Niels Jacob Jensen Lund og Andrea Johanne Østergaard

Niels Jacob Jensen Lund
Niels Jacob Jensen Lund er født den 19. April 1861 og hjemmedøbt den 24. April. Forældrene var Jens Christensen Lund og hustru Kirstine Eskildsen Vinkel boende i gården Vester Lund i Engbjerg sogn.
Niels Jacob Jensen Lund var nr 7 i en søskendeflok på 10

Folketælling 1870: Ringkøbing Amt, Vandfuld Herred,  Engbjerg Sogn En Gaard, Vester Lund
Navn	Alder	Civilstand	Stilling	Erhverv	Fødested
Jens Christensen Lund	61	Gift	Huusfader	Gaardejer	Engberg
Kirstine Eskildsen	43	Gift	Huusmoder		Engberg
Christine Jensen	24	Ugift	Barn		Engberg
Eskild Jensen	18	Ugift	Barn		Engberg
Sidsel Marie Jensen	15	Ugift	Barn		Engberg
Christen Jensen	13	Ugift	Barn		Engberg
Andreas Jensen	11	Ugift	Barn		Engberg
Niels Jacob Jensen	8	Ugift	Barn		Engberg
Poul Jensen	6	Ugift	Barn		Engberg
Ane Jensen	6	Ugift	Barn		Engberg
Jensine Kirstine Jensen	2	Ugift	Barn		Engberg

Datteren Bodil Marie Jensen  er ikke med i folketællingen, da hun var husholderske for gårdmand  Mads Neirup og blev samme år gift med Jacob Jensen Skov.

Faderen Jens Christensen Lund dør i 1873 og moderen Kirstine Eskildsen Vinkel driver gården videre sammen med sønnen  Eskild Jensen indtil december 1880, hvor han overtager gården. Kirstine Eskildsen nyder aftægt fra gården indtil hendes død i 1887. Ved folketællingen i 1890 er Eskild Jensen anført som gårdejer af Vester Lund med søsteren Jensine Kirstine Jensen som husholderske.
Traditionen tro bliver Niels Jacob Jensen Lund indskrevet i Lægsrullen i 1879, men uvis af hvilken grund bliver der allerede i 1882 udstedt utjensdygtighedpas.

Ved folketællingen i 1880 er Niels Jacob Jensen Lund tjenestekarl ved gæstgiver og stationsforvalter Niels Klemmesen i Ramme.
Ved folketællingen i 1890 er han anført som tømmermester og bor til leje hos broderen. Bemærk også den logerende lærerinde Petrine Juliane Laursen.

Folketælling 1890: Ringkøbing Amt, Vandfuld Herred,  Engbjerg Sogn V. Lund,
Navn	Alder	Civilstand	Stilling	Erhverv	Fødested
Eskild Jensen Lund	38	Enkemand	Husfader	Gaardejer	Engberg
Jensine Kirstine Jensen Lund	22	Ugift	Husholderske		Engberg
Kirstine Marie Pedersen	18	Ugift	Tjenestetyende		Hou
Hans Ole Hansen	28	Ugift	Tjenestetyende		Slaglille
Kristen Vrist Laursen	27	Ugift	Tjenestetyende		Harboøre
Peder Jakobsen Bjerre	17	Ugift	Logerende	Tømmerlærling	Fabjerg
Niels Jakob Jensen Lund	28	Ugift	Logerende	Tømmermæster	Engbjerg
Petrine Juliane Laursen	29	Ugift	Logerende	Lærerinde	Dybe

---

Niels Jacob Jensen Lund og Petrine Juliane Laursen.
Niels Jacob Jensen Lund og Petrine Juliane Laursen bliver viet i Dybe kirke den 7. Oktober 1890. Petrine Juliane Laursen var yngste datter af  gårdmand Lars Villadsen Hasselholdt  i Damgaard i Dybe og  Frederike Juliane Lovise Augustiinsdatter.
Ægteskabet  varer dog kort. Petrine Juliane Laursen flytter til København og den 25. Maj 1898 modtager Københavns Overpræsidium en henvendelse fra Ringkøbing Amt i anledning af, at ægtefællerne har begæret Separation. Separationen bliver bevilget den 16. Juli 1898. Efter datidens regler skulle seprationen vare i 3 år førend skilsmisse kunnne bevilges.



