Tidslinie

Tilbage	Hvornår var det nu det var...
	1300 1400 1500 1550 1600 1650 1700 1750 1800 1850 1900 1950 2000
1135	Indførelse af tiendebetaling formegentlig 1104, kendes med sikkerhed fra 1135. Kirke-, præste- og bispetiende.
1282	Erik Klippings håndfæstning giver adelen en række privilegier.
1286	Kong Erik Klipping myrdes i Finderup Lade.
1300	Fra ca. 1300 gjaldt Jyske Lov tillige på Fyn, og fra ca. 1600 fortrængte den delvis Sjællandske Lov. Først Christian 5.'s Danske Lov fra 1683 gjorde kongeriget til ét retsområde. Møntsystemet består af rigsdaler, mark og skilling. En rigsdaler er lig med 6 mark, og der går 16 skilling på en mark. En rigsdaler er altså 96 skilling. En slettedaler eller sletdaler har en værdi af kun 4 mark.
1340	Valdemar Atterdag bestiger tronen.
1349	Den sorte død - første udbrud i Skandinavien var i havnen i Bergen i Norge, men allerede samme år var den spredt i både Sverige og Danmark. Sygdommen kom ifølge et sagn til Danmark med et norsk skib, der kom fra England, og som strandede i det nordlige Jylland, da hele besætningen var død. I det følgende år rasede den i al sin heftighed, og det antages at omtrent halvdelen af befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten, saaledes endnu 20 år efter 98 gårde og møller og 71 huse i Roskilde Stifts besiddelser. Da Valdemar Atterdag i 1357 byggede et slot i Randers, var det af materialer fra 11 nedbrudte kirker fra affolkede sogne. Sygdommen bevægede sig de næste 350 år rundt i Europa med skiftende intensitet, indtil den efter endnu en voldsom epidemi, der i 1711 dræbte omkring 1/4 af Københavns befolkning, stort set forsvandt.
1354	Valdemar Atterdag suspenderer dødsstraffen i Danmark på grund af tilbagegang i folketallet.
1397	Kalmarunionen. I byen Kalmar kronedes den 20. juni 1397 Margrethe 1.s søsterdattersøn Erik af Pommern til konge over Danmark, Norge og Sverige, efter at han i forvejen var blevet antaget til konge i hvert af landene.
1429	Erik 7. af Pommern indfører Øresundstolden. Afgiften er et fast beløb pr. skib, der passerer Helsingør.
1439	Erik af Pommern afsættes som nordisk konge.
1441	Nordjysk bondeoprør
1448	Christian 1. bestiger tronen.
1450	Omkring midten af dette århundrede uddør nordboerne på Grønland.
1481	Kong Hans bestiger tronen. Han er dansk-norsk konge 1481 - 1513 og svensk konge 1497 - 1501.
1482	Første bogtrykkeri i Danmark. Det lå i Odense hos den tyske bogtrykker Johan Snell, der trykte den første danske bog: 'Brevarium Ottoniense'.
1510	Dansk krig mod Lübeck.
1513	Christian 2. bestiger tronen.
1515	Den 13 januar rammes København af et kraftigt jordskælv, hvis ødelæggelser fremkalder stor rædsel i hele landet.
1523	Christian 2. afsættes. Kalmerunionen ophører definitivt. Frederik 1. bestiger tronen.
1526	Henstilling til adelen om at antage faste tilnavne.
1527	Herredag i Odense. Herredagen var den dag, hvor adelen samledes om kongen på forskellige slotte rundt om i Danmark. Her blev der taget beslutninger og afsagt domme. Det var en besværlig styreform, hvilket nok var årsag til at enevælden blev indført.
1530	Herredag i København.
1533	Herredag i København.
1534	Christian 3. bestiger tronen. Grevens fejde - frem til 1536. Nordjyske bønder samles om Skipper Klement og slår adelshæren ved Svenstrup. Johan Rantzau besejrer i december Skipper Klement, der efterfølgende henrettes.
1535	Slaget ved Øksnebjerg øst for Assens. Johan Rantzaus hær besejrer Lybækkerne den 11. juni.
1536	Københavns overgivelse. Reformationen i Danmark. Adelige fritages for tiendebetaling af deres herregård.
1542	Ægteskabssager afgøres fra 1542 til 1797 af Tamperretten. Tamperretten er betegnelsen for en domstol der består af stiftsamtmanden og et antal gejstlige medlemmer. Retten mødes 4 gange årligt på Tamperdagene. Disse er: - onsdag efter askeonsdag - dagen efter pinse - 14. september (korsets ophøjelse) - dagen efter 13. december (Luciedag) Undertiden også faste kalenderdage, 2. eller 16. marts, 1. juni, 26. september, 14. december. For Sjællands vedkommende trådte Universitetets konsistorium i de gejstlige medlemmers sted 1681 - 1771, da sagerne blev henlagt til Hof- og Stadsretten. Askeonsdag er første onsdag efter fastelavnssøndag og første dag i fastetiden. I den katolske messe denne dag indvies asken af grenene fra det foregående års palmesøndag og uddeles til menigheden, idet celebranten med asken tegner et kors på de tilstedeværendes pande for som en forberedelse til påsken at mane til bod og ydmyghed.
1544	Christian 3. deler hertugdømmerne med sine brødre.
1559	Frederik 2. bestiger tronen.
1563	Den nordiske syvårskrig - frem til 1570. Kampen stod mellem Danmark-Norge og Sverige. Krigen sluttede med freden i Stettin, hvorefter alt blev som før krigen. Af danske hærførere kan nævnes Herluf Trolle (Öland 1564) og Daniel Rantzau (Svarterå 1565).
