Retur til forside

Fastelavn


Retur

Fastelavnssøndag ligger altid 7 uger før påskedag. Påskedag er den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. I praksis betyder dette at fastelavnssøndag ligger imellem den 1. februar og den 7. marts.

Fastelavn kommer af det plattyske "vaste lavent" eller "fastelabend", der begge betyder aftenen inden fasten. Karneval derimod stammer fra latin "carne vale", der betyder "farvel til kødet" altså igen en henvisning til den 40 dage lange faste, som starter lige efter fastelavn.

I dag er fastelavnssøndag og fastelavnsmandag de to dage, hvor børnene slår katten af tønden. Mange kirker holder også specielle fastelavnsgudstjenester om søndagen med både tøndeslagning og servering af kakao og fastelavnsboller.

Dagene kaldes også flæskesøndag og flæskemandag, da det var de to sidste dage inden påske, hvor man måtte spise det fede flæsk og alt det andet kød, som man skal holde sig fra i fasten.

Fastelavnsmandag var også dagen, hvor man tidligere red fra gård til gård i optog, der havde sine faste figurer: Stodder, kælling og bajads.

Hvide tirsdag er tirsdagen lige efter fastelavnsmandag. Navnet kommer fra, at den er den sidste dag, inden fasten begynder og dermed den sidste dag, hvor man må spise fine og engang dyre hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel. Det fejrede man indtil langt op i 1800-tallet ved at lave æggesøbe, som var en varm ret bestående af netop æg, sukker, hvedemel og øl.

I mange andre lande hedder dagen Pancake-Tuesdag, fordi pandekagerne jo netop også laves på æg, sukker og hvedemel. I Danmark har man derimod altid spist fastelavnsboller i fastelavnstiden, og de er jo også lavet på de fine, dyre og HVIDE fødevarer. Man mener, at de kom hertil i 1600-tallet fra Tyskland sammen med andre hvedeboller som for eksempel strutter og firknopper.

Den første dag i fasten er askeonsdag, som ligger lige efter hvidetirsdag. Askeonsdag er en dag, hvor man skal tænke på sine synder og livets forgængelighed, død og forfald. Man skal gennem bøn og anger forberede sig på påskens mirakel.

I den katolske kirke gøres det stadig ved at møde frem til messe askeonsdag, hvor præsten med aske tegner et kors i panden på hver enkelt.

Oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud som bjørn, djævel eller noget andet farligt for at skræmme det onde væk. Man slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod.

Man løb også fastelavn. Det vil sige rendte rundt og lavede ballade eller deltog i de såkaldte fastelavnsløb, der på grund af deres ofte erotiske karakter blev forbudt ved lov i 1683. Det fik det dog ikke til at stoppe.
Så sent som i 1850'erne fortæller missionspræst og senere leder af Indre Mission Vilhelm Bech om, hvordan han måtte stoppe dette uvæsen med blandt andet bibellæsning og Brorsons salme "Syndefulde Fastelavn". Ja, han pryglede sågar en fastelavnsnar (altså en udklædt voksen), da denne skræmte hans hest.

I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre årets kattekonge og kattedronning.

Tønden fyldes i dag med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet.