt :/ blev fremmet og sluttet som følger -
Skifte forvalteren forespurgte allerførst Enken med Laugværge samt øvrige tilstædeværende om der vaare af hvad Navn Nævnes kand, var der bevidst, som denne stærvboe kunde beregnes til Indtægt end hvis allerede 30 Dagen er vurderet og anført?. Hvortil de eenstemmig svarede nej følgelig bliver Boens heele Indtægt og formue       #351,5,14
Derimod bliver Boens udgift og besværing at foretage til afgang og Leqvidation og da Enken har paadraget sig de sidste 6 qvartaler Mateiuel Skater til Restance af gaardens Contribuerende hartkorn som forlods af Boens Masse bør udreddes saa havde Skifte forvalteren paa grund af Forordningen under 8. Junii 1787 reqvireret stedets almendelige Dommer med forrætningen at give møde, for med sin her i Protocollen afgivende kendelse og regstering at give denne anmelte Restanse fortrins Rætt og Priorite i Boets Indtægt.

Efter reqvirtion af Hr Forvalter Lanng var mødt Jeg Birkedommer Claudi og efter at have modtaget Protokollen og en af hr forvalter Lanng mig overlevert Noter paa Ryssensteens Høje Herskabs vegende Havende af Penge. Skaten til beløb #16,3,10, blev efter at forberorte Noter for Enken med Laugværge og de umyndiges formyndere for den Post ved var bleven oplæst og dens Declaration modtaget om dennes Rigtighed af den medgaaet, saaledes magtet: Ryssensteens Høye Herskab bør forlods af dette Boe at erholde indtægt og betals foranførte tilgodehavende #16,3,10
ifølge de for Ræt kongelige Skatter er tillagt, hvilken nogtering Lydelig blev oplæst og derefter Protokollen igien til Skifte Forvalteren overleveret.      Claudi

Protokollen blev derefter af Skifte forvalteren igien modtaget og Skiftet fremmet som følger: i medfør af forestaaende Hr Birkedommer Claudis afgivne ??agtning, hæfter paa Boet Restance af Kongel. skatter som forlods andtages og anføres med sin Summa

16,3,10

Dernæst fremlagde Skifte forvalteren til Protocollens følge enn under Skedberg Vandfuld Herreders Rætt endelig afhiemlet og derfra under Rætens Haand og Segl udstæd Syns og Taxations forrætning over de paa gaardens Bygninger og dens besætning forefundne Mangler, hvilke som ere prioriteret giæld forlods til udgift og Boets anførd imod sin paalydende Summa

152,4,0

Enken med Laugværge anmeldte dernæst at have Boen indstaaenes udbetalt anndeel folke-Lønninger for sidste aar efter den acord hvor med enhver er indgaaet, saasom:

Poul Jensen
Maria Pedersdatter

12,0,0
6,4,0

og da dise 2de fordringer herforuden af Børnenes formynder blev tilstaaet Rigtig, saa bør disse saa meeget meere sin Grundet paa anordningerne hertil ?? anført

18,4,0

fremdeles fordrede Enken Hendes Salig Mands begravelses bekostning af Stærvboet gotgiort efter en Speciel derved forfattet optegning som i Skifte Rætten blev forevist og beløb sig

12,0,0

Ligesaa paastod Hun ifølge Loven Hendes Egen begravelses bekostning derimod gotgjort med samme Sum

12,0,0

hvilke 2 Poster Hende af Skifte Rætten som billig og Lovlig anført blev tilstaaet, og saaleedes udføres

24,0,0

Iøvrig erklærede Enken paa Skifte Rættens tilspørgsel at ieke herpaa Boet hæftede nogen videre Giæld, ligesom heller ingen efter Skifte Rættens paaraab meldte sig med nogen Krav isaa henseende, følgelig bliver her allene tilbage at anføre Skiftets bekostning saasom:
a) Skifte brevets beskrivning ansættes for 8 ark a 3

4,0,0

Latris

4,0,0

211,5,10

Side 16

Transport

4,0,0

211,5,10

b) Skifte Sællærium af Boets beholdne midler

1,2,0

c) Skifte Forvalterens befordring til Skiftestædet 1 miil beregnet Tour og Retour

1,4,0

d) Vitterligheds og Vurderings mændene for Deres uleilighed med 2de møder

1,0,0

f) Skifte Forvalterens fuldmægtig den i Loven tilstaaede Daicur

0,4,0

g) Stemplet Papir til Skifte Brevets Beskrivning efter forord. af 27 Marts 1775

1,0,0

Sum

9,4,0

Summa Boens gandske udgift og Besværing

221,3,10

Summen mod Boens Indtægt Leqvidenes bliver igien til arvelig Skifte og Deeling i Behold

130,2,4

H. Birkedommer Varelmann fremlagde forinden Boet blev foretaget til Deeling, een
ham fra Forpagter Schougaard ved Pandum under Dato 1 Febr sidsteleeden tilhændekommen skrivelse, hvor ved bemeldte Forpagter Schougaard anoncerer og frafalder ald arvs Prætention her i Boet paa sin huestrue Else Catrine Jensdatters
vegne, og derimod under Skifte Forvalterens Destribution overloed Samme inddraget under Boens beholdning til arvelig Deeling imellem Enken og hans Kones Søskende. - brevet som Produeret blev antaget til Protocollation fol 16 og da denne arving vare bemelte Else Catrine saaledes udgaaer fra arve ydelse, saa bliver Boens beholdning ifølge loven saaledes at boddeele:

Enken Edel Pedersdatter den halve Boe

65,1,2

Sønnen Poul Jensen
            Christian Friderich
    Ove Hendrich
    Peder Jensen
    Johannes Jensen
Datteren Marie Elisabeth