1588	Christian 4. bestiger tronen.
1611	Christian 4. erobrer Kalmar og starter dermed Kalmarkrigen mellem Danmark og Sverige - indtil 1613.
1618	Trediveårskrigen begynder.
1625	Danmark deltager i Trediveårskrigen - frem til 1629.
1626	Christian 4. lider nederlag i slaget ved Lutter am Barenberg.
1627	Wallenstein besætter Jylland frem til 1628
1634	Christian 4. forsøger at få ophævet vornedskabet, men bliver forhindret heri af adelen. Vornedskabet har udviklet sig i løbet af det 15. årh. i det sjællandske-lolland-falsterske godsområde og betyder, at fæstebønderne nu skal forblive på fæstegodset og overtage en gård efter herremandens ønske. Vornedskabet var forårsaget af knaphed på jorddyrkere (den sorte død), stordriftens fordele og så den almindelige tendens til at søge en mægtig herres beskyttelse. Nogen yderligere ret over bondens person hjemlede vornedskabet ikke, men det udartede i tidens løb til en slags livegenskab med køb og salg af bønder, en trafik som allerede Christian 2. forsøgte afskaffet som "ont og okristeligt".
1648	Frederik 3. bestiger tronen.
1652	For at tilvejebringe udskrivningsgrundlaget for en national dansk hær indregistreres alle bønderkarle mellem 16 og 40 år.
1654	En forfærdelig pest hærger landet. Alene i København dør over 9.000 mennesker, en trediedel af byens befolkning.
1657	Stempelpapirafgift indføres for første gang i Danmark.
1658	Skåne, Halland og Blekinge afstås til Sverige.
1659	Stormen på København den 11. februar. Blot 30 danskere blev dræbt, mens man regnede med over 5000 faldne svenskere.
1660	Enevælden indføres ved borgernes og gejstlighedens støtte til Frederik 3. Konsumptionsskat indføres. Der er tale om en ekstraskat på 8%, der blev opkrævet som en afgift på forbrug af indenlandske varer - føde- og drikkevarer, levende kvæg (græspenge), spillekort samt vognmænd og bryllupper. Det gamle rentekammer afløses af skatkammerkollegiet.
1661	Arve- og suverænitetsakten. Højesteret oprettes. Retten, Danmarks øverste domstol, består af en formand (justitiarius) og 12 assessorer i mundtlig og offentlig høring.
1662	Lensvæsenet ophæves, og lenene omdøbes efter tysk mønster til amter, hvis civile forvaltning lægges under fastlønnede amtmænd. Disses myndighed er dog stærkt indskrænket. De må ikke alene undvære lensmændenes militære myndighed, men også skatteopkrævningen unddrages dem og overgives til særlige amtsskrivere (senere amtsforvaltere). Byernes borgmestre og råd udnævnes fremtidig af kongen.
1664	Matrikelvæsenet indføres for at tilvejebringe et mere retfærdigt grundlag for skatteudskrivningen. Landbrugsjorden inddeles i tønder hartkorn baseret på jordens ydeevne og areal, og det gamle landgilde afløses af skatter, der er pålignet efter jordens værdi. Hartkornsdefinition: 1 tønde hartkorn = 8 skæpper =32 fjerdingkar = 96 album. Hartkorn er opgjort i de gamle matrikler og anvendtes som grundlag for ejendomsbeskatningen helt frem til 1903, hvor grundlaget ændres til en beløbsmæssig vurdering. Landgilde indføres. Der er tale om en årlig afgift i penge, korn og andre naturalier, som fæstebønderne ydede deres herrer før indførelse af selveje. I anledning af prinsesse Anne Sofies formæling med Johan Georg III, kurfyrste af Sachsen, udskrives der en prinsesseskat eller et prinsessestyr. Der er tale om en blanding af hartkorns-, gage-, og personskat. Den egentlige bondestand var fritaget.
1670	Christian 5. bestiger tronen.
1671	Dannebrogsordenen bliver indstiftet af Christian 5. med blot én klasse og kun for adelige. Ændres i 1808 til 4 klasser: storkommandør, storkors, kommandør og ridder. I 1842 bliver storkommandør adskilt som selvstændig og tildeles kun fyrstelige personer. Ved kgl. reskript af 10. oktober 1951 tildeles Dannebrogsordenen også kvinder, og ved reskript af 21. marts 1952 inddeles Dannebrogsordenen således: storkors, kommandør af Dannebrogsordenen, kommandør af 1. grad af Dannebrogsordenen, ridder af Dannebrogsordenen og ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen. Selve ordenen er et rødt/hvidt kors, der hænger i en kæde sammensat skiftevis af C5 og W (for Valdemar Sejr). Ordenen uddeles af kongen uden en ministers underskrift. Dannebrogsordenens hæderstegn er et sølvkors, der i særlige tilfælde kan tildeles bærere af Dannebrogsordenen. Storkorsriddernes våbenskjolde ophænges i Frederiksborg Slotskirke. En del af krongodset udlægges i perioden 1670 - 1767 til ryttergods. Ryttergodserne var udlagt således, at de hvervede danske rytterregimenter havde hver sit distrikt, hvor ryttere og officerer fik deres løn af kronens gårde. Her oprettedes også de såkaldte rytterskoler. Der oprettedes 20 på hvert af landets 12 ryttergodser. Der skulle stilles 1 rytter pr. 8 tønder hartkorn mod at bønderne blev fritaget for landgilde og andre afgifter. Efter 1715 afløses pligten af finansielle grunde af en pengeafgift. Rytterbonden svarede rytterholdspenge. De sidste ryttergodser blev ophævet omkring slutningen af 18. århundrede. Greve- og friherrestanden oprettes for at drive en kile ind i det gamle fødselsaristokrati. I den nye adel kan optages enhver, hvis jordbesiddelse er af tilstrækkelig størrelse, og der tages ikke hensyn til familie eller herkomst. En lensgreve skulle således blot besidde mindst 2500 Tdr. hartkorn. Havde man kun 1000 Tdr. måtte man nøjes med en titel som friherre. Her indførtes også titlerne friherre og barontitlerne. Sidstnævnte erstattede dog hurtigt friherretitlen.
