Retur til forside

Elisabeth Nielsdatter 

og Branden i Balle by
Retur

De brændte gårde og huse i Balle          Kronologisk oversigt over sagen       Elisabeth Nielsdatter       Afskrift af forhør

Den store brand i Balle by fredag den 14. maj 1790

Indsamlet og skrevet af:  Vagn Lihn Kristensen, Balle Lokalhistoriske Forening.

Opdateret 22. maj 2005.

Branden opstod i Peter Jensen vaagningshus i stråtaget og bredte sig hurtigt til de tæt liggende gårde i Balle by. Ilden opstod omkring kl. 10 formiddag medens mændene var draget i marken for at så rug. Da de så røgen kom de hurtig hjem til den brændende by.
Der var en stærk vestenvind så branden bredte sig hurtigt. I løbet af de to timer branden varede, kom der mange folk ilende til fra andre byer. De brændte bygninger var alle af bindingsværk med stråtag, i alt 6 halvgårde hvert med deres vaagningshus, smeden og skolen i Balle by lagde branden i aske.

Et par dage efter branden bekendte Christen Rasmussens hustru Elisabeth Nielsdatter om natten for sin mand, at hun havde sat ild til Peter Jensens stråtag i vaagningshuset. Hun havde endda gået rundt i Balle by og fortalt, at det var hende der var årsagen til branden, men hun var blevet i tvivl om det var Peter Jensens ovn, hvor man netop den dag var ved at bage brød der var skyld i branden, og hun trak derfor sin tilståelse tilbage. Hun forklarede, at hun var bange for den straf der kunne vente hende.
Elisabeth Nielsdatter havde set nogle revner og sprækker udvendig i ovnen, men ingen indvendige utætheder, den var altså ganske tæt. Ovnen kunne stadig ses, da den stod tilbage efter branden.

Ved forhøret den 28. juni 1790 forklarede Elisabeth Nielsdatter at hun havde sat ild til nogle tynder (indholdet af en fyrsvampe), som hun satte i stråtaget i Peder Jensens vaagningshus, over tagskæget i husets vestre ende, som derved satte brand i taget. Ilden bredte sig derfra først til hendes eget hus, idet Peter Jensen huse og deres eget lå tæt op af hinanden dog uden at være sammenbygget. Ingen havde set hende sætte ild til huset og straks derefter gik hun hastig ind i sit eget hus.

Den første der opdagede branden forklarede Elisabeth Nielsdatter var Peder Jensens kone Maren Nielsdatter, der kom løbende og råbte at der var ild i hendes hus. De begyndte straks at redde hvad reddes kunne, men Elisabeth Nielsdatter havde slet ingen hastværk med at redde sit eget før andres var reddet. Da Christen Rasmussen var kommet hjem fra marken, stod hans hustru Elisabeth Nielsdatter i stuen med sammenlagte hænder og så ud af vinduet. Fra Christen Rasmussen og Elisabeth Nielsdatter hus blev der af naboerne reddet to kister og nogle sengeklæder.

Elisabeth Nielsdatter blev spurgt ved forhøret om hun så at taget i Peter Jensens hus blev antændt af de tynder hun havde sat i taget?, og hvor længe hun blev ved huset? Hun svarede, at hun ikke så at taget blev antændt, og hun straks var gået fra brandstedet, uden at nogen havde bemærket hende.
Elisabeth Nielsdatter blev spurgt hvorfor hun havde antændt den frygtelige brand, om hun ikke var så oplyst i sin kristendom at hun syntes, at det var en syndig foretagende og ulykke hun havde gjort? Hun svarede, at da hun havde påsat ilden syntes hun det var synd, men før det skete gjorde hun sig ingen tanker derom.
Elisabeth Nielsdatter forklarede at der intet uvenskab, had eller vrede var imellem hende og de andre beboer i Balle by, hun kom godt ud af det med Peter Jensen og hans kone Maren og alle andre i byen.
De sidste tre år havde hun til tider været tungsindet. Hun forklarede, at det var usandt, at hun havde tilbøjelighed til drukkenskab. Hun havde en tid været forvirret i hovedet og det kunne ikke nægtes, at hun i sådan en situation havde lyst til at drikke brændevin.
Elisabeth Nielsdatter’s mand Christen Rasmussen forklarede det således: Hans kone var meget angst og hendes sind var skrøbelig, hun var angrebet af en svaghed hvormed der fulgte hjertesmerter, trykning i mellemgulvet, hvilken svaghed blev lindret ved en dram eller et glas brændevin.
Peder Jensen som havde været nabo til Elisabeth Nielsdatter i 29 år havde intet at klage over. Han vidste godt at hun kunne lide brændevin, men aldrig set hende beruset.

Sognepræsten Morten Reenberg skriver 25. februar 1791: Elisabeth Nielsdatter har opholdt sig i min anbetroede menighed i 30 år, da hun var i tjeneste hos Kammerråd Daniel Fischer til Vester Kejlstrup inden hun 1761 blev gift med Christen Rasmussen. I den tid har hun ført et kristeligt liv og været arbejdsom og flittig, så jeg med sandfærdighed kan sige, at jeg aldrig har hørt nogen menneske sige noget lastfærdigt om hende, førend den ulykkelige ildebrand, da adskillige beskyldte hende for drukkenskab, men derimod har Peder Jensen og skoleholder Christian Rasmussen hustru begge af Balle by tilstået, at de aldrig har set hende beskiænker = (beruset). Hun er derimod fra Påske til den tid hvor ildebranden skete, været meget forvildet.
Selv har jeg på embedes vegne som sognepræst for Gødvad - Balle menigheder adskillige gange været hos hende i Balle by, mens hun der var under vagt. Hver gang fandt jeg hende som et afsindigt menneske, hvorfor jeg ikke kunne give hende Alterets Sakramenter.  

Elisabeth Nielsdatter havde sagt undskyld til beboerne i Balle by for sin afskyelige og ugudelige gerning. Det fremgår af afhøringsjournalen, som om beboerne og vidnerne godt ville beskytte hende trods hendes ugerning. Ved retsmødet var hverken Peter Jensen eller Niels Pedersen og hustru mødt, som derfor blev udsat til den 5. juli 1790.

Imellem forhørene 28. juni til 5. juli 1790 blev Elisabeth Nielsdatter holdt under vagt i Balle by, efter overlevering skulle det være foregået i smedjen, men da smedjen var brændt ved branden må det sikkert være sket et andet sted.

Da Elisabeth Nielsdatter frivillig for retten bekendte sin ugerning, så herredsfogeden sig pligtig til at transporterer hende til Viborg arresthus og indsætte hende her som væverske medens retssagen mod hende blev ført.

Retsmødet der var berammet til den 8. februar 1791 blev udsat i 4 uger, da Elisabeth Nielsdatter på grund af svaghed i benene ikke kunne tåle at blive transporteret den lange vej til tingstedet i Hinge. 
Ved retsmødet den 4. april 1791 blev det oplyst, af Arrestantinden Elisabeth Nielsdatter beskikket forsvarer Prokurator Linnet fra Clausholm, at hun var syg og hverken kunne gå eller stå, og bad derfor at blive forskånet for rejsen fra Viborg arrest til tingstedet i Hinge.
Igen ved det berammede retsmøde den 18. april 1791 blev det oplyst at Elisabeth Nielsdatter skal befinde sig så slet i helbred og sinds forfatning at det for hende er umuligt at komme. Retsmødet blev udsat til den 26. april. 

Distrikts Kirurgen Zedlitz, (direkte oversat), Viborg har erklæret 25. f. m. under embedes ed: At han ved at undersøge bemeldte Elisabeth Nielsdatter i arresten har funden hende krampagtig sammendragen, og næsten berøvet alt forstands brug. Dette vidnesbyrd viser, at hun har været blottet for de forstands evner som nødvendig bør findes hos den, hvilken handling og dens følger kan tilregnes, og hendes ganske svaghed under Ildebranden røber tydelig, at hun på den tid da hun antændte sin nabos hus ikke må have besiddet sin fulde fornuft, thi i så fald kunde der ikke uden en af disse 2de årsager til Ildens påsættelse: Enten efter men at ingen af disse årsager har bestemt hende til Ildens påsættelse, thi der findes ikke mindste til, at hun har hvilket hverken eller hendes egen bekendelse giver anledning til at tro, og dersom hun havde påsat Ilden for dermed at finde lejlighed til at gøre sig ulovlig vinding, havde hun ikke alene søgt at redde sit eget, hvilket hun var ubekymret om, men end og ikke forholdt sig så uvirksom og ligegyldig under Ildebranden, at hun som vidnerne forklarer, skulle have stået i sit eget hus med sammenlagte hænder og set ud af vinduet. Da altså ingen af foran førte motiver kunne bestemme hende til den forøvede gerning, ligesom hun ikke selv har kunnet forklare hvad dertil bevægede hende, så denne omstændighed være temmelig overbevist om, at hun da Ilds påsættelsen skete, har haft mangel på fornuften, og at denne hendes gerning, om hun levede, ikke kunde blive tilregnelig. Som en følge heraf finder bøder og boeslods forbrydelse ikke sted ved denne sags pådømmelse, efter straf er uanvendelig på ufornuftige og døde menneskers handlinger. Kun skadens erstatning kan hendes efterladte fælles bo ikke fritages for at udrede. Så snart den fornærmede og beskadigede ikke kan tabe sin ret til skadens gæld hos en ufornuftig denne sags beskaffenhed.

Vidner ved retsmøderne var alle gårdfæster fra Balle by:
Peder Jensen Munk,
Balle by
Neder Buskelund
Søren Bækmand
do
Balle Hedegaard
Søren Pedersen
do
Niels Laursen
do
Peder Andersen Foged
do
Ballelund
Hans Nielsen Overgaard
do

Overnævnte mænd bevidnede rigtigheden af det brandslidte ved med ed og med oprakte finger efter loven at sige sandheden såvel om branden, som om rigtigheden og om de brændte bygninger og deres indbo.

Ved retsmødet 23. maj 1791 fremlagde en attest fra præsten for Sønder sogn menighed i Viborg hr. H.C. Zahrtmann som viste, at Elisabeth Nielsdatter er død i Viborg arresthus den 9. maj 1791 og begravet den 19. maj ved de fattiges jorde i Viborg.
 
Sønder sogns kirkebog, Viborg – Dødsregister HMB 236-6 5/6.
9. mai 1791. Nr. 13.
Arristantinden Elisabeth Nielsdatter fra
Balle, i sit 47de aar var arresteret
For medelst mistanke og beskyldning for
Begaaet Moorbrand.
Begravet 19. mai bag husene ved de fattiges jorde.

 
Dom: Lysgaard og Hids Herreders Ret den 23. maj 1791.
Herredsfoged Christian Tolstrup afsiger dom over Elisabeth Nielsdatter. De 8 Domsmændene er: Peder Andersen af Serup, Niels Hansen og Hans Pedersen af Holm, Niels Jensen af Frausing, Christen Christensen af Vinderslev, Søren Poulsen af Kjellerup, Knud Sørensen af Dalsgård og Jens Pedersen (Østergaard) af Levring.

Kiendes herved for Rett! At afdøde Elisabeth Nielsatters Boeslod bør er-
statte den beviislige Skade som Gaardmændene Niels Pedersen, Christen
Rasmussen, Peder Jensen, Laurs Hvoll, Søren Rasmussen og Niels Andersen
og Huusmændene Jens Michelsen Smed og Skoleholderen Christian Rasmussen,
alle af Balle havde lidt ved den af hende den 14 mai f.a. antænte
Ildebrand. De paa hendes Vagthold, dernæst Underholdning, Varetægt
og Bekostninger bør ligeledes udredes af hendes samme af vedkom-
mendes Amt efter Øvrighedens Repartition og Approbation.
Herredsfoged Christian Tolstrup