Ifølge Politiets registerblad (datidens personregister) tog Petrine Juliane Lund bopæl på Løngangstræde 18 i København den 12/3 1898. Som stilling angives Kursussøgende.
Som det ses af registerbladet så flytter hun flere gange indtil hun den 1/5 1899 flytter til Frederiksborggade 29 3. sal, hvor hun ifølge folketællingen i 1901 driver pensionat med 5 logerende. Som ægteskablig stilling er der angivet Enke, hvilket sikkert har været mere acceptabelt end fraskilt.



Politiets optegnelser på registerbladet slutter i 1906, hvor hun er flyttet til Læssøgade 4 2. sal  i København. Ifølge Folketællingen 5/2 1906 er hun Husmoder og har pensionat med 2 logerende. Hun kalder sig nu Petrine Juliane Lauridsen Damgaard Lund.
Ved folketællingen i 1911 har hun stadig pensionat på Læssøgade, nu med 7 logerende. Herefter forsvinder sporene, idet det  ikke har været mulig at finde hende i efterfølgende folketællinger.

---

Tømrer og Byggeentreprenøren Niels Jacob Jensen Lund.
Det har ikke været muligt, at finde dokumentation for, hvor Niels Jacob Jensen Lund og Petrine Juliane Lund boende, men ved flere lejligheder angives Niels Jacob Jensen Lund at være "af Dybe", senere "af Ramme".

I perioden 1890 til 1900 handler Niels Jacob Jensen Lund ejendom adskillige gange. I starten benævnes han Tømrer/mester, men senere også som byggeentreprenør.

Den 17/6 1891 køber han således en parcel  3g Veiling udstykket fra Veilinggård i Dybe sogn. Da han sælger den  den 14/8 1896 er det med Bygninger og  tilbehør. Ejendommen er beliggende Vølundvej 10 og er opført i 1892. Da ejendommen handles i 1898 kaldes den "Vølund".

Den 22/6 1896 køber Niels Jacob Jensen Lund af Dybe en parcel udstykket fra Bøvling Kro, beliggende Tangsøgade 37 i Bøvlingbjerg. Ejendommen var pålagt den samme deklaration som Kroen således at der må: "drives Afholds og Gæstehjem og ikke Udsalg af Spirituøse drikke eller gives Theaterforestillinger eller spilles kort om Penge eller Penges Værd."  Allerede den 25/11 1896 sælger Niels Jaccob Jensen Lund halvdelen af ejendommen til Uddeler Niels Olsen i Bøvling Brugsforening.  Den 26/4 1899 sælger bygningsentreprenør Niels Jacob Lund af Dybe og Brugsforenings bestyrer Niels Olesen af Bøvling ejendommen til Skomager Axel Nielsen af Bøvling. Ejendommen kaldes "Trudvang". Tilsyneladende har Niels Jacob Jensen Lund aldrig selv beboet denne ejendom.