1675	Den skånske krig mellem Sverige og Danmark-Norge indledes af Christian 5. i håb om at genvinde Skåne.
1676	På grund af den skånske krig udskrives der dette og de næste 3 år ekstraskatter - krigsstyr, hvor bondestanden var fritaget. Frankrig erklærer Danmark krig.
1677	Der udskrives ildsteds- og kvægskat. Herudover kop- og renteskat. Disse skatter gik bl.a. ud over bønder og husmænd. Efter krigens afslutning i 1679 vedblev ekstraskatterne på karosser, bærestole, parykker og ligkister af egetræ. Kopskat er en personskat, der rammer alle skattepligtige personer med samme beløb uden hensyn til deres økonomiske evne, en skat pr. hoved. Ordet stammer fra det tyske ord Kopf (hoved).
1682	Skøde- og panteprotokoller indføres. Den 28. januar nedsættes en kommission til at taksere købstæderne i anledning af indførelse af grundskat og bygningsskat.
1683	Christian 5.'s Danske Lov af 15. april 1683 offentliggøres. Forarbejdet til loven blev igangsat af Frederik 3. efter enevældens indførelse ved nedsættelse af forskellige kommissioner. Det er den første samlede lovbog gældende for hele riget. Værket hviler overvejende på national dansk retsudvikling og repræsenterer trods sine sproglige mangler og spredte inkonsekvenser et betydeligt fremskridt på retsplejens område. Uanset rang og stand stilles alle landets indbyggere nu lige for loven, og den sociale lighed fastslåes ved at give enhver adgang til rigets højeste embeder. Loven består af 5 bøger således: 1. Om Retten og Rettens Personer 2. Om Religionen og Geistligheden. 3. Om Verdslig- og Huusstand. 4. Om Søeretten. 5. Om Adkomst, Gods og Gield. 6. Om Misgierninger. Med hensyn til forbrydelser mod majestæten er loven påvirket af romersk ret, og straffen grusom. Det samme gælder for gudsbespottelse, men bortset fra disse to områder og sammenlignet med datidens retspleje i udlandet, må Danske Lov siges at gå ind for humane straffemidler. Der indføres et ensartet mål- og vægtsystem gældende for hele landet. Samtidigt sker der en opmåling af landevejene, og der opsættes milepæle.
	Der indføres et nyt matrikelsystem. Det betyder, at landbrugsjorden nu inddeles i tønder land og værdimæssigt i tønder hartkorn. Matrikelsystemet fra 1664 var hovedsagelig beregnet på grundlag af det gamle landgilde, men denne gang gennemførte man en virkelig vurdering af jordens kvalitet og afkastevne. Virkningen af det indførte nye matrikelsystem betød i første omgang en skattelettelse, idet jordværdien efter det nye system viser en nedgang i forhold til den gamle vurdering. Fæsternes vilkår bliver væsentligt forringet. Der er sket en indvandring af en tysk godsejerstand. De nye herrer ønsker kun at presse deres bønder til den størst mulige arbejdsydelse og savner fuldstændigt den gamle adels patriarkalske indstilling over for fæstebønderne. Straffemidler som træhest og hundehul tages i anvendelse. Adlens fritagelse for tiendebetaling af deres herregprd udvides til at gælde alle godsejere uanset stand.
1696	Vornedskabet ophæves på Møn.
1699	Frederik 4. bestiger tronen.
1700	Den Gregorianske kalender indføres, og i den forbindelse springes dagene mellem den 18.2. og 1.3. over. Den store nordiske krig frem til 1720. Kronen begynder at sælger ud af sine rettigheder til kirke- og kongetiende til lokale godsejere.
1701	Landmilitsen oprettes. Derved skabes et nationalt værn på over 15.000 mand. Landet inddeles i lægder à 20 tønder hartkorn, som hver skal stille én soldat. Senere forstærkes landmilitsen med over 2.000 dragoner fra krongodset (Ryttergodset). Uddannelsen finder sted i fritiden og er ret lemfældig. Alligevel bliver tjenesten aldrig populær hos de værnepligtige bønder. Landmilitsen kan heller ikke afhjælpe den åreladning, som det militære beredskab har fået ved Frederik 4.´s troppeudlejning til Østrig og England-Nederlandene. Men naturligvis bøder den til en vis grad på de opståede huller i liniehæren. Tjenestetiden i landmilitsen var 6 år. Hermed indførtes reelt set stavnsbåndet for bønderkarle, idet disse i den værnepligtige alder ikke kunne forlade det gods, hvor de boede, uden tilladelse fra den lokale godsejer.
1702	Frederik 4. ophæver vornedskabet overalt. Ophævelsen er dog ret illusorisk set i sammenhæng med indførelsen af landmilitsen i 1701 og førte ret umiddelbart over i det i 1733 følgende Stavnsbånd.
1708	Den første fattiglov udstedes. Den bestemmer at sognepræsterne skal administrere fattigloven: bønderne skal yde en fattigskat i naturalier, mens godsejere, forpagtere og fogeder skal yde i rede penge, der skal bruges til beklædning. Lovens intentioner kom ikke til at virke i praksis, idet præsterne ikke blev udstyret med tilstrækkelig magt til at gennemføre ønskerne.
1710	Slaget ved Helsingborg. Det største blodbad i nordisk krigshistorie. Flere tusinde danske bønderkarle dræbtes og lemlæstedes.
1711	Byldepest hærger. I København dør en trediedel af indbyggerne, hvorved indbyggerantallet bliver bragt ned på ca. 45.000.
1716	Tordenskjold ødelægger den svenske transportflåde i 'Slaget ved Dynekilen'.
1720	Danmark ratificerer freden med Sverige.
1721	Frederik 4. opretter 240 almueskoler på Kronens ryttergods. Børnene skal gratis undervises i religion og læsning. Mod en betaling af 8 skilling ugentlig kunne børnene desuden lære at regne og skrive. Statsgælden er vokset til ikke mindre end 7 millioner rigsdaler. For at bringe rigets økonomi på fode, besluttes det at sælge krongods og påligne ekstraskatter i kombination med gennemført sparsommelighed.
1728	Om aftenen den 20. oktober udbryder der brand i København. Henved 2/5 af byen hærges.
1730	Christian 6. bestiger tronen. Landbrugskrise indtil 1736. Landmilitsen afskaffes den 30. oktober.
1731	Der oprettes et brandforsikringsselskab i København, sikkert under indtryk af den store brand i 1728. Det betyder, at risikoen ved at sætte sine penge i fast ejendom bliver væsentligt mindre. Finansieringen af nybyggede ejendomme lettes derfor. Samtidig ophæves forbudet mod at opføre bindingsværkshuse af den simple grund, at borgerne ikke har råd til at opføre grundmurede huse. Det genopførte København bliver derfor lige så brandfarligt som før.
1733	Stavnsbåndet indføres officielt. Stavnsbåndet indebærer, at mandlige medlemmer af den danske bondestand mellem 14 og 36 år ikke kan forlade det gods, hvor de er født. Stavnsbåndet betyder, at godserne sikres fæstere og billig arbejdskraft, mens staten sikres tilgang af soldater. For almuen virker stavnsbåndet som en væsentlig hindring for udviklingen af en økonomisk selvstændig og interesseret bondestand. Landmilitsen genindføres.
1736	Konfirmation som handling indføres ved lov. Det betyder, at 14-årige, som har modtaget forudgående konfirmationsundervisning, bekræftes i deres dåbspagt.
1738	Skøde- og panteprotokoller indføres.
1740	Kvægtiende omsat til en fast afgift for hvert dyr der skulle have været leveret in natura
1742	Stavnsbåndet udvides til nu at omfatte drenge og mænd mellem 9 og 40 år.
1745	Jordskælv på Thyholm den 7. februar kl. 09:15.
1746	Frederik 5 bestiger tronen.
1750	Hoveriordningen kritiseres stærkt i den efterfølgende periode. Hoveri var det vederlagsfri arbejde, som en fæstebonde var pligtig at yde sin godsherre til hjælp i arbejdet med hovedgårdens drift. Hoveriets omfang, der oprindelig synes sædvanemæssigt bestemt og ikke særlig tyngende, blev efter 1500 tallet stadig mere omfattende. Ved det 18. århundredes begyndelse havde det nået et for bondens arbejde og økonomi ødelæggende omfang. Den kongelige Fødselsstiftelse i København oprettes, hvor ugifte kvinder kunne føde i hemmelighed. Hensigten var at undgå fødsler i dølgsmål. Kobbelbrug (landbrugsdriftform, hvor der veksles mellem korn, høslet og græsning og efterfølgende braklægning) vinder indpas på de danske hovedgårde, begyndende på Bregentved.
1758	Forordning om udskiftning af jorden og om hoveri.
1764	Stavnsbåndet udvides til nu at omfatte drenge og mænd mellem 4 og 40 år.
1766	Christian 7. bestiger tronen.
1769	Den første folketælling gennemføres. Den viser, at der er ca. 800.000 personer i Danmark.
1770	Den første danske vejviser udkommer med agent Hans Holck som udgiver. Vejviseren bliver siden til Kraks vejviser. En kabinetsordre afskaffer al censur og giver uindskrænket trykkefrihed.
1771	Hjemmedåbsforordning. En af Struensees kabinetsordrer bestemmer, at der ved Fødselsstiftelsen i København opstilles en kasse, hvor enlige mødre kan lægge deres uønskede børn. Det maksimale antal hoveridage nedsættes til 48 spanddage (med heste) og 96 gangdage (med redskaber). Det er omtrent en halvering af de ca. 265 arbejdsdage om året, som mange hovpligtige var nået op på. Tortur som middel til at fremtvinge en tilståelse afskaffes. Lov om, at børn skulle døbes med familiens slægtsnavn. Loven gjaldt kun for Sønderjylland. Skiftekommission.
1773	Den i 1771 gennemførte hoverireform stilles i bero til fordel for en mere godsejervenlig linie.
1776	Forordning om udskiftning udstedes. Det betyder i praksis en opløsning af eksisterende fællesskaber og lettere udskiftning af jorder, hvis blot én ønskede det. Lov om dansk indfødsret indføres. Den indebærer, at statsembederne fremtidig skal forbeholdes indfødte danskere, nordmænd og holstenere. Loven var ikke mindst en reaktion på Struensee-periodens overhåndtagende tyskhed og skabte følgelig stor bitterhed blandt de mange udlændinge, der i flere år trofast havde tjent det dansk-norske dobbeltmonarki.
1781	Samlende forordning om udskiftning.
1783	Under påvirkning af den afsluttede amerikanske frihedskrig udvikler der sig en økonomisk krise i Danmark. Import og eksport falder drastisk, og mange gamle handelshuse må se fallitten i øjnene. Det forbydes trolovede at flytte sammen før brylluppet. En lov om forbrugsbegrænsning, "overdådighedens indskrænkning", træder i kraft.
1785	Hærlov.
1787	Lov om fæsteres vilkår Folketælling.
1788	Stavnsbåndet ophæves ved lov af 20. juni 1788. Lægdsrullen, det register hvor det værnepligtige mandskab er opført, indføres. En lægd er den mindste administrative enhed inden for registreringen af værnepligtigt mandskab. Søruller svarer til lægdsrullen og er et register for værnepligtigt mandskab til marinen. I sørullen optoges søvante købstadsbeboere og indbyggere i de såkaldte sølimitdistrikter langs kysterne. Udskrivning af soldater overgår til et statsligt sessionsvæsen. I perioden efter 1788 udskrives flere soldater end nogensinde før. De skal afløse dyre hvervede soldater.
1791	Ved lov om hoveri opmuntres til en frivillig hoveriafløsning Trykkefriheden sikres.
1794	Danmark opdeles administrativt i 17 amter.
1795	Brand i København.
1797	Tamperretten afskaffes. Ny dansk toldlov.
1799	Endelig fastsættelse af hoveri. Trolovelse som officiel institution afskaffes. Trykkefriheden indskrænkes.
1801	Borgervæbningen reorganiseres. Slaget på Reden den 2. april. Kystmilitsen. Folketælling.
1803	Hvervning af 'geworbne' soldater ophæves. Ny fattiglov udstedes. Den giver alle fattige ret til understøttelse, hvis de ikke kan klare sig selv. Der blev i hvert sogn oprettet en fattigkommission, og der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne. I kommissionen var præsten født medlem sammen med 3 - 4 af sognets bedste mænd. Medicinalberetninger laves fra dette år og hvert år i årene frem. Beretningerne er fremragende kilder til sundhedsvæsenets historie, men indeholder også mange oplysninger om de sociale forhold.
1805	Digteren H.C. Andersen fødes.
1807	København bliver bombarderet af englænderne.
1808	Frederik 6. bestiger tronen.
1810	Udstykningslov. Koppevaccination. Tinglæsning af fæstebreve.
1813	Danske soldater deltager i Napoleonskrigen. Den danske stat erklærer sig bankerot ved et dekret, hvorefter alle banker i kongeriget bliver suspenderet, og der bliver grundlagt en rigsbank. Egenkapitalen tilvejebringes gennem en engangsskat på 6% af al ejendomsværdi. Seddelpengene blev nedskrevet til en sjettedel af deres pålydende og skulle ombyttes med rigsbanksedler. Statsbankerotten havde sin baggrund i Danmark-Norges deltagelse i Napoleonskrigene. Pengeombytning - rigsbanksedler indføres. Filosoffen Søren Kierkegaard fødes.
1814	Ved freden i Kiel, efter Danmarks ulyksalige deltagelse i Napoleonskrigene, må Danmark afstå Norge til Sverige. Ny skoleordning for folkeskolen. Skoledistrikter. Kystmilitsien.
1816	Dårlige økonomiske forhold i Europa giver en begyndende handelskrise i foråret. I perioden 1816 - 1820 krakker årligt omkring 50 handelshuse. En hærforordning fastsætter tjenestetiden til 2 år, og omskolingsindkaldelser for kortere perioder i efterfølgende 4 år. Hæren består på dette tidspunkt udelukkende af personer af bondestanden. Politiets mandtalslister indføres.
1818	Landskat afløser hartkornsskat. Landbrugskrise.
1820	Kobbelbrug (landbrugsdriftform, hvor der veksles mellem korn, høslet og græsning og efterfølgende braklægning) bliver den dominerende driftsform. Pengeombytning.
1822	Landbrugskrise.
1823	Landsskatter.
1824	Steen Steensen Blicher udsender 'Brudstykker fra en landsbydegns dagbog'.
1825	Epidemi af kopper 1825-27
1827	Epidemi af skarlagensfeber 1827-28
1828	Forordning om, at børn skulle døbes med både fornavn og efternavn. Tidligere var kun fornavnet blevet nævnt ved dåbshandlingen. Pigebørn skulle ikke længere døbes med deres faders fornavn efterhængt - datter, men med mandligt patronym (faders fornavn efterhængt -sen). Efternavnet skulle derefter bæres fast i slægten.
1829	Dødsattester blev indført.
1830	Epidemi af kopper
1832	Skudsmålsbøger. Tyende skal medbringe en personlig skudsmålsbog i deres tjeneste. Bogen meddeler, hos hvem tyendet tidligere har tjent. Ny epidemi af kopper 1832-35
1834	Folketælling. Frederik 6. opretter rådgivende stænderforsamlinger for Øerne, Nørrejylland, Slesvig og Holsten.
1838	Almindelig lægeeksamen.
1839	Christian 8. bestiger tronen.
1840	Brændemærkning som straf afskaffes. Folketælling.
1841	Amtsråd. Sogneforstanderskaber.
1843	Daguerreotypier.
1844	En ny matrikel træder i kraft. Verdens første folkehøjskole oprettes i Rødding 1844 under indtryk af Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Det danske riges første jernbanestrækning åbnes mellem Kiel og Altona.