11,5,1 9/11
11,5,1 9/11
11,5,1 9/11
11,5,1 9/11
11,5,1 9/11
5,5,8 10/11

65,1,2

Hvilket udgiør Boens Beholdning Summa

130,2,4

Disse arvemidler bliver saaledes for saavidt Børnene vedkomne udlagt af de her i Boens vurderede effecter næstefter høje Herskabets anførte Prioriterede fordringer og paa saadan maade heraf Boet Indraades til Børnene og deres opdragelse for saavidt de vedkommende formynde er det formøndig maatte magte og da Enken erklærede fremdeles at ville vedblive hendes salig mands fæste og med fordeligst derfor paa Boet hæftede Restancie udbetale samt for den over gaarden og Besætning tagne Bygstææd at holde tilstæde til Høje Herskabets Sikerhed hvad som i Boen findes Registreret og Vunderet item opføde de af hendes Børn som er saa smaae at de endnu ej mellem fremmede kand fortiene Brødet og underholdning.
Saa blev dette Skifte, da ingen meldte sig med viidere derunder at frembringe saaleedes sluttet og tilendebragt hvilket vi med vore Hænders Underskrift tilstaaer og bekræfter. Datum Stærvebogstædet ut Supra
Paa det Høye Herskabs Vegne som Skifteforvalter P. Lanng
Enken Edel PedersDaatter
Som formaaelt Laugværge samt tillige
paa Hr forpagter Schougaards vegne underskriver A Varelmann
Som formynder for Myndtlingerne Daniel Povelsen
Som vitterligheds mænd: Peder Mulles gaard Niels Pedersen Lundsbye
Schougaards bror paa Pandum som Commiteren Birkesdommer Varelmann til paa sine vegne at paasee Skiftet m.v.

Højtærede Hr Birkeskriver!
For 2 Dage Siden indløb mig Deres gode Skrivelse af 18. s.m., og om enskiøndt Indholden var mig Høgst ubehagelig takker ieg Dem dog for den
tieneste De dermed har vist min Svigermoder i Hendes Sørgelige omstændigheder - Indlagde billette vile De ufortrydelig saasnart muligt faa hende tilsendt. - Paa Skiftet efter min Salig Svigerfader, vel Ventelig skifte forvalteren ansaa det fornøeden at man møder paa mine Vegne, eller at og i det minste dertil Indkaldes, tør sig derfor høøftligst beede, at De for gammel kendskabs Skyld ville bevise mig den tieneste at møde for mig for at underskrive forrætningen, og ville De tillige behage paa mine Vegne at ærklære i Skiftet at og ingen arve Pretention gived Stærveboet efter fornævnte min Svigerfader, menifald noget som arv Kunde blive paa min Kones part, overlader ieg samme til Deeling mellem Enken og hendes øvrige Børn. - Skiftet kand derfor strax til endebringes uden nogen paaanke fra min Siide og skal saadan Deres Declaration og underskrift i alle maader være af samme kraft og forbindtlighed mod mig og arvinger som samme af mig selv for Skifte Rætten var denne Pagt og der underskrevet.- Jeg tiener Dem igien med eenhver leilighed med fornøjelse og med stoer Høiagtelse er forblivende . - Deres Velædelheds høistforbundne Tiener
Pandum d. 1. Febr. 1792. Schougaard.

Lomborg Østergaard efter Jens Povelsen Østergaard

Efter Jens Povelsen Østergaards død i 1792 gifter Edel Pedersdatter sig med Peder Hansen den 31/5 1793 efter at være trolovede den 16/4 1793. Forlovere var Daniel Døy og Niels Thyboe.

Peder Hansen er født i Tørring sogn den 5/6 1760:
"Dom. 1 p. Trin. døbte Sogne Præsten Hans Christensen Kokholm og Hustrue Anne Pedersdaatters Søn, som blef fød d 5te Junii, Samme Barn, som i Daaben blev kaldet Peder blev til Daaben frembaaren af Margrethe Pedersdaatter tienende Christen Skjegaard i Houe, Faddere vare Christen Andersen og Søn Thomas Christensen af Sønder Kjær, Christen Lauridsen og Sidsel Jensdaatter af Nordre Kokholm, og Maren Christensdatter af Sønder Kjær. Den 7. p. Trin blev denne Barnemoder introducered."

Det er ikke blot i Bøvling sogn, at Fønss bortsælger fæstergårdene fra Rysensteen. Også i Lomborg sogn bliver fæstergårdene solgt, og omkring år 1800 køber Peder Hansen Østergaard sig fri af fæstet til selveje for 700 Rd.

I Rysensteens jordebog under landgilde står der under Lomborg sogn:
"1800, Østergaard, Peder Hansen - solgt, Hartkorn 5 tdr. 4skp. 0 fjerdingkar 0 album. Er frie for landgilde og Reiser, saa lenge hans Kone Edel Østergaard lever, men efter Hendes død svares aarlig landgilde 12 Rd og saa forretter Reiser. Har ellers i fæste foruden modstaaende Hartkorn 1 skp. 3 f. 1 alb. kirkeskyld til Rammegaard"

I en anden jordebog fra 1801 står under Lomborg Sogn: "Østergaard, Peder Hansen, 5 tdr. 5 skp. 3 f. 1 alb. Er frie for landgilde og reiser så lenge hans kone Edel Østergaard lever, men efter hendes død svarer årlig landgl. 12 rd. og så forretter reiser. - Af modstaaende Hartkorn ere Kirkeskyld 1 skp. 3 f. 1 alb. Anførsel af det solgte til medion October 1801: 700 rd."