Allerede den 18/4 1896 køber Niels Jacob Jensen Lund en parcel  8 c af Rammegaard, samt et jordstykke på 13 Tdr. Land  i Ramme Kjær af Niels Christian Kamstrup Jespersen i Nørre Hjortkjær. Den 15/12 1896 får Niels Jacob Jensen Lund skøde på Parcellen 8 c af Rammegaard, medens den solgte lod af Ramme Kjær endnu ikke er udstykket. Tilsyneladende bliver sidstnævnte parcel aldrig udstykket og handelen endelig afsluttet. Det fremgår ikke af skødet om der er bygninger på parcellen 8 c, men ud fra prisen må dette have været tilfældet.
Jens Jacob Jensen Lund sælger ejendommen 8 c den 28/4 1900 med bygninger, Avl, besætning og tilbehør. Ejendommen benævnes Troldhøj. Matriklen 8 c eksisterer ikke længere som selvstænding matrikkel nummer, men må være inddraget under 18 f og er beliggende Troldhøjvej 6. Stuehus og udbygning angives at være opført i 1885.
Som tidligere nævnt ses det ikke, at Niels Jacob Jensen Lund får skøde på de 13 Tønder Land. I stedet køber han den 23/11 1898 17 l Ramme, der er en Parcel udstykket fra gården Nørre Hjortkjær i Ramme. Sælgeren er igen Niels Christian Kamstrup Jespersen.  Ud fra prisen at dømme, må der være tale om et mindre stykke jord uden bygninger, som i  realregisteret føres sammen med 8c, indtil Niels Jacob Jensen Lund sælger parcellen videre den 28/3 1901.  Parcellen ses ikke at have været en selvstændig parcel, idet den kun ses anført i realregisteret under andre matrikkel numre.

Udover at være tømrermester og handle med ejendommme, så nåede Niels Jacob Jensen Lund også at være med til en kunstig stranding. Da vestjylland var træfattig, var det meget almindelig at man benyttede skibstømmer ved opførsel af ejendomme. Dette kan stadig ses i mange af de gamle gårde. Da man i slutningen af 1800-tallet gik væk fra sejlskibe af træ til dampskibe af jern skete der færrer strandinger og dermed blev der også mindre vraggods. Samtidig blev mange af de nu urentable sejlskibe hugget op.  Driftige vestjyder fandt ud af at opkøbe især norske træskibe, sejle dem til vestkysten, hvor de blev sejlet ind til kysten til de grundstødte. Herfra kunne man så ophugge skibene og sælge tømmeret. Som det ses af artiklen fra Jyllands Posten den 2/9 1897, så var Ferringboerne og folk fra Lemvig egnen gået sammen om ikke blot at ville købe et skib, men også at fylde den med godt tømmer fra Norge. En nærliggende tanke er, at Niels Jacob Jensen Lund er med for at udvælge tømmeret og få en andel heri.

Den 21/9 1897 kunne man læse følgende i Jyllands Posten:
"En "kunstig" Stranding
foregik i Fredags ud for Ferring, men den artede sig saaledes, at den kom lovlig meget op mod Virkeligheden og nær kunde have endt med Forskrækkelse. Et Interessentskab der fra Egnen havde kjøbt i Norge et gammelt Barkskib af store Dimensioner (800 Reg. Tons) for 2700 Kr. og havde sluttet Akkord med et norsk Dampskib om for en Betaling af 500 Kr. at bugsere Barkskibet, der hedder "Emma", til Kysten ud for Ferring, saaledes at det der kunde strande paa et bestemt Sted.
Barkskibet havde kun indtaget en lille Ladning Tømmer til Værdi af ca. 1000 Kr. og som Besætning havde det om Bord 4 Mand, der skulde have 25 Kr. hver for denne Danmarksrejse; Meningen var, at saa snart Damperen havde bugseret "Emma" til Strandingsstedet, skulde den tage de 4 Mand om Bord, kaste "Emma" los og derefter vende tilbage til Norge. Det kom imidlertid ikke til at gaa, som man havde tænkt sig.
Kl. 12 i Fredags Middags vare Skibene i Følge "Holstb. Av." naaede ud for Thyborøn Kanal, og Ankomsten til Strandingsstedet blev ikke, som man havde ventet, Kl. 2, men først henad Kl. 6. Saa snart man havde naaet Stedet, kastede Damperen "Emma" los og gjorde derpaa et Forsøg paa at komme paa Siden af det for at tage Mandskabet om Bord. Dette mislykkedes imidlertid, da "Emma" strax kom i stærk Drift indefter, og før Dampskibet kunde gjentage sit Forsøg, var "Emma" allerede naaet saa langt ind, at Damperen ikke kunde komme i Nærheden unden øjensynlig Fare. Kl. 6 stod "Emma" fast paa den inderste Revle, ca. 100 Alen fra Land. Havet var højt, og Brændingen saa stærk, at Fiskerbaadene ikke kunne gaa ud.
De 4 Mand, som udgjorde "Emma"s Besætning, stod paa Agterdækket af det skrøbelige Fartøj, hvorfra allerede enkelte Vragstykker dreve i Land, og raabte om Hjælp, da de ikke kunde se, at der fra den paa Stranden forsamlede Menneskemængde gjordes nogen Anstalt til deres Redning. Imidlertid var der blevet sendt Bud til Redningsstationen, og Kl. 6½ var Raketapparatet til Stede paa Stranden. Den første Raketline, som udkastedes, faldt tæt agten for Skibet, der stod med Siden mod Land. Den anden Raketline faldt derimod tværs over Skibet, og Forbindelsen blev derpaa bragt til Veje; men Tridseblokken fastgjordes, da man var bange for, at Masten ikke kunde holde, saa lavt paa Skibet, at Redningsstolen gik igjennem Vandet. Det blev derfor en ret drøj Tur for Besætningen, der en for en paa denne Maade maatte slæbes gjennem den oprørte Brænding. Alle bleve dog lykkelig reddede; da den Sidste naaede Strandbredden, var Klokken lidt over 7.
Strax derefter begyndte Skibet at skilles ad, og efter en Times Forløb var det fuldstændig knust."

Som det ses af artiklen, så gik de kunstige strandinger ikke altid efter planen. Det var et farligt arbejde, at ophugge skibene og ofte drev vragdele til søs eller dele af vraget blev liggende udenfor kysten til fare for skibsfart, fiskeri og redningstjeneste.  Resultatet var, at Staten ofte måtte rydde op. I 1909 blev der derfor lavet et tillæg til Strandingsloven, der forbød kunstige strandinger, medmindre man først havde indhentet justitsministeriets tilladelse.

---

Niels Jacob Jensen Lund og Strande Teglværk
Den 22/2 1899 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at Entreprenør Lund, Dybe og Maskinfabrikant Frits Hansen af Holstebro havde i Engberg købt 6 tdr land ved Strande Station. Jorden indeholder fortrinlig ler til Teglbrug og det er Købernes Hensigt straks at anlægge et Teglværk med Ringovn.
Jorden tilhørte Gaardejer Eskild Jensen Lund af Vester Lundgaard i Engbjerg - en bror til Niels Jacob Jensen Lund - og skulle først udstykkes, så derfor udstedes der først skøde på jorden den 19/5 1900. Jorden matr. nr. 16b er beliggende i Engbjerg sogn.

Den 18/7 1900 køber Entreprenører N. J. Lund af Ramme og Maskinfabrikant Fritz Hansen af Holstebro 3 parceller 41d, 41e og 41f,  der er udstykket fra Gaardejer Niels Nielsens ejendom  i Mellem Strandet. Parcellerne er beliggende i Vandborg sogn.
Den 4/8 1900 køber  Entreprenør N. J. Lund af Ramme og Maskinfabrikant Frits Hansen af Holstebro yderligere 3 parceller 40e, 40f og 40g  af Gaardejer Christen Jensen af Neder Strandet i Vandborg Sogn.


På matr. nr. 16b Engbjerg, beliggende i dag Engbjergvej 34, blev opført Strande Teglværk.
Teglværket er således beliggende i Engbjerg sogn, medens alle de øvrige parceller er beliggende i Vandborg Sogn. På matrikelkortet er 16b ikke vist, men er beliggende fra 41p og ovenud af kortet.

På matr. nr. 41d, 40f og 41e, beliggende i dag Engbjergvej 39, blev opført bolig til teglværksejeren. Huset blev kaldet "Søvang"

På matr. nr. 41f og 40 g, beliggende i dag Engbjergvej 45, blev opført bolig til teglværksarbejder. Huset blev kaldet "Alfa"

I de følgende år skete der flere udstykninger og der blev efterhånden dannet en lille bydel. Mange af husene blev beboet af Teglværksarbejdere og deres familie.