1846	Den politiske forening 'Bondevennernes selskab' stiftes. Formålet var bondefrigørelse til lighed med andre stænder. Leder blev A. F. Tscherning. Foreningen opstillede i alle kredse til Den grundlovgivende Rigsforsamling og fik 38 af 54 kredse på Øerne, i Jylland 5 af 49.
1847	Den første jernbane i selve Danmark står færdig mellem København og Roskilde. Banen tages i brug den 26. juni.
1848	Frederik 7. bestiger tronen. Hoveri fastsættes for husmænd. Slesvig-holstenerne kræver fri forfatning for hertugdømmerne, og Slesvig optages i det tyske forbund. Treårskrigen med Tyskland indtil 1850. Danske slaver på De Vestindiske Øer bliver frie. Det danske kancelli ophæves Den Grundlovgivende Rigsforsamling vælges den 5. oktober ved almindelig valgret for uberygtede mænd over 30 år. Kravet om almindelig værnepligt gennemføres.
1849	Danmarks Riges Grundlov af 5. juni overfører den lovgivende magt fra kongen til den folkevalgte rigsdags to kamre, Folketinget og Landstinget. Amtspas. Revselsesret. Patronatretten bortfalder i Danmark. En patronat er en velynder, beskytter, indehaver af patronatsret. Patronatsret er rettigheder som tilfaldt en kirkepatron, almindeligvis en godsejer til at oppebære en del af tiendet og til kaldsret (ret til at besætte kirkelige embeder).
1850	Lov om hoveriafløsning bestemmer at hoveri skal afskaffes når godsejeren eller en trediedel af de hoveripligtige krævede det. Vidtstrakt brug af bestemmelsen afskaffer snart hoveri. Folketælling.
1851	Ny presselov på baggrund af grundlovens bestemmelse om pressefrihed. Jurisdiktion. Konsumptionsskat. Skatteligning. Borgerlig vielse.
1852	Lov om at korntiende der endu ydes i kærven senest den 1. januar 1856 skulle være omsat til faste årlige afgifter. Tiende kunne herefter ydes i et fast pengebeløb, in natura eller efter kapitaltaks.
1853	En koleraepidemi hærger København fra juni til oktober. Den får katastrofale følger i den overbefolkede og uhygiejniske by. I alt dør 4.737 - halvdelen af de angrebne af soten. Der offentliggøres nogle forholdsregler til forebyggelse af sygdommen. 1. Man må undgå ophold i indesluttet, fordærvet og fugtig luft. Denne må derfor flittigt renses og fornys ved daglig at åbne vinduerne og fjerne alt, som fylder luften med skadelige uddunstninger. Den størst mulige renlighed såvel i som omkring boligerne må iagttages. 2. Man må vogte sig for forkølelse, dels ved passende klædedragt, dels ved snarest muligt at skifte våde klædningsstykker. I særdeleshed gavnligt er et varmt bælte om maven og uldne klæder nærmest kroppen, hvorved mild hududdunstning befordres. 3. Man må vogte sig for uafbrudt åndsanstrengelse, nedtrykkende sindslidelser, især ængstelse og frygt, nattevågen og alt, hvad der for resten svækker legemet. 4. Man må iagttage mådehold i spise og drikke og undgå dårligt vand.
1854	Tyendeloven træder i kraft den 10. maj 1854. Loven omfatter personer, der udfører landbrugsarbejde og husligt arbejde. Tyendet havde indtil grundloven af 1915 ikke valgret. Loven afløses i 1921 af medhjælperloven. Mindre epidemi af kolera.
1855	Folkeskolelov. Folketælling. Sognebåndsbestemmelsen lempes. Bestemmelsen forpligtede et sogns beboere til at lade sig kirkeligt betjene af sognepræsten. Herefter kan medlemmerne af en sognemenighed nu anmode en udensogns præst om kirkelig betjening. Ingen præst er dog forpligtet til at modtage sådanne såkaldte sognebåndsløsere.
1856	Indskærpelse af 1828-forordningen om navngivning af børn, da der stadig herskede forvirring om reglerne. Høkerloven vedtages. Loven bestemmer, at der overalt i landet kan drives handel uden særlig bevilling. Købstæderne beholder dog helt frem til 1920 eneret til handel inden for en mils omkreds fra byernes centrum.
1857	Lige arveret for mænd og kvinder. Tidligere havde man fordelt arv i broder og søsterlodder. Handelsmonopol for byerne ophæves. Næringsfrihedsloven vedtages til ikrafttræden fra nytår 1862. Øresundstolden ophæves. Mindre epidemi af kolera
1858	Koleraepidemi ud i København kostede ca. 5000 menneskeliv.
1859	Gadenumre i København. Mindre epidemi af kopper.
1860	Folketælling.
1861	Indre Mission oprettes.
1862	Lov om lettere adgang til at erholde Tiendevederlagets Størrelse og Ydelsesmaade oplyst og berigtiget.
1863	Christian 9. bestiger tronen. Mindre epidemi af kopper 1863-65.
1864	Danmark går i krig mod Preussen og Østrig. Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg afstås.
1866	Grundloven revideres, hvorved valgret og valgbarhed til Landstinget indskrænkes. Overformynderiet som institution under justitsministeriet oprettes ved lov. Det forvalter umyndiges og borteblevnes midler. Første brugsforening oprettes i Thisted. Afstraffelse ved kagstrygning (offentlig piskning hvor den strafskyldige bindes til en pæl (kag)) afskaffes.
1867	Sogneråd indføres.
1869	Jordskælv på Sjælland den 28. januar.
1870	Borgervæbningen ophæves i København. Folketælling. Det Forenede Venstre dannes.
1871	Socialdemokratiet stiftes. Dansk Kvindesamfund stiftes. Mindre epidemi af kopper 1871-72
1872	Den første arbejderdemonstration. Det Forenede Venstre opnår flertal i folketinget.
1873	Lov om børns arbejde på fabrik.
1875	Gifte kvinder fik adgang til universitetsstudier. Latinsk alfabet indføres til afløsning for gotisk skrivemåde. Møntreform gennemføres. Den betyder, at en rigsdaler ombyttes med 2 kroner. 1 krone er lig 100 øre. 2 kroner, eller daleren, som den vedblev at hedde, blev først afskaffet i 1960, og fra den tid begynder ordet "en daler" at forsvinde.
1880	Folketælling. Billiggørelsen af udenlandsk transport udløser en landbrugskrise med stærkt faldende priser. Krisen medfører en omlægning af landbrugsproduktionen fra korn til animalske produkter. Det er en omlægning af afgørende betydning for det danske samfund. Gifte kvinder opnår rådighed over selvtjente penge.
1882	Det første andelsmejeri starter i Hjedding.
1883	Epidemi af tyfus.
1885	Start af Provisorietiden (1885-1894), hvor ministeriet Estrup i vid udstrækning regerer ved udstedelse af provisoriske love. Folketælling.
1886	Epidemi af meningitis.
1887	Verdens første andelsslagteri oprettes i Horsens.
1888	Stor arbejdsløshed, udvandring til Amerika. Gifte kvinder får personlig myndighed.
1890	Folketælling.
1891	Alderdomsunderstøttelsesloven. Fattiglov. Ølskat og sukkertold.
1892	Sygekasselov. Elektricitet i København.
1894	Lov af 8. maj 1894 hvorefter tiende kunne omsættes til en fast engangs kapital hvis der var enighed mellem tiendeejeren og mindst 2/3 af tiendeyderne
1895	Folketælling.
1899	Arbejdskamp i Danmark - den store lockout. Hovedaftalen, den permanente overenskomst mellem arbejdsgivere og arbejdstagere indgås. Husmandsloven.
1901	Systemskiftet. Kong Christian 9. anerkender endeligt parlamentarismen med udnævnelse af det første Venstreministerium under Johan Henrik Deuntzer, medstifter af ØK. Hemmelig afstemning ved folketingsvalg. Den første bonde i regeringen.
1903	Ny skattelov med indførelse af progressiv indkomstskat. Kirkeskat afløser tiende. Lov om oprettelse af menighedsråd. Kvinder får valgret til menighedsrådene. Lov om oprettelse af mellemskole og nysproglig studentereksamen.
1904	Lov om navneforandring, der gav tilladelse til (og opfordrede til) navneforandring. Formålet var at formindske brugen af patronymer, og der udarbejdedes derfor en liste med 16.000 forslag til nye slægtsnavne.
1905	Det Radikale Venstre dannes af udbrydere fra Venstrereformpartiet.
1906	Frederik 8. bestiger tronen. Folketælling.
1907	Metersystemet indføres.
1908	Kvinder og tyende får stemmeret til kommunalvalg.
1910	Kraks blå bog udkommer for første gang. Milepæle afløses af kilometersten.
1912	Christian 10. bestiger tronen.
1913	Arbejderbeskyttelsesloven. Enkeforsørgelseslov.
1914	1. Verdenskrig til 1918. Selv om Danmark er neutral, er der rationering af mel, brød, animalske produkter, brændsel og belysningsmidler.
1915	Grundloven revideres for anden gang. Restriktionerne vedr. valgret og valgbarhed fra 1866 ophæves, og kvinderne får stemmeret. Adgangen til at regere ved provisoriske love begrænses. Det Konservative Folkeparti dannes fra Højre.
1917	Salg af De Vestindiske Øer til USA. Arbejdsløshed. Indførelse af forbud mod produktion og udskænkning af alkohol. Blev efter 1 måned erstattet af afgift der gjorde at 1 flaske snaps steg fra 1 kr til 10 kr.
1918	En alvorlig influenza-epidemi, "den spanske syge", udbryder sidst på året og kræver mange dødsofre. Den danske regering anerkender Islands overgang til personalunion med Danmark. Danmarks Kommunistiske Parti dannes.
1919	En ny statshusmandslov. Len- og stamhuse ophæves. Jurisdiktion - rets- og politikredse. 8-timers arbejdsdag indføres i byerhvervene.
1920	Påskekrisen. Kong Christian 10. begår statskup ved at afskedige ministeriet Zahle uden ministeriets prøvelse i folketinget. Sønderjylland genforenes med Danmark. Depression 1920-22. K. K. Steinke: afvigere og alkoholister skal berøves retten til at overføre sine mangler til efterkommere.
1921	Invaliderentelov. Tyendeloven erstattes af Medhjælperloven Skudsmålsbøger afskaffes. Kvinder få adgang til alle stats- og kommunale embeder.
1922	Lov om udskrivning af direkte skatter. En ny aldersrentelov træder i kraft. Det betyder, at skønsmæssige udbetalinger afløses af faste takster. En ny ægteskabslov giver valgfrihed mellem kirkelig og borgerlig vielse. Kroniske alkoholister skal søge justitsministeriet om tilladelse til at indgå ægteskab. Fuldmyndighedsalderen nedsættes fra 25 år til 21 år. Landbefæstningen omkring København nedlægges. Landmandsbanken krakker.
1924	Folkeregistre. Nina Bang udnævnes til undervisningsminister (Socialdemokratiet) og bliver Danmarks første kvindelige minister.
1925	Guldindløseligheden blev genindført i 1925 efter at være blevet afskaffet ved starten af 1. verdenskrig. Storkonflikt med over 28.000 strejkende og 67.000 lockoutede. Mere end 4 mio. arbejdsdage gik tabt i storkonflikten.
1926	Grundskyld. Landbrugskrise. Pressens Radioavis første gang med nyheder en gang om dagen.
1927	Statsradiofonien blev landsdækkende med små 131.000 lyttere.
1929	Erhvervsfrihed. Depression 1929-33 29/10 1929 sorte tirsdag på Wall Street Danmark var det første land i Europa, der legaliserede sterilisation. Racehygiejne
1930	Dødsstraffen afskaffes. Tugthusstraffen ophæves. Landbrugskrise. Ny Banklov der skærper krav til bankernes reserver.
1931	England forlader guldstandarden og Danmark følger efter, så papirpenge ikke længere kunne ombyttes til guld.
1932	Valutacentralen oprettes til at styre importen af varer.
1933	Den store socialreform. Alkoholikere opnår ikke ret til alders- og invaliderente som alle andre. Nazisterne kommer til magten i Tyskland.
1934	Loven om sterilisation ændres, så den nu også tillod tvangssterilisation af åndssvage.
1936	Den spanske borgerkrig bryder ud
1937	Depression 1937-38
1938	Ret til 2 ugers ferie for både offentligt og privat ansatte gennemført ved lov.
1939	2. Verdenskrig bryder ud.
1940	Danmark besættes af tyske tropper den 9. april.
1941	Den 22. juni interneres de danske kommunister.
1943	Den 17. august interneres den danske hær. Danske jøder hjælpes i stort tal til Sverige i oktober.
1944	Den 20. juni udbryder der folkestrejke. Den 19. september afsættes det danske politi og fængsles.
1945	Danmarks befrielse den 5. maj. Opdagelsen af antabus ændrer samfundets syn på alkoholister fra noget der nedarves til noget der kan behandles..
1947	Frederik 9. bestiger tronen.
1949	Danmark medlem af NATO
1952	Der indføres pasfrihed mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige.
1953	Grundloven revideres for tredie gang. Adgangen til at regere ved provisoriske love afskaffes. Landstinget afskaffes. Ombudsmandsinstitutionen oprettes. Kvindelig arvefølge til tronen indføres.
1957	Lov om folkepension for alle.
1958	Socialistisk Folkeparti dannes af udbrydere fra Danmarks Kommunistiske Parti. Skolelov afskaffer forskel mellem by- og landsbyskoler og indfører 7 årig grundskole og 3 årig overbygning
1960	Frihandelsområdet EFTA dannes med Danmark som medlem.
1961	Ændringer til lov om navneforandring iflg. lister over godkendte for-, mellem- og efternavne. Valgretsalderen nedsættes til 21 år.
1966	'Det røde kabinet' dannes. For første gang har arbejderpartierne flertal i det danske folketing.
1968	Radikal-konservativ- venstre regering. Sovjetunionen besætter Tjekoslovakiet Ungdomsoprøret. Studenterdemonstrationer i hele den vestlig verden
1969	Den første månelanding finder sted. Besætningerne Neil Armstrong, Edwin Aldrin bevæger sig ned på Månen mens Michael Collins blev i kredsløb. Dette sluttede rumkapløbet med USA som vinderere.
1970	Kommunalreform. Danmark inddeles administrativt i 14 amtskommuner og antallet af kommuner reduceres ved kommunesammenlægninger.
1971	Valgretsalderen nedsættes til 20 år.
1972	Margrethe 2. bestiger tronen.
1973	Revideret navnelov (cirkulære om fornavne), hvorefter f.eks. mænd fik lov til at antage deres kones pigenavn som fast efternavn, og kvinder kunne beholde deres pigenavn ved giftermål. Danmark bliver medlem af EF.
1976	Myndighedsalderen nedsættes til 18 år.
1978	Valgretsalderen nedsættes til 18 år.
1979	Det grønlandske hjemmestyre indføres.
1982	Ny lov om navneforandring.Anders Fogh Rasmussen danner regering. Poul Schlüter danner regering.
1986	Den svenske statsminister Olof Palme myrdes i Stockholm.
1989	Berlinmuren brydes ned.
1992	Danskerne stemmer 2. juni nej til Europa Unionen ved at forkaste Maastrichttraktaten.
1993	Poul Schlüter afgår som statsminister efter Tamilskandalen. Poul Nyrup Rasmussen danner flertalsregering. Danskerne stemmer 18. maj ja til Europa Unionen ved at acceptere Edinburghaftalen, indeholdende fire forbehold i forhold til Maastrichttraktaten.
2000	Danskerne stemmer nej til den fælles europæiske mønt Euro'en. Den fælles europæiske mønt var et af de fire forbehold i Edinburghaftalen.
2001	Anders Fogh Rasmussen danner regering.
2009	Statsminister Anders Fogh Rasmussen udpeget som ny NATO-generalsekretær. Lars Løkke Rasmussen blev udnævnt som ny statsminister.

Tilbage til toppen

Hvornår var det nu det var...