Allehelgensdag er den 1. November og Allehelgensaften er den 31. oktober, aftenen før Allehelgensdag. Var også kendt under navnet Hellemisse.
Allehelgensdag var helligdag frem til helligdagsreformen i 1770, hvor helligdagen i den danske folkekirke blev flyttet til den 1. søndag i November - kaldes for Allehelgenssøndag.
Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer, specielt alle de som ikke har fået en særlig dag. I middelalderen var Allehelgensdag (og Allesjælesdag) tænkt som en dag, hvor man med messer kunne hjælpe de afdøde ud af skærsilden og ind i himlen. Efter reformationen mistede Allehelgensdag sin betydning.

På allehelgenssøndag tændes der i dag typisk lys og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. I nogle kirker oplæses navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.
Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Tidligere var Allehelgensdag sammen med Valborgsdag skiftedag, (1. November og 1. Maj) hvor tjenestefolk/tyende skiftede ansættelsessted.

Allesjælesdag er den 2. November - dagen efter Allerhelgensdag. Hvor Allehelgensdag var tilegnet helgener og martyrer, så var Allesjælesdag tilegenet alle døde.