Således blev der fra matrikkel nr. 40e og 41d udstykket følgende:

Fra 40e	Fra 41d	Udstykket den	Engbjergvej nr
40k	41g	20/8 1902	47 Delta
40l	41h	25/11 1904	55
	41k	5/12 1908	54
40p	41m	5/1 1910	53
40r	41n	11/2 1930	49
40t	41q	19/6 1936	51
40e		rest	43
	41d	rest	39 Søvang

Hvornår Strande Teglværk starter egentlig drift vides ikke, men ved folketællingen i 1901 nævnes Niels Jacob Jensen Lund som teglværksejer og er boende i Søvang. Huset Alfa beboes af en teglværksarbejder med familie. Det må derfor formodes, at teglværket er i drift.

Folketælling 1901 Ringkøbing Amt, Vandfuld Herred, Vandborg Sogn Søvang Hus Mtr. nr. 40 e     Ejer: Niels Jakob Lund
Navn		Født	Civilstand	Fødested	Flyttet til sognet		Stilling/Erhverv
Niels Jacob Lund	M	19/4 1861	Separeret	Engbjerg	1900	Ramme	Teglværksejer
Kirstine Nielsen	K	26 /7 1868	Ugift	Jordløse	1900	Ramme	Tjenstyende Husbestyrerinde
Mads Nielsen	M	16/9 1878	Ugift	Haarby		Haarby	Tjenestetyende
Poul Lund	M	28/11 1863	Gift	Engbjerg		Kalifornien	Slægtning., Formue,  Landmand
Katrine Lund	K	10/9 1870	Gift	Verninge		Kalifornien	Slægtning
Kirstine Lund	K	18/6 1896	Ugift	Kalifornien		Kalifornien	Barn
Alfha Hus Mtr. nr. 40 d     Ejer: Niels Jakob Lund
Magnus Nikolaj Jespersen	M	26/8 1877	Ugift	Sahl	1900	Dybe	Kjøbmand
Kristian Nielsen Mygh	M	23/12 1873	Gift	Thisted	1899	Lemvig	Husfader, Teglværksarbejder
Jensine Mygh	K	11/12 1875	Gift	Harboør	1899	Lemvig	Husmoder
Sara Marie Nielsen Mygh	K	17/9  1898	Ugift	Lemvig			Datter
Edvard Johannes N. Mygh	M	2/10 1901	Ugift	Vandborg			Søn

Poul Lund er Niels Jacob Jensen Lunds bror.

Den 30/11 1901 køber Niels Jacob Jensen Lund den anden halvpart af matrikkel nummer 40 f og 41 e Vandborg af Frits Hansen, således at han herefter alene ejer de 2 parceller, hvorpå Søvang er opført.

Den 28/9 1903 køber Niels Jacob Jensen Lund de resterende halvparter af Frits Hansen og er herefter eneejer af Strande Teglværk og de tilhørende parceller.

Folketælling 1906 Ringkjøbing Amt, Vandfuld Herred, Vandborg Sogn Matr 40 e Strande Teglværk
Navn		Født	Civilstand	Stilling	Erhverv
Niels Jakob Lund	M	18/4 1861	Gift	Husfader	Teglværksejer .
Johanne Lund	K	20/1 1878	Gift	Husmoder
Marie Villadsen	K	6/8 1885	Ugift	Tjenestetyende
Kresten Villadsen	M	29/11 1853	Gift	Tjenestetyende

Ifølge folketællingen i 1906 er Niels Jacob Jensen Lund gift med Johanne Lund, men  Niels Jacob Jensen Lund og Andrea Johanne Østergaard (der er født den 20/1 1879 og ikke i 1878 som anført i folketællingen)  bliver  først viet den 29/3 1912 i Bøvling Valgmenighedskirke af Bøvling Valgmenighedspræst.