Folketælling 1801: Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Lomborg sogn, Østergaard
Navn Peder Hansen Edel Pedersdatter Christian Friderick Jensen Peder Jensen Johannes Jensen Anne Johanne Jensdatter	Alder 41 59 25 18 15 26	Civilstand Gift Gift Ugift Ugift Ugift Ugift	Stilling i Husstand Huusbonde Hans Kone Hendes Barn Hendes Barn Hendes Barn Tienestepige	Erhverv Bonde og Gaardbeboer

Edel Pedersdatter dør i Lomborg sogn i 1808: "Begravelse Peder Østergaards Kone Adele den. 2. December 64 Aar gl."
Peder Hansen Østergaard gifter sig igen den 19/4 1810 med Kirsten Nielsdatter Lemtorp, der er født i 1782 i Nørlem sogn: "Lemb Dca XXIVde p. Trinit. d. 10 Nov. var Niels Clausen af Lemtorp og Huustrues Else Maria deres Daatter til Daab som blev kaldet Kirsten Susc. Tomas ??? Balle i Nissum F. B. Mand fra Balle, P Jørgensen ??? Studsgaard, Konens Syster og sognefogedens datter"

Peder Hansen Østergaard dør den 30/12 1831 og bliver begravet den 9/1 1832 på Lomborg Kirkegård. På gravstenen på Lomborg kirkegård står: "Her hviler støvet af Peder Hansen fød i Nør Kokholm i Tørring Aar 1759 Død i Østergaard Aar 1831 hvor han boede i 39 Aar og Hustru Kirsten Nielsen fød i Lemtorp i Nørre Lem Aar 1782 og død i Østergaard Aar 1875. Omkast os ej vor Hvilested fordi vi ere døde men lad os sove her i fred til vi Guds dom skal møde".
Ifølge gravstenen skulle Peder Hansen være født i 1759, men ifølge Tørring sogns kirkebog, så er der ingen fødte i Tørring sogn i 1759 med navnet Peder, der kan have fået efternavnet Hansen. Muligvis er der skrevet et forkert årstal på gravstenen eller også har præsten ført dåben ind under det forkerte årstal. Endelig er der også den mulighed, at dåben er blevet forsinket, selvom den normalt skulle finde sted indenfor 3 måneder efter fødslen.

Efter Peder Hansens død gifter Kirsten Nielsen Lemtorp sig igen den 2/1 1832 i Lomborg kirke med Peder Christian Jensen fra Flynder Østergaard, der tjente på gården. Kirsten Nielsen Lemtorp fik ingen børn, hvorfor hun i 1860 overlader Lomborg Østergaard til sin brodersøn Jens Jensen, som er nævnt i efterfølgende beskrivelse af Lomborg Østergaard.

Lomborg Østergaard ca 1910

I Danske Gaarde 2. Samling bind 1 side 645 finder vi Lomborg Østergaard beskrevet, som den var omkring 1910:

Østergaard. Lomborg sogn. Postforb. og St.: Bonnet, hvortil c. 2½ Km. Gaarden ligger c. 7½ Km. fra nærmeste Købstad, Lemvig. Nuværende Ejer: Jens Peter Jensen, som overtog Gaarden 28. Novbr. 1885, er født paa Ejendommen 15. Aug. 1857 og gift med Bodil Kirstine Pedersen, født paa Plovgaard i Ramme sogn 20. Decbr. 1870.
Matr.-Nr. 34a af Lomborg. Hartkorn 7 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr. ½ Alb. Ejendomsskyld 50.000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 7.513 Kr., for Avlsb. 15.087 Kr. Gaardens samlede Areal 120 Tdr. Ld., deraf Ager 79, mose 30, Hede 10, Have og Gaardsplads 1. Af Agermarken drives 50 Tdr. Ld. i en 6 Marksdrift: Havre, Roer, Blandsæd, Havre og 2aars Græs; 29 Tdr. Ld. i en 9 Marksdrift: Havre, Rug, Havre og 6aars Græs. Jordens Bonitet er i den store Drift god Muld paa overvejende Lerunderlag, i den mindre Drifts Sandmuld. Besætningen bestaar af 10 Malkekøer foruden c. 25 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 1 Tyr, 16 Fedekreaturer, 6 Heste samt 1 Plag. Sidste Aar solgtes c. 50 Fedesvin. Kvægbesætningen, der er blandet Race, vedligeholdes delvis ved eget Tillæg.
Østergaard er formentlig en gammel Selvejergaard. Den nuværende Ejer overtog Ejendommen 1885 efter sin Fader, Jens Jensen, der i 1860 havde arvet den efter sin Faster, Kirsten Jensen, som havde været to gange gift og boet paa Østergaard i mange Aar.
Gaarden ligger meget højt og frit paa Højmarken tæt S. for den store Mosedrag "Hvæskjær", omgiven af sin Have og et frodigt Læbælte af Løvtræer og Gran. Alle Bygningerne er af Grundmur og tækkede med Rør med Undtagelse af et paptækket Gødningshus af Tømmerkonstruktion. Paa Laden er opstillet Husmølle til Drift af Kværn og Hakkelsemaskine, medens J. P. Jensen er Ejer af en transportabel Petroleumsmotor med tilhørende selvrensende Tærskeværk, med hvilket Avlen tærskes. Gaardens Jorder har en god, samlet Form og er ret flade, naar undtages Skrænten langs den n. Side ned til Hvæskjær. I dette ligger Gaardens Mose, som tildels er opdyrket, og hvori der findes god og rigelig Tørv. I Hestebesætningen findes en kaaret Følhoppe, der er optaget i Statsstambogen. Østergaard ligger meget smukt med en vid Udsigt. Paa Gaardens Mark ligger en Gravhøj fra Oldtiden.