Tinghuset for Lysgaard og Hids Herred.
I perioden 1688 til 1918 lå tinghuset for Balle sogn i Hinge skov, nærmere betegnet i en smuk dalslugt nord for Hinge Østergaard, i skovbrynet, lidt tilbagetrukket fra vejen Långawten med udsigt over Hinge sø. Det gamle tinghus er nu borte, men en mindesten fortæller endnu om stedet.
Her ved dette tingsted blev Elisabeth Nielsdatter forhørt og dømt efter hendes påsatte brand i Balle by 14. maj 1790
Tinghuset blev ombygget og restaureret i 1790. Huset bestod af 9 fag Ege- bindingsværk. I østre ende var der en stald, hvor der var plads til 6-8 heste. Dernæst et rum med bord og bænke til tjenestilig brug. Dernæst en stue med køkken, hvor et par opsynsfolk boede. I vestre ende af huset hvor retten blev holdt, bestod af 3 fag med vinduer til tre sider.
En lille kakkelovn opsat i teglsten skulle holde retslokalet opvarmet, men det var som så. Niels Blicher skriver; at det var utroligt at herredsskriveren kunne skrive så smukt i et lokale uden varme, her tænkes også på Jens Lundum, som sad her i mange år og førte justitsprotokollen.
I helt gammel tid foregik tingmøderne under åben himmel for at hver mand frit kunne komme og fører sin sag i alles påhør og forlade tinget med frit lejde.
Fra gammel tid af skulle tingene altid holdes til bestemte tider, som blev fastsat med mellemrum, i Hinge altid en mandag. I 1837 - 42 flyttede tingstedet til Hørup sogn – Kjellerup.
I slugten her lå det gamle
Tinghus for Lysgaard og Hids
Herred fra 1688 – 1837
nedbrudt 1918.
Kiv og Kævl, Liv forbitrer,
Lov og Ret, Liv og Eje værne,
skal vi leve vel i Dannevang.

Ved branden i Balle by blev der ca. 40 personer hjemløse. De måtte indkvarteres ved naboer og venner. Der var tale om 8 mænd og 8 kvinder der iblandt Elisabeth Nielsdatter samt en ældre aftægtskvinde. I 1787 var der i Balle by 3 tjenestekarle, hvoraf en af dem også var National Soldat. I 1790 var der 10 drenge fra 6 – 15 år og af piger ligeledes 10 fra 1 - 16 år. Niels Andersens kone føder i september 1790 et dødfødt pigebarn.
Fire af gårdmændene laver også hjul, og en laver træsko. Kun en, Niels Andersen driver landbruget uden tillidserhverv. Både smeden og skoleholderen har lidt avl ved siden af deres job.

Christen Rasmussen beretter i forhøret: Da jeg kom hjem fra marken,
var alting i brand hos Peder Jensen, Christen Rasmussen, Christian
Rasmussen og Jens Mikkelsen og Ilden angreb derefter Laurs Nielsen,
Niels Pedersen og Søren Rasmussens Vaaninger og (Niels Andersen).
 

 

De brændte gårde, huse og skolen i Balle by.

Peder Jensen, født 1739 – dør 1. januar 1813 Balle Kirkeby.
Gift med 1. gang med Ane Christensdatter, født 1747 – dør 1787 Balle by.
Forældre:      Gårdfæster Christen Pedersen og Else Sørensdatter

Gift 2. gang med Maren Nielsdatter, født 1759 Balle by – dør 3. maj 1798 i barselsnød, et uforløst barn i Balle Kirkeby.
Forældre:      Gårdfæste Niels Pedersen Overgaard og Kirsten Pedersdatter

Peder Jensen gård bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp. Gården lå syd for Christen Rasmussens gård, som var nabogård.
Alle bygninger med indbo hos Peter Jensen gik op i luer, nemlig:
Stuehus 14 fag med loft, vinduer og døre
Laden 11 fag
Fæhuset 9 fag
Tørvehus og vognport 8 fag.
Samt alt indbo af gangklæder, sengeklæder med videre. 16 tønder aftærsket korn på loftet, 2 fæehøveder, 1 føll klod, 2 vogne, samt en del redskaber.
En kiste blev rettet hvorved Peder Jensen blev slemt forbrændt på venstre hånd og nær havde sat livet til.

Matr. nr. 9a, Mosegaard:
Blev udflyttet til Viborgvej (rundkørslen), Balle Kirkeby. Gården blev nedbrudt i 1970erne.

 

Christen Rasmussen, født 1731 Balle sogn – begraves 5. januar 1792 på Balle kirkegård.
Forældre:      Færgemand Rasmus Sørensen og Maren Thomasdatter
Gift 1. gang 1761 i Balle Kirke med Elisabeth Nielsdatter, født 1739 Podehuset, Tvilumgaard Tvilum sogn – dør 9. maj 1791 i Viborg arrest. Begraves 19. maj 1791 ved de fattiges jorde i Viborg.
Forældre:      Rytter Niels Sørensen og Anne Lisbeth Olufsdatter

Christen Rasmussen blev gift 2. gang 17. august 1791 i Balle Kirke med Lene Jacobsdatter, født 31. juli 1735 Sinding sogn – dør 3. januar 1806 Balle Kirkeby.
Forældre:      Fæstebonde Jacob Lauritzen Kirkegaard og Mette Christensdatter.

Christen Rasmussens gård bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp. Gården ligger nabo til, men nord for Peder Jensens gård i Balle by.
Følgende brændte:
9 fag stue- og ladehus
og det meste af hans indbo
Et fæhus hos Christen Rasmussen brændte ikke.

Gården blev efter branden udflyttet til området ved Balle Kirke.
Matr. nr. 14a, Balle Kirkegaard, Balle Kirkevej 83.
 
 

Lars Nielsen (Hvol), født 1740 i Balle by – dør 18. maj 1791 Balle sogn.
Forældre:      Niels Sørensen (Hvol).
Gift før 1775 med Karen Pedersdatter, født 1741 (Hørup)  – dør (07/11 eller 12/12) – 1790 Balle sogn.
Forældre:      Peder Hørup

Lars Nielsen (Hvols) gård bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp
                      Hele gårdens bygninger 32 fag brændte
                      1 kalv, 17 tdr. korn, 1 vogn og en del redskaber,
                      og det meste af hans indbo.

Gården blev efter branden udflyttet til området ved Balle Kirke.

 

Niels Pedersen, født 1731 – dør 26. december 1801
Gift med Zidsel Thøgersdatter, født 1742 – dør 4. august1804 Balle sogn.

Niels Pedersens gård bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp
Hele gårdens bygninger 36 fag brændte
Korn af forskellige slags, redskaber og 6 lam
Der blev rettet 2 kister, 2 sengesteder med omhæng
og sengeklæder.

Niels Pedersen lavede hjul ved siden af landbruget. I 1787 havde han en tjenestekarl.
Deres datter Birthe blev gift med Jens Christensen, Vester Skovgaard.

Gården blev efter branden udflyttet til området ved Balle Kirke.

 

Søren Rasmussen, født 1727 – dør 5. maj 1811 Balle sogn.
Gift med Anne Jensdatter, født 1731 – dør 19. oktober 1809 Balle sogn.

Søren Rasmussen gård bestod af af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp. Han lavede hjul ved siden af landbruget

Følgende brændte:
Gårdens bygninger 32 fag
En del af gårdens redskaber, vogne, 7 grise, 1 kalv ?
Der blev reddet, sengeklæder, gangklæder 

Gården blev efter branden udflyttet til området ved Balle Kirke.

 

Niels Andersen (Ladefoged), født 1753 - dør 10. marts 1836 i Balle Kirkeby.
Gift 1785 med Maren Sørensdatter, født 1761 - dør 30. september 1794 med et uforløst barn i Kærgaard, Balle Kirkeby.
Forældre:      Søren Skov slægten

Gift 2. gang med Mette Sørensdatter – søster til Maren Sørensdatter. De blev trolovet 7. december 1794 og gift 14. januar 1795 i Balle Kirke, født 1765 - dør 13. november 1832 i Balle Kirkeby.
Forældre:      Søren Skov slægten.

Niels Andersen har i 1787 en tjenestedreng.

Gården bestod af Hartk. 2 Tdr. 2 Skp.
Følgende brændte:
Gårdens bygninger 38 fag
Det meste af hans indbo, 13 tdr. korn på loftet
10 lam, en del af gårdens redskaber og hans hæstetøj = hesteseletøj.

Under branden 14. maj1790 i Balle by opstod der naturligvis stor forvirring. Således forsøgte de kvinder og mænd, der var tilbage i Balle by, at redde hvad reddes kunne. Maren Sørensdatter der var i færd med at koge ærter tog resolut gryden og anbragte den ude i ”æ Towt”. Hun løb ind efter andre ting bl. a. en standkiste, som blev reddet, og som endnu eksistere (se foto). Pludselig savnede hun sine to små piger Ane Margrethe, 4 år og Ane, 2 år, men hun finder dem i ”æ Towt” hver med en pind i hånden i færd med at fiske ærter op af gryden og spise dem.