---

Mageskifte mellem Strande Teglværk og Kolstrupgaard
Uvist af hvilken årsag, så sættes Strande Teglværk til salg i 1909. Anoncen blev indrykket i bl.a. Jyllands Posten adskillige gange. Først et år senere i 1910 lykkedes det at sælge værket ved at mageskifte med proprietær Kjær som overtog Teglværket, medens Niels Jacob Jensen Lund overtog Kolstrupgaard.

Jyllands Posten den 27/11 1909.

Jyllands Posten 1/12 1910

I "Danske Gaarde" kaldes Kolstrupgård for M. C. Johnsens Gaard og beskrives således:
"M. C. Johnsens Gaard i Kolstrup, Nimtofte Sogn. Postforb. og St.: Nimtofte, hvortil c. 2 Km. Gaarden ligger c. 18 Km. fra Grenaa. Ejer: Mads Chr. Johnsen, som overtog Gaarden i Sommeren 1915, er født i Nykøbing, Mors, 28. Decbr. 1876 og gift med Ane Jensen, født i Solbjerg.
Matr. Nr. 2a m.fl. af Kolstrup. Hartkorn 2 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdkr. 2½ Alb. Ejendomsskyld 33.000 Kr. Areal 162 Tdr. Ld., deraf Ager 150, Mose 8, Skov 3, Have og Gaardsplads 1. Agermarken drives i fri Drift. Jordens Bonitet er Sandmuld paa Sand-, Kvæg- og Grusunderlag. Der holdes 20 Køer, 20 Stkr. Ungkvæg og Kalve og 1 Tyr af jysk Race, 6 Heste, 4 Plage og Føl samt 25 Faar. Sidste Aar solgtes c. 75 Fedesvin.
Gaarden, der har været en Del i Handelen de senere Aar, har nuv. Ejer købt af Hans Nielsen. - Gaarden ligger c. 2 Km N. for Nimtofte, umiddelbart ved Landevejen og er opført efter Brand c. 1908. Jordene ligger samlede."

Folketælling 1911 Randers Amt, Søndere Hald m.fl. Herred, Nimtofte Sogn Kolstrup, matr. nr. 1 b  Kolstrup
Navn		Født	Civilstand	Fødested	Flyttet til Sognet		Stilling/Erhverv
1. Niels J. Lund	M	19/4 1861	G	Engbjerg	1910	Strande	Husfader, Landmand
2. Johanne Lund	K	20/1 1879	G	Vandborg			Husmoder
3. Emilie Lund	K	17/2 1905	U	Ubeviist			Aporti Barn
4. Kirstine Dehn	K	19/11 1888	U	Kolding	1911	Kolding	Tjeneste
5. Peder Pedersen	M	20/9 1882	U	Egstrup	1910	Ejstrup	Tjenestek
6. Alfred Mølle	M	15/ 8 1886	U	Jelbjerg	1908	????lev	Tjenestek

Allerede den 20/6 1911 sælger Niels Jacob Jensen Lund Kolstrupgaard til Købmand Anthon Thomsen og Agent Joh. F. Bitsch, Lemvig.
Familien flytter tilbage til Vandborg Sogn, hvor hvor de den 29/3 1912 bliver gift:
"Niels Jacob Jensen Lund  født i Engbjerg d. 19. april 1861, Boende i Vandborg, søn af Gmd. Jens Kristensen Lund og Hustru Kirstine Eskildsen Vinkel i Engbjerg, Fraskildt, tidligere gift med Petrine Juliane Lauritsen, Ægteskabet  hævet, og Bevilling til nyt givet under 19 Februar 1912   -  Andrea Johanne Østergård, født Vandborg den 20 jan 1879. Pige samme sted, Datter af Gaardmand Niels Pedersen Østergaard og Hustru Mariane Madsen samme sted.  -  Brudens fader og Gmd. Eskild Lund af Engbjerg -  Ingen tillysning, kongebrev af 28 feb 1912.  -   Viet den 29 marts 1912 i Bøvling  af Bøvling Valgmenighedspræst i Valgmenighedskirken."