Sagen mod enken Johanne Madsdatter

I justitsprotokollen for Rysenstens Birketing findes sagen mod Johanne Madsdatter. Sagen strækker sig over flere måneder - primært september og oktober 1774.   Egentlig er sagen mod Johanne Madsdatter slægten uvedkommende, men da sagsforløbet i Justistprotokollen ikke blot er spændende læsning, men også giver mange oplysninger om tiden, levevis og om Gården Østergaard, så har jeg valg at medtage dele af sagen. En meget stor del af sagsbeskrivelsen indeholder bla. flere skænderier mellem byfoged Bræmer og birkedommer Lund om, hvem der skal beklæde dommersædet. Da 2 køer hos enken tilsyneladende er birkedommerens og ikke enkens, beskyldes birkedommeren for at være part i sagen og kan derfor ikke også være dommer i sagen. Disse skænderier og andre dele, der er Østergaard-sagen uvedkommende, er udeladt:

"Fredagen den 30 Septbr 1774 blev Retten Sadt og Betient af de kongelige anordnede Rettens Betientere, Birkedommer Søren Lund og Skriver Morten Gram med 8te stokemænd som erre Anders Ildvad, Niels Sundsgaard. Mads Stidermark, Bertel Olesen, Jens Scoedsin, Jens Lyke, Laurs Galdsgaard, og Niels Jensen alle af Bøufling Sogn. Paa høivelbaaren hr obriste Baron Juels vegne mødte fuldmægtigen ved Tvis Closter Hans Tyrrestrup som til Retten over leverede 2de kongelig allernaadigste forordninger, .......

.......Hvor efter Byefoget Bræmer antog domer Sædet til Rettens Pleie Udi de Sager hvor udi hand som sætte dommer er beskikket og til i dag her opsadte med anmodning til vedkomen Parter at fremme deres Sager i korthed og efter lovens med før. Hvor efter melte sig for Retten saa Frieherren til Rusensteen hoivelbooren hr Obriste Baron Juel hans vegne, fuldmægtigen ved Tvis Closter Hans Tyrestrup, udi sagen her ved Retten til i dagen opsadt Contra Birkedomer Søren Lund og blev af Tyrestrup begiert det udi Sagen førte Tingsvidne sluttet og samme Høivelboorne hr Baron Juel der efter saa hastig som muelig for indan den i loven foreskrevne tiid udi lovlig tingsvidne forebeskreven meddelt. Retten paaraabte indstefnte om nogen maatte være tilstede med noget vidre i ommelte tingsvidne at fremme eller med for længer beskrivelse at erindre. Men da ingen efter Rettens 3de sinde paaraab melte sig, blev hr citæiens fuldmægtigs begiering bevilget og tingsvidnet i lovlig form at udstedes og meddeles udi Sagen som høivelbooren hr obriste Baron Juel Freiherre til Rysensten har sadt anlege i mod Enken Johane Madsdatter
Enken af Østergaard i Lomborg med fleere og som her ved Retten til i dag er opsadt var mødt paa høivel hr Baron Juels vegne fuldmægtigen ved Tvis Closter Hans Tyrrestrup, som fremlagde en hos for bet. Johanne MadsDatter i Østergaard i Lomborg den 1 sept. sidst holte beskrivelses holte syns og tacations forretning, som Tyrrestrup begierede af de 2de ved forretningen brugte mænd og som same har underskrevet ved deres eed bekræftet; til hvilken Eede de og begge fremstillede sig for Retten, i øvrigt blev forretningen, der med behørig stemplet Papir er bilag af Tyrrestrup begiert læst paaskrevet og alt er indlemet. Retten fremkalte beroede 2de mænd og indstefnte vidner Jens Laursen af Lundsbye og Mikkel Pedersen af Bentsgaard som bleve betydet lovens Eed og dens vigtighed med formaning at udsige deres sandhed i hvad de maatte blive tilspurdt om og intet der af at dølge. Som de og ere her for sig lovede og der paa af lagde deres eed med oprakte fingere, hvor nest den af hr Tyrrestrup fremlagde syns og beskrivelses forretning udi Retten blev oplæst paaskreven og lyder saaleedes fl 69. Hvilken forretning er nefn de 2de Vidner under aflagde Eed afhiemlede og bekræftede udi all sin indhold uden forandring eller tillæg. Hvorefter de under deres aflagde eed af Tyrrestrup blev tilspurde i anledning af den fremlagde forretning.
1: om vidnerne for det øvrige har kiendt og kiender Enkens tilstand og om hun med nogen nytte for hosbonen eller sig self kunde bestooes gaarden lengere - Vidnerne svarede: de kunde ikke skiønne at enken efter hendes bekiendte og beskrevne omstændigheder kunde vedblive eller beside gaarden til nytte og fordel enten for herskabet eller hende self saa vidt de indsaae. -
2det Om ikke gaarden baade paa bygning og besætning ja afling og driften er meget for ringet siden Enken og hendes sallig mand kom til gaarden? R. Joe den var ikke i den stand af Aufling og drift som den hafde været forhen, I sær var bygningen og besætningen meget ringere ligesom deres for retning udviiser -
3 Om det er Vidnerne bekiendt, at da andre i sognet begyndte at høste, Johanne Madsdatters Høe til Østergrd, da til dels var uslaaet og stoed ved roeden og til dels looe i marken og ei var hiemført? Vidnerne svarede enstæmmig det forholdt sig som omspurdt at en deel af høe biergningen var afslaaet og en del looe i Marken uhiembierget end og den tiid da forretningen ??? ??? hos hende blev holdt. -
4de om det saaleedes den tiid uslagne høe, siden er bleven slagen og bierget og om det der var slaget og looe i marken siden er hiem ført, og naar saadan er skeet?. R. Det uslagne græs eller Eng stoed endnu uslaget og bierget, men een deel af det andet var i disse dage bleven hiem bierget dog ikke alt med mindre det var skeed i nat; thi der var ingen folk ved gaarden og det trænkte paa med høsten og Kornets hiem biergning -
5te Af hvem det om vundne høe er bleven hiem ført - R: det var bleven bierget og hiemført af den karl som Hosbonden Hr. Baron Juel, efter at beskrivelsen var skeed, hafde sadt til gaarden, og siden og hands datter hafde hielpen ham der ved. -
6te Om Johane Mads Datter i Rette tiid har udført grdens giødning, saaet og høstet med videre, eller det først er skeed efter at alle andre i Sognet saadant hafde for rettet? R: Hun hafde ikke været saa tilig paa færde i om spurdte tilfælde som de andre sogne mænd. -
7de Om der er bierget noget ildbrand sidste somer til grden, og da noor og af hvem? R: Da beskrivelses forretningen d 1 septr skeede, var ikke noget ilde bran hiem bierget, men vidnet Jens Lundsbye veed ikke bedre end der for en 8te dage siden er hiemført 3de læs og hand har seet at Enken self hiemførte et læs der af.   -
8de Om all grdens afling og Høebiergning er bleven hiembierget til grden i Enkens tiid, eller om der er bortsolgt eller bortleiet af grdens afgrøde? Vidnerne vidste ikke at noget af gdrens afgrøde var bortsolgt eller bort komet, og i øvrigt hen holdt sig til deres forhen givne svar dette aars høebiergning betreffende. -
9 Om det da ikke er vidnerne bekiendt at Johane Mads Datter med hendes tieniste karl eller andre, har giort andet om hand skulle have noget høe eller foder fra gaarden ? R: Den dag der blev skreven hos Enken hørte vidnerne Enken self sige: at hun hafde lovet tieniste Karlen noget høe af Grdens afgrøde for at slooe hendes Eng, men Baronen hafde for buden der intet af høet maatte komme bort og des aarsage, var Karlen gooet af sin tieniste fra hende. -
10de Om det er vidnerne bekiendt at der er ført eller bragt 2de Kiør fra gaarden til Birkedommer Lund, og da naar og efter hvis for anstaltning saadant er skeed R: Det eene vidne Jens Lundsbye svarede, at da hand i sebr maanet var hos Enken i forretning da hosbonden første gang skrev hos hende, da var der 2de Kiør som hendes Datter sagde der skulle til høre Birkedomeren, hvilke 2de Kiør strax efter kom fra gaarden, men efter hvis for anstaltning ved vidnet ikke; det andet vidne vidste intet derom.
I anledning vidnet Jens Lundsbyes svar paa sidst Qæstion blev hand med videre af Tyrrestrup tilspurdt, om hand vidste at disse 2de Kiør og virkelig var Birkedomer Lund til horende eller ei? Vidnet svarede der om kunde hand ikke giøre nogen forklaring vider end dette at paa den eene stoed enbrynde paa hoornet S. L. som hand sluttede skulde betyde Søren Lund ligesom Datteren og berettede at Kiøerne var hans paa den anden havde hand ingen Kiendelig merke.
Da Tyrrestrup der efter erklærede hand ikke uden anledning hafde vider til disse vidner; saa paaraabte Retten de indstefnte om nogen maatte være tilstede disse vidner noget at tilspørge, men ingen melte sig i saa maade hvorfore da vidnerne hafde erklæret deres afgivne svars rigtige Pootocollation de begge fra Retten blev Dimitterede.
Enken Johane Madsdatter mødte for Retten og gav til kiende at Hun i Dag ved samtale med hendes herskab og ved en skriftlig Declaration hafde frie villig afstaaed og frastaad Gaarden Østergaard og den paahavende fæste Ret; da hosbonden og af med ynk over hendes omstændigheder hafde tilsagt og forundt hende aarlig af gaarden til hendes underholding 1½ tønde Rug og 1 tønde byg eller 1½ tønder byg i fald gaarden og beboeren kunde avle dette, lige som og at hun fra nu af og til nest komende paaske skulle nyde et frie Huusværelse i et Huus i grden, om den tilkommende fæster der til var at formaae; des uden hafde Herskabet accepteret hende friehed for hendes elste Søn for Soldatteri saa lenge det var giør lig og mugligt da hun og Cautionister skulle betale Restantzerne til hosbonden efter hvilken accort hr Baronen hafde lovet hende den anlagde Sag skulle blive fra falden som hun og formoedes og udbad sig. Tyrrestrup erklærede at hand af høivelbaaren hr Baronen var given under Retning at den af Enken erklærede frafald og belovede milde accort var af ham indgaaet, men da Cautoonisterne ikke vare mødt ved Retten og følgelig var uvis om hvor vidt de uden lovens og Rettens tvang vilde tilstooe restantzen af klarring saa var hand begierrende at sagen maatte hen hvile under opsettelse til i dag 8de dage da sagen til den tiid inden skal vorde redageret efter endelig fra faldt hvilken opsettelse Retten bevilgede, da ingen mente sig med noget der imod og saaleedes berooe til den 7 Octbr nest komende. - Retten paaraabte om vider var at for Retten under hans Sæde som Dommer, ligesom og siden den ordenoies domer befantes ved Retten til stede, om nogen i anden maade maatte have noget at forrette; men da ingen indfandt sig saa blev Retten udlyst og ophævet. -