 ”æ Tovt” = vejkanten, grøften.

Matr. nr. 10a, Kærgaard: Gården blev efter branden udflyttet til Balle Bygade 38, Balle Kirkeby.

 

Smeden Jens Michelsen, født 1744
Gift med Mette Pedersdatter, født 1748 i Kjærsgaatd – dør 20. august 1816 Balle sogn.
Forældre:      Gårdbruger Peder Rasmussen og Maren Christensdatter

Ved siden af smeden har Jens Michelsen lidt avl.

Jens Michelsens smedeværksted/gård bestod af Hartk. 3 Skp. 2 Fdk
Følgende brændte:
Bygninger 18 fag
Det meste af hans indbo, 5 lam, 10 tdr. korn

Smedjen - gården blev efter branden udflyttet til området ved Balle Kirke.

I 1801 lever han som bonde med avl og smed i Balle.

 

Matr. nr. 1a, Skolen:   
Blev genopført 1791 på samme plads, Balle Kirkevej 42-44. Skolen blev nedbrudt 1909.

Skoleholder Christian Rasmussen, født 1744 dør 27. november1815 i Balle by.
Gift med Maren Pedersdatter, født 1744 i Kjærsgaard Balle sogn - dør 9. marts1819 i Balle by
Forældre:      Gårdbruger Peder Rasmussen og Maren Christensdatter

Følgende brændte ved Skoleholder Christian Rasmussen:
Skolehuset som var grundmuret 8 fag, hvor grundmurene blev stående – blev nedbrudt og nyt opført.
Et næsten nyt Udhus på 3 fag
Næsten alt af Skoleholder Christian Rasmussens indbo.
8 bistager, 3 lam og 8 høns.

 

De brændte gårde/huse blev alle udflyttet undtagen skolen, til deres marker omkring og ved Balle Kirke. De brændte bygninger blev iflg. Rasmus Mortensens bog fra 1946 opført som vinkelbygninger. Det er meget tænkeligt at gårdene i Balle først fik gårdnavnet ved udflytningen efter branden i 1790.

Matr. nr. 1a, Skolen, blev opført på samme plads, Balle Kirkevej 42-44.
Matr. nr. 9a, Balle Mosegaard, udflyttet til Viborgvej syd for kirken.
Matr. nr. 10a, Kærgaard, udflyttet til Balle Bygade 38, Balle Kirkeby.
Matr. nr. 8a, Balle Skovgaard der blev udflyttet til Viborgvej sydøst for kirken.                    
Matr. nr. 11a, Damgaard, der blev udflyttet til Sinding Hovvej 3, Balle Kirkeby.                   
Matr. nr. 14a, Balle Kirkegaard, der blev udflyttet til Balle Kirkevej 83, lige over for kirken.  
                      Også kaldet Anneksgården.
Matr. nr. 15a, Balle Hedegaard, der blev udflyttet til Sinding Hovvej 5, Balle Kirkeby.             
Matr.nr. 23b, Brunbakkegaard, (Brunbakkehus, smedjen)) der blev udflyttet til Brunbakkevej 3.                                          

 

Kronologisk oversigt over sagen mod Elisabeth Nielsdatter 1790 - 91. 

14.05.1790:
Ildebrand i Balle by
 
29.05.1790:
Proprietær Hastrup skriver til amtmanden
Kopibog, fol. 537 (som ikke er fundet endnu)
 
28.06. og 05.07.1790:
Forhør (litra A) over Elisabeth Nielsdatter samt de brandlidte i Balle
De brandlidte gårdmænd: Peder Jensen (Andersen), Christen Rasmussen, Laurs
Christensen (Hvol), Niels Pedersen, Søren Rasmussen og Niels Andersen.
De brandlidte husmænd: Smed Jens Mikkelsen og skoleholder Christian Rasmussen.
Elisabeth Nielsdatter sendes til arresthuset i Viborg
Justitsprotokol, fol. 599b B 601-b og 602-a (er oversat)
 