Ifølge folketællingen i 1916 bor familien igen i "Søvang" og Niels Jacob Jensen Lund er Direktør for Strande Teglværk.

Folketælling 1916 Ringkjøbing Amt, Vandfuld Herred, Vandborg Sogn Søvang
Navn		Født	Civilstand	Stilling	Erhverv
6., Niels Jakob Lund	M	19/4 61	Gift	Husfader	Teglværk Dierretøer
6., Johanne Lund	K	20/1 79	Gift	Husmoder
6., Emilie Lund	K	17/2 05	Ugift	Barn

Hvornår og hvorlænge Niels Jacob Jensen Lund var direktør for Strande Teglværk vides ikke. Han dør den 7/4 1919 og bliver begravet den 12/4 1919 på Lemvig Kirkegård. Iflg. kirkebogen er han Agent og sidste kendte bopæl var Østerbrogade i Lemvig. Ved dødsanmeldelsen er angivet, at han er købmand af Lemvig.

---

Strande Teglværk
Strande Teglværk havde en omskiftelig tilværelse siden Proprioritær Kjær overtog den ved mageskifte med Niels Jacob Jensen Lund i 1910.
I maj 1911 blev Strande Teglværk A/S stiftet med en aktiekapital på 12.000 Kr.
I Lemvig Folkeblad kunne man den 27/5 1911 læse følgende: " I Strande teglværk, der i en Periode har været ude af Drift, har man nu for en Tid siden genoptaget arbejdet."
Ved en tvangsauktion den 22/6 1911 over P. Kjær Nielsens ejendomme blev Vest og Sønderjydsk Kreditforening højestbydende og Teglværket blev efterfølgende overdraget til købmand Poul Andersen som ufyldestgjort panthaver, der igen overdrager det til A/S Strande Teglværk. Auktionsskøde udstedes den 27/9 1911.
I 1920 bliver aktiekapitalen udvidet fra 12.000 til 30.000 Kr.
1 1924 starter man produktion af tagsten og produktionen udvides. Samtidig bliver aktiekapitalen fordoblet fra 30.000 til 60.000 Kr. Teglværket fortsætter dog med at have økonomiske problemer, og i 1928 sættes teglværket igen til salg, dog uden held.
Ved tvangsauktioen den 11/10 1928 blev Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme højestbydende. Ved fogedudlægsskøde tinglyst den 7/8 1929 erhverver gaardejer Knud Rønn, lærer Jens Gregersen Pinholt, urmager J. P. Trillingsgaard, gaardejer Aken Thorndahl og tandlæge Hans Chr. Holm Strande Teglværk i fællesskab. Den daglige ledelse blev forestået af teglmester Jensen, Skærum Mølle.
Jens Gregersen Pinholt, J. P. Trillingsgaard og Aken Thorndahl sælger allerede i 1930 hver deres del til Hans Chr. Holm og Knud Røn.
I 1930 ses Teglværket at annoncere i Jyllands Posten efter en smed, ligesom man ønsker håndstryger-lapper til kjøbs.
Den 31/10 1933 bliver Strande Ny Teglsværk A/S stiftet af H. C. Holm, Knud Rønn og J. Gregersen Pinholt, hvorefter Knud Rønn og H. C. Holt den 3/11 1933 sælger teglværket til Strande Ny Teglværk A/S.


Strande Ny Teglværk A/S fortsætter herefter driften i ca 5 år, men er dog i 1939 stadig medlem hos Vestjyske Teglværkers Salgskontor.

Arne Rønn Vrist fortæller i "Mine erindringer om Anden Verdenskrig" i Hardsyssels Aarbog:
"Noget af det, der står klarest for mit indre øje fra den 9. april 1940, er de tyske flyvere, der kom strygende meget lavt fra syd og smed bomber på det gamle teglværk i Strande."
"Flyvemaskinerne fløj også hen over Vristgårdene. Så lavt, at vi kunne se piloterne, men der blev ikke kastet flere bomber. (Teglværket i Strande var ikke mere i brug, så det var vist kun en skrækkampagne)."