No 18 Qimus 6 sk 1774
Andreas Bræmer kongelig Majestets Byefoged i Lemvig, herritz foged udi Schodborg Vandfuld Herreder samt constiruered Sætte dommer ved frieherskabet Rysensteens Birketing; Giør vitterlig: at frieherren til Rysensteen Høyvelbaaren Hr Obriste Baron Juel lod mig for ladet andragne: Hvorleedes afgangne Laurs Michelsens Enke Johanne Madsdatter af Østergaard i Lomborg, tvertimod hendes læste lovlige og de af hende og Cautionisterne Peder Sudermark af Bøufling og Peder Muller af Lomborg, indgangne Løfter og forbindelser, skal have mishandlet Gaarden Østergaard med Bygningens og Besætningens vanmagt, auflingens forsømelse, Restancer Paadragelse af Skatter og Landgilde, med merre, Ja end og ved at lade Gaardens fæe Creaturer bortkomme fra Gaarden, hvoraf berættes at Birkedommer Søren Lund skal have bekommed 2de; saa at intet er tilbage til Gaardens Conservation eller hosbondens sikkerhed, des aarsage Høybemelte Hr Baron Juel har seet sig nødtvungen icke allene /: for at forekomme gaardens ganske Ruin og ødelæggelse :/ at lade beskrive hvad i gaarden er forefunden dend 1 Septbr sidst, og derhos at lade Bygningens og Besætningens vanmagt syne og Taxere: men end og lade berørte Enke søge og tiltale til Doms lidelse af fæsters forbrydelse, samt til Erstatnings nydelse af hende og Cautionister for befunden bygfæld, manglende besætning, og paadragen Restancer samt forvoldende omkostninger, med videree som under Sagen kand blive at oplyse, fremføre og lade paastaae, og til hvilken Ende denne stevning er forlange til bliver Johanne Madsdatter med Laugværge og forsvar tillige med for bemelte Eders Cautionister Peder Sudermark og Peder Mullesgaard, herved lovlig indstevnet at møede i Rætte paa frie herskabet Rysensteens Birketing Fredagen dend 16de Septbr førstkommende kl. 10 slet formiddag, med fleere Ting og tægte Dage efter Loven Eders Hosbonde Høy bemelte Hr Baron Juels Sigtelse og saggemelse, tillige med syns og andre vidner, stevnte og ustevnte, at anføre og modtage; den hos erholdte beskrivelsesforretning at see afhiemlet, saa velsom samme med alle slags øvrige lovtilladelige Documenter, attester, Restancer og beviser at see i rette legde samt sagen med alle dens følger at tilsvare og derefter Dom at lide og modtage i ovenmelte Sag og tilfælde med alt hvad deraf kand flyde og følge efter hvad derom inden Retten fremført, oplyst og paastaaed bliver. Til samme ting og tiid denne 16 Septbr førstkommende at møde, Indstevnes under faldsmaals Jens Laursen af Lundsbye og Michel Pedresen af Bendsgaard, for eders Syn og Taxation over Gaardens Bygning, Besætning med videre at afhiemle, samt ellers agtende spørsmaale af besvare, saa vidt Sagen vedkommer og i kand være viidende eller blev tilspurdt. Endelig anmeldes denne stevning Birke dommer Søren Lund for at paahøre hvad han anrørende under Sagen og dens bevisers og vidners freme maatte blive fremført aller afrundet, og samme at tilsvare. Parterne medtager hvad de til Rettens oplysning og Sagens bestyrkelse, fornøden er agter da enhver skal vederfares Ret. At til bekræftelse under min haand og Seigl. Lemvig dend 8de Septbr 1774. A Bræmer.   Denne Respectise rettens stevning haver vi 2de underskrevne Mænd i Dag lovlig forkyndet for Enken i Østergaard hendes boepæl, hvor hun ej var hiemme; men hendes Daatter modtog Copie og lovede at tilstaae os dens forkyndelse, ligeleedes lovlig forkyndet for Peder Mullesgaard og Peder Sudermark og talte med dem selv som lovede at tilstaae os dens forkyndelse. Item forkyndet for Jens Lundsbye og Michel Bendsgaard som vi talte med og lovede at vilde tilstaae os dens lovlige forkyndelse. Ligeledes haver vi lovlig forkyndet denne stevning for Birkedommer Lunds Boepæl i Volder hvor hand ej hel var hiemme, men vi laver da Copie heraf til Povl Volder efter at vi havde oplæst Stevningen som lovede at ville levere Birke dommer Lund dend ved hans hiemkomst. Det bekræfter vi med lovens Eed Saa sandt hielpe os Gud og hans hellige ord. Rysensteen dend 9de Septbr 1774. Niels Sandmand Olluf Jensen Villensgaard. Fremlagt udi Retten paa Rysensteens Birketing den 17de September 1774. Testerer A Bræmer -

