Kyndelmisse og Kjørmes

Den 2. Februar er det kyndelmisse eller kjørmes, som i dag er det udtryk, der bruges mest.
Kyndel er et gammelt dansk ord for lys, og misse kommer af det latinske missa, der betyder messe eller gudstjeneste.
Kjørmesgilderne har fundet sted lige siden jordfællesskabets tid, hvor oldermanden kaldte landsbyens gårdmænd og husmænd til møde på bystævnet.
Fejringen af dagen kan spores helt tilbage til 500-tallet. Men da Struensee i 1770 indskrænkede antallet af danskernes mange, små helligdage (fridage) ved at samle dem til en stor Bededag, betød det samtidigt, at Kyndelmisse blev afskaffet som helligdag herhjemme.

Jomfru Marie renset.
Kyndelmisse er også en markering af, at der er gået 40 dage side jul. Ifølge Moseloven blev en kvinde regnet for uren i 40 dage efter fødselen af et drengebarn - 80 dage efter fødselen af en pige.
Kyndelmisse er dermed også en fejring af, at Jomfru Marias renselsesperiode på denne dag var tilendebragt, og at hun og Josef nu - som det var  - kunne fremstille deres søn i Templet.
Kyndelmisse kaldees også for Kjørmes Knud - et udtryk som kendes fra Jeppe Åkjærs sang "Sneflokke kommer vrimlende"

Den halve fodertid
Der knytter sig desuden et utal af ordsprog til kjørmes, omend de fleste er gået i glemmebogen:
"Lige så mange dage lærken synger før kyndelmisse, lige så mange uger tier den efter kyndelmisse."
"Sneer det på kyndelmissedag, bliver det tidligt forår."
"Så mange tågedage mellem jul og kyndelmisse, så mange fogdage (fygedage) efter kyndelmisse."
"Ved kyndelmisse er den halve fodertid omme, da skal man have halvt foder og brødkorn igen."
"Har man en streng Frost ved Kyndelmissetiden, hedder det: Kyndelmisse Knude, som vil tude, holder derude med sine Stude og ryster sine Klude, da er den halve Vinter ude."
"Mørk kyndelmisse gør bonden til herremand."
"Kjørmes tø er lige så godt som 100 læs hø."