Den 26/1 1943 tinglyses der dokument om pligt for Strande Ny Teglværk A/S om nedrivning af bygninger og maskinanlæg.
At nedrivningen fandt sted samme år fremgår således af en annonce i Jyllands Posten den 14/7 1943, hvor man ønsker at sælge en strygemaskine m.m.
Strande Ny Teglværk A/S tegnes i 1943 af Knud Rønn, Jens A. Rønn og Margrethe Thorndahl.

Den 21/10 1944 sælger Strande Ny Teglværk A/S i Likvidation alle ejendommene til Knud Troldborg Rønn og hermed er Teglværkets historie afsluttet.

---

Andrea Johanne Østergaard
Det har ikke været muligt, at finde ret mange oplysninger om Andrea Johanne Østergaard.  Efter mandens død i 1919 må det formodes, at hun for en tid er blevet boende i Lemvig.
Ved folketællingen i 1925 er der angivet, at bopæl den 5/11 1924 er Vejen.
Den 27/3 1925 køber hun ejendommen Nørregade 55 i Vejen, men allerede den 2/10 1925 sælger hun den igen og flytter til Varde. I folketællingen 1925 er hun opført som logerende på adressen Nørrevoldgade 3 i Varde. Hun er dog ikke tilstæde på tællingsdagen, da hun er på besøg i Nr. Åby på Fyn.  Hvorlænge hun bor i Varde vides ikke, men ved folketællingen i 1930 ses hun ikke længere at bo i Varde.
Andrea Johanne Østergaards søster Madsine Christiane Østergaard var gift med  Niels Pedersen Bundgaard, som var førstelærer ved Vejstrup Skole. Niels Pedersen Bundgaard døde i 1929.  I et brev fra 1932 underskriver søstrene sig som "mostrene Mads og Johanne", hvilket kunne antyde at de to søstre måske var flyttet sammen. Det har ikke været muligt at finde dem i folketællingen i 1930.

På et tidspunkt flyttede Andrea Johanne Østergaard til Ribe Kloster, hvor hun købte sig ind i en af ældrerboligerne. Ifølge overlevering kniplede hun fine kniplinger, som hun solgte. Om sommeren cyklede hun rundt og besøgte sine søskende. 


Ribe Kloster ligger midt i Ribe by sammen med Sct. Catharinæ Kirke. Sammenbygget med kirken ligger der nogle bygninger, som stammer fra Ribes oprindelige Sortebrødrekloster, som blev grundlagt i 1228 af Dominikanerne.
Sct. Catharinæ Kirke og det 4 fløjede kloster er bygget senere og først afsluttet i slutningen af 1400-årene.
I 1543 blev klosteret i forbindelse med reformationen gjort til Ribes hospital og har siden 1865 været brugt til boliger for enlige ældre.
Indtil 1920 var der to slags beboere. Hospitalslemmerne var de fattige og svagelige, som fik deres ophold i hospitalet gratis. Pensionærerne var de mere velstående enker eller udgifte kvinder, som ved optagelsen betalte et relativt stort beløb til klostret, hvorefter de var sikrede resten af deres tilværelse.
Siden 1950'erne har instutionen heddet Ribe Kloster. Her bor nu 9 enlige ældre af begge køn, under vilkår som svarer til beskyttede boliger.

Billedet viser ældrerboligerne som de så ud i 2013.

Ifølge Lemvig sogns kirkebog så døde Andrea Johanne Østergaard den 25/1 1960 i Ribe Kloster i Alderdomshjemmets sygeafdeling. Den 29/1 1960 var der Jordpåkastelse i Sct. Catherinæ kirke, Ribe og hun blev den 30/1 1960 begravet på Lemvig kirkegård.