No 20 Qimus 24sk Anno 1774 dend 1 Septemb. Indfandt sig paa Høye Velbaaren Hr Obriste Baron Juels Vegne efter Høyst bemeldtes Ordre Arent Varelmann fra Rysensteen hos afgangne Baroniet Rysensteens Laurs Østergaard, hans nu ved gaarden Østergaard i Lomborg værende Enke Johanne Madsdatter, med 2de Vitterligheds og Vurderings mænd navnlig Jens Laursen Lundsbye og Michel Pedersen Bendsgaard begge af Lomborg Sogn, for først at erfare, hvorvidt Enken med hendes 2de Cautionister Peder Mullitsgaard af Lomborg og Peder Sudermark af Bøufling Sogn har i standsatt gaarden paa Bygning og besætning med videre hvad bemelte Mænds skriftlige Taktion under 15 Marty Sidst, Indeholder. Og tillige hvorvidt Enkens Egne Mundtlig Løfter til hr Obriste Baron Juel selv, ungefæhr 14ten Dage før St. Hans Dag Sidst i saavel de 2de paa dend tiid medhavende vitterligheds Mænd Jens Laursen Lundsbye og Jens Tyboe, som hendes 2de benevnte Cautionisters overværelse i bemelte Østergaard, er efterkommet, som i det eerviste 5 Ugger efter bemelte tid, skulde efterkomme og opfyldes at aldting ved Gaarden som dend tiid kunde fattes paa Bygning og Besætning med videre Resterende paa skatter og landgilder skulde være bragt i sin rette fuldkommenhed, under forsickrings Løfter af Enken, hvis noget der af i nogen maade skulde mangle Hun da vilde afstaar gaarden til Høye Herskab uden Lov og Dom saa Snart maatte forlanges, og Paa de vilkaar hun best kunde stille det Høye Herskab tilfreds. Hvorpaa da intet Efter Hendes Løfter, og tillige de 2de Mænds skriftlige Caution, forefandtes at være i stand Satt, blev af Varelmann og de 2de medhavende Mænd Registeret og Vurderet ifølge det Høye Herskabs Ordre aldt hvad hos bemelte Enke i Østergaard forefandtes saavel inden som uden Døre nemlig som følger. -