23.08.1790:
De brandlidte gård- og husmænd redegør for skadernes omgang. Forklaringerne bevidnes af gårdmændene Peder Jensen Munk, Søren Bækmand, Søren Pedersen, Niels Laursen, Peder Andersen Foged og Hans Nielsen Overgaard.
Justitsprotokol, fol. 622-a B 623-a (er oversat)

25.10.1790:
Tingsvidne (litra B), hvor flere afhøres. Tingsvidnet skyldes anklageren Weigner
Justitsprotokol (?) (som ikke er fundet endnu)
 
08.02.1791:
Herredsfoged Christian Tolstrup stævner Elisabeth Nielsdatter for retten
Anklageren Weigner afleverer sit første anklageskrift
Forsvareren Linnet oplyser at Elisabeth Nielsdatter er for syg til at give møde
På Linnets forslag skal der indhentes et tingsvidne, hvor arrestforvareren
afhøres om Elisabeths Nielsdatters tilstand. Sagen udsættes i fire uger
Justitsprotokol, fol. 663-a (er oversat)
Justitsprotokol, fol. 681-a B 681-b (er oversat) (Tolstrups stævning og Weigners indlæg)
 
25.02.1791:
Sognepræsten for Gødvad-Balle Morten Reenberg sender attest om Elisabeth Nielsdatters forhold. Attesten fremlægges i retten den 04.04.1791.
Justitsprotokol, fol. 706-b (er oversat)
 
07.03.1791:
Tingsvidne (litra C), hvor arrestforvareren og hustru afhøres
Viborgs justitsprotokol (?) (som ikke er fundet endnu)
 
18.03.1791:
Sognepræsten for Skorup-Tvilum Frederik Grüner Calundan sender om attest om Elisabeth Nielsdatters fødsel ved Tvilumgård i 1739. Attesten fremlægges i retten den 04.04.1791.
Justitsprotokol, fol. 706-b (er oversat)

21.03.1791:
Da forsvareren Linnet endnu ikke har modtaget tingsvidnet (litra C) fra Viborg, udsættes sagen i 14 dage
Justitsprotokol, fol. 668-a (er oversat)
 
04.04.1791:
Da Elisabeth Nielsdatter ikke kunne møde for retten, udsattes sagen i 14 dage.
Forsvareren Linnet afleverer sit forsvarsskrift
Justitsprotokol, fol. 670-a (er oversat)
Justitsprotokol, fol. 705-b B 706-b (er oversat) (Linnets indlæg)
 
18.04.1791:
Anklageren Weigner afleverer sit andet anklageskrift.
Forsvareren Linnet modsiger anklagerens indlæg.
Elisabeth Nielsdatter er stadig syg. Det besluttes, at anklageren skal indhente en attest fra landfysikusen eller distriktskirurgen
Justitsprotokol, fol. 671-b (er oversat)
Justitsprotokol, fol. 708-b (er oversat) (Weigners indlæg)
 
25.04.1791
Distriktskirurg Zedlitz undersøger Elisabeth Nielsdatter og sender attest til anklageren Weigner. Denne attest er ikke tinglæst, men omtales i dommen den 23.05.1791.
 
09.05.1791:
Elisabeth Nielsdatter dør i arresthuset i Viborg
 
19.05.1791:
Sognepræsten ved Søndersogns kirke Henrik Christian Zahrtmann attesterer dødsfaldet. Attesten fremlægges i retten den 23.05.1791
Justitsprotokol, fol. 713-a (er oversat)
 
23.05.1791:
Herredsfoged Christian Tolstrup afsiger dom over Elisabeth Nielsdatter. Domsmændene er: Peder Andersen af Serup, Niels Hansen og Hans Pedersen af Holm, Niels Jensen af Frausing, Christen Christensen af Vinderslev, Søren Poulsen af Kjellerup, Knud Sørensen af Dalsgård og Jens Pedersen (Østergaard) af Levring.
Justitsprotokol, fol. 683-b (er oversat)
Justitsprotokol, fol. 713-a B 713-b (er oversat) (dommen)

 

Ordforklaring:
Beskiænker:
Beruset.
