Skuddag

Det tager Jorden ca 365 1/4 døgn at kredse en gang rundt om Solen. Men da et normalt år kun har 365 døgn, bliver der et kvart døgn i overskud hvert år. Der er derfor brug for en korrektion i form af et ekstra døgn hvert fjerde år. Dette kaldes for en skuddag. Skuddagen blev indført af Julius Cæsar i den kalender, der blev navngivett efter ham og blev kaldt den julianske kalender

I den julianske kalender var der kun 23 dage i februar, som i øvrigt var årets sidste måned. Derfor blev skuddagen lagt til som den 24. februar.

Mere nøjagtig, så er jorden 365,24219878 døgn om at kredse en gang rundt om solen og derfor er Julius Cæsars kalender heller ikke helt nøjagtig. I løbet af ca 1600 år blev forskellen mellem kaldenderåret og det astronomiske år 10 dage. Derfor indførte pave Gregor 13. i 1582 en ny kalender, kaldet den gregorianske kalender. Ved at slette ti dage kom kalenderåret og det astronomiske år til at passe sammen igen. I 1582 blev torsdag den 4. oktober til fredag den 15. For at gøre kalenderen mere nøjagtig, skulle der samtidig udelades skuddage i de år, der ender på 00 og som ikke kan deles med 400. Det er derfor, at år 2000 var skudår, når 1700, 1800 og 1900 ikke var. På denne måde opnåes en nøjagtighed som kun giver en afvigelse på ca 3 døgn for hvert 10.000 år.

De katolske lande indførte hurtigt pavens nye kalender, hvorimod Den gregorianske kalender først blev indført i Danmark i år 1700. I mellemtiden var forskellen nået op på 11 dage og derfor gik kalenderen i år 1700 fra søndag 18. februar til mandag 1. marts.

Retur til forside	Skuddag
Retur	Skuddag
	Det tager Jorden ca 365 1/4 døgn at kredse en gang rundt om Solen. Men da et normalt år kun har 365 døgn, bliver der et kvart døgn i overskud hvert år. Der er derfor brug for en korrektion i form af et ekstra døgn hvert fjerde år. Dette kaldes for en skuddag. Skuddagen blev indført af Julius Cæsar i den kalender, der blev navngivett efter ham og blev kaldt den julianske kalender I den julianske kalender var der kun 23 dage i februar, som i øvrigt var årets sidste måned. Derfor blev skuddagen lagt til som den 24. februar. Mere nøjagtig, så er jorden 365,24219878 døgn om at kredse en gang rundt om solen og derfor er Julius Cæsars kalender heller ikke helt nøjagtig. I løbet af ca 1600 år blev forskellen mellem kaldenderåret og det astronomiske år 10 dage. Derfor indførte pave Gregor 13. i 1582 en ny kalender, kaldet den gregorianske kalender. Ved at slette ti dage kom kalenderåret og det astronomiske år til at passe sammen igen. I 1582 blev torsdag den 4. oktober til fredag den 15. For at gøre kalenderen mere nøjagtig, skulle der samtidig udelades skuddage i de år, der ender på 00 og som ikke kan deles med 400. Det er derfor, at år 2000 var skudår, når 1700, 1800 og 1900 ikke var. På denne måde opnåes en nøjagtighed som kun giver en afvigelse på ca 3 døgn for hvert 10.000 år. De katolske lande indførte hurtigt pavens nye kalender, hvorimod Den gregorianske kalender først blev indført i Danmark i år 1700. I mellemtiden var forskellen nået op på 11 dage og derfor gik kalenderen i år 1700 fra søndag 18. februar til mandag 1. marts.
Retur til top