I Stuen befandtes
1 gammel fyr bord med foed	0,1,8
1 Skammel	0,6,4
2de Ditto gamle træe stoele	0,0,6
1 Jern Lampe 1 Ditto Lys stag og 1 gl fyrfad	0,0,8
1 gammel flødbøtt	0,0,2
1 Steen fad 1 Ditto talerken	0,0,3
2 stq træe skeer	0,0,1
I stoer Stuen
1 fyr bord med foed	0,3,0
1 gammel stoel	0,0,2
1 pr haand qverne	0,1,2
1 gl Selde og 1 Løb	0,0,6
1 Tinse	0,0,1
1 gl. Sold	0,0,2
Paa Loftet
1 Nye understod til en vogn	0,0,10
1 Hvier	0,0,?
1 Kar med 1 Jern Baand	0,1,8
1 Halv Tønde	0,1,4
1 Fierdings	0,0,8
1 gammel Tønde	0,0,4
1 Øll tragt	0,0,2
2de gammel hend Spander	0,0,8
I Kiøkenet
2de gammel Kar	0,0,12
1 Bøyel Spand	0,0,8
Latris Transport	2,2,10 2,2,10
1 gammel Kierne	0,0,4
1 gammel Hør Kiere	0,0,4
2de gammel hiul Kierrer og 1 stq Ditto af 1 Stiert	0,0,8
1 Ildklemme og en Rist	0,0,8
I Gaarden
1 gl. undervogn med 2de træehiul og 2de gl beslagne Hiul Ditto	2,0,0
4 træe hiul 1 frem Rade og 1 gl Stiert	1,0,0
1 pr Hauer med Ender	0,3,0
1 pr Leyrer og krave med Stang	0,0,12
1 Hammel Stok	0,1,0
1 stq Ditto og 1 træe Ditto	0,0,14
1 gl Ploug med Jern og Lenker uden Hiul	0,1,0
1½ Harve	0,4,0
1 Hakels Kiiste med Kniv	0,2,0
1 gang Oiltræer med Rebe 1 stang lobel og 1 Tømme	0,2,0
4 Møgfiel	0,0,3
1 Jern greb og 1 Skovl	0,0,8
1 gl Hiølle	0,3,0
2de Plegle 2 River	0,1,0
1 Slibsteen	0,0,8
3de Jern Ring, 1 Ditto kieed og 1 kiile samt 1 gl Spade	0,0,10
1 Hiul baare og 1 fork	0,0,8
Latris	9,1,14
Levende Creaturer!
1 gammel sort koe, bærendes ved Kyndelmisse tiider	5,0,0
1 gammel Hviid Doitto bærendes samme tiid	4,0,0
2de smaae kalve	1,0,0
1 Sort Hest 10 aar gammel	10,0,0
1 Ditto Hoppe 12 aar	10,0,0
I aldt vurderet for	39,1,14

Og vider fandtes ikke i nogen maade, enten af Levende Creaturer, eller udboe, end som allerrede er registret og vurderet, uden alleene Een Sæng af værdi 2rd 2mk, som Enken begierede maatte i dag blive til vurdering uanført, som Hun haabede Høye Herskabet vilde af særdeles naade lade Hende beholde, i fald Hun ved gaarden ey efterdags kunde blive. Af Høe auflingen er alleene for denne tiid hiemført 8te læs, som ny bliver til vurdering anført der skal udtøres i gaarden ifølge allernaadigste Lov og forordninger og endnu skal være efter Enkens egen beretning dels Stackede og dels urevne i Engene ca 6 rækker høe, og 2de Dags Høe slet er slagen. Af Korn auflen er allerede Indført 2½ trav rug

Derefter blev taget siun over Gaardens Tilstand, som befandtes at mangle følgende.
1. Selve Huuset der bestaar af 12 fag, hvilket er i noget ?? Stand saa vel paa Tømmer og Tag som 10 støkker vinduer, som i allerringeste til Reparation vil behøve a fag 2 rd er	24 rd
2det Laden bestaaende af 10 fag og 2de Ruder, som ligeleedes til Reparation paa Tømmer og Tag i Ringeste behøver a fag 1 Rd 2mk er	20 rd
3de Fæe Huuset 13 fag og 2de Ruder der behøver a fag 3mk 8sk til Reparation	7 rd 3 mk 8 sk
4de Vester Haus bestaaende af 15 fag som endnu vil behøve til Reparation af fag 4mk, skiønt noget deraf er i dette sommer opsadt og Tæeket, som nysigende vil blive staaendes lenger og neppe maae skee dend tiid, som det gamle der er i maadelig omstændigheder og behøver aldtsaa	10 rd
Gaardens Besætning!
Da Gaarden er ansadt for Hartkorn i aldt ungefæhr 6 tønder hvor af i følge aller naadigste Lov og forordninger udfordring 1 tienstdygtig Ploug best af hver Tønde Hartkorn som omsættes støeket for 10 rd	60 rd
1 beslagen og forsvarlig Arbeidsvogn med, haurer stenger og tilbehør ansettes for	16 rd
1 forsvarlig Ploug med tilbehør	4 rd
2de Harver af støeket 10 mk er	3 rd 2 mk
De kongelig Resterende Skatter og Landgilde beløber sig i aldt til	7 rd 2 mk 1 sk
Bliver aldtsaa Høye Herskabets Prætention og tilgode havende hos Enken Suma	152 rd 1 mk 9 sk

