Snapsting

Snapstinget i Viborg har helt fra gammel tid været termin for alle større betalinger i Nørrejylland.  Snapstinget var årets første landstingssamling hvor skøder, pante- og gavebreve på al herregaardsjord i Jylland skulle tinglæses. Snapstinget kendes tilbage til 1462. Navnet snapsting har næppe noget med drikken snaps som vi kender idag, idet dette ord er langt nyere. 

Snapstinget udviklede sig efterhånden til en af landsdelens største markeder, hvor handelsfolk, håndværkere og kræmmere m.fl. mødtes.

Længden på snapstinget har ligesom tidspunktet for afholdelse skiftet gennem årene.
Oprindeligt fandt snapstinget sted i ugen efter Helligtrekonger samtidig med det tilsvarende pengemarked i Kiel, kaldet Kieler Omslag
I 1672 blev det flyttet til marts. - Senere blev det lagt lige efter påsken,
Fra 1751 fra den 26. april og 14 dage frem.
I 1778 blev det igen flyttet til juni, i tiden fra den 4. til den 20., hvor der var bedre afsætning for korn og stude.
Typisk varede snapstinget i 14 dage, men i løbet af første halvdel af 1800-tallet blev det indskrænket til 3 dage og i 1830 var Snapstinget blevet til et simpelt Marked.

Det har frem til begyndelsen af 1800-tallet været af afgørende betydning for kapital- og ejendomshandel for hele Jylland, ligesom det fik stor betydning for udveksling af nyheder og modestrømninger.

Snapstinget fik en kraftig opblomstring i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet i forbindelse med de såkaldte godsslagtninger, hvor spekulanter opkøbte godser og derefter tjente store penge på at udstykke dem og sælge igen. Efter at Viborg Landsting blev nedlagt i 1805, begyndte det så småt at gå tilbage. Snapstinget fik et alvorligt knæk i forbindelse med statsbankerotten i 1813, og i slutningen af 1820´erne ophørte det helt.