Derefter blev Enken Johanne Madsdatter af Varelmann paa sit Høye Herskabs vegne tilspurdt, om Hun i Dag kunde og vilde give hendes Tanker til kende, hvad Hun godvilligen vilde afstaae og fratræde Gaarden, mod at tilfreds stille sit Høye velbaarne Herskab, for det hos Hende havende Lovlige Prætention, heller og Hun kunde give tilkiende paa hvad maade, Hun best vidste at vedblive Gaarden, Alsaa vil de Resterende skatter og Landgilde og tilligemed de forestaaende, kunde med Gaardens i standsættelse paa Bygning og besætning, vorde udreedet saa Høye Herskabet kunde see sig betryget. Hvorpaa Enken svarede: at Gaarden vilde Hun icke i mindelighed afstaae, mens aldt paastoed Hun vilde ved blive Gaarden og i stand sætte hvad der maatte fattes. Hvorpaa da Varelmann ingen anden Svar kunde faae, og ingen fast forsikring kunde gives om Høye velbaaren Hr Baronens hos hende havende Lovlige Prætention, blev anfødt til opsiun ved Gaarden Peder Mullitsgaard og Michel Bendsgaard saavel med det Registerede og Vurderede, som Gaardens auflede endnu mestendeels staaer paa marken, at intet deraf i nogen maade bortkommer indtil Høye Herskabets nærmere Resolution, herom dennens indløber, som og blev Enken forbuden intet deraf i ringeste maade at maae lade forrykkes, indtil videre lovlige behandling dermed af Hr Obriste Baron Juel bliver foretaget.
At det saaleedes er forefunden, Registeret Vurderet og tilgaaed, som fornevn bevidner med Hænders underskrift, Østergaard i Lomborg ut Supra.
Som vitterligheds og vurderings Mænd underskriver Jens Lundsbye, Michel Bendsgaard. / A Varelmann
Fremlagt og Læst udi Retten paa Rysensteens Birketing fredagen dend 30te Septbr 1774, tilstaaer A Bræmer M Gram

... - Fredagen dend 21de Octbr. 1774 blev Rysensteens Birke Tings Ret betient af de ordineire Rettens Betienten Birke Dommer Søren Lund og skriveren Morten Gram med Tinghørrene som ere, Mads Laursen, Niels Suedsgaard, Bertel Olufsen, Iver Fiordside, Mads Sudermark, Tomas Lyke, Niels Ostergaard og Niels Jensen Alle af Boufling sogn, - Paa Høye velbaaren hr Obriste Baron Juels vegne var for Retten tilstede Sr Arent Varelmand fra Rusenstein som ville have hr Birke dommer Lund Erindret at der til i dag er en opsadt sag og desuden af Hr Baron Juel udtaget og forkyndet stefning imod ham vanlig Birke domeren her til Retten, og hvor udi Hr Byefoged Bræmer er beskikket til sætte dommer; desaarsag Varelmand begierede at Birkedommeren vilde fra træde Dommer sædet og overlade samme tilfor ???? Sættedommer. - Domeren kunde icke udfinde af den sig anmelte paa hr Baronen vegne Arent Varelmand hans til førher hvad sag kan til i dag er opsadt og der for til holdt som og anmelde det for inden Domeren kunde af træde sit sæde. Bye foget Bræmer som ved Retten var tilstede som Beskikket sætte dommer i de sager der anrører Birkedommeren, ville for at føre samme all ufornøden vidt løftighed under Rette Birkedommer Lund at de til i dag opsadt sag er den forhen ventilerede som af hr Obrist Baron Juel her ved Retten for lengst er anhændgig giort imod Enken Johanne Madsdatter af Østergaard i Lomborg, og hvor udi Byefoge Bræmer fra sagens begyndelse har beklæd Retten som sætte dommer lige som hand og til samme sags videre fremme anmoedede Birke dommeren om domer sædets overladelse. - Og da Byefoget Bræmer har anmeldt i hvad sag den ordinoire Dommer skulle af træde sædet ; saa overlod Domeren sædet til den sig anmelte sætte domer Bye foget Bræmer paa d e vilkor som for her af Domeren er værseret, dog er i anden Sag uden foregaaende Constitution med i den som allerede i Protocollen er meldet. - Hvor efter Byefoged Bræmer antog Dommer sædet og paa raabte vedkommende som under hans sæde som Sættedommer maatte have noget at fremme. - Udi den til i dag op holdte sag contra Enken Johanne Madsdatter fra Østergaard i Lomborg mødte Arent Varelmand paa hans herres Hoi velbaaren Hr Obriste Baron Juels vegne og erklærede at sagen er af giort saaleedes at Enken haver af bedet sig lovens straf og hendes Cautionister for deres del indgooet at fornøie Hr Baronen for hans Prætentioner samt Enken fra sagt sig gaarden og hendes fæste; saa at Sagen endelig frafaldes uden der udi at forlange nogen Dom. Og Birkedommer Lund som ved Retten var til stede der hafde anhørt af den sig anmelde Arent Varelmand fra Rysensteen som paa Hr Baronens vegne har erklæret sagens frafald maatte give til kiende den ulovlige omgang som hr Baron Juel mod Birkedommer Lund frem fører imod at ind Ryke ham som part eller implicerede; i den mod Enken Johanne Østergaard Lomborg, samt at Constituere Bye foget Bræmer som Sætte dommer i sin egen sag maatte de for begiere saa det vider Ulovligheder ikke skal gaae i sving men i tiide at vorde hæmmet i begieredet i denne sag fra først til sidst og ord til andet Passeret i lovlig form sig beskreve med delt. - Paa den af Hr Varelmand paa Hr. Obriste Baron Juels vegne erklærede frafald af sagen imod Enken Johanne Madsdatter, lod Retten paaraabe at Enke med Hendes Cautionister samt hendes Søn vegne om de eller nogen paa deres vegne maatte være tilstede med noget imod det Passerede at erindre, men da ingen i saa maade melte sig ??derede Retten sagens fra fald efter hr Citantens erklæring, ligesom og Hr. Birkedommer Lund bevilges udlæg af det passerede under Birkeskriverenes haand og Segel."

Tilbage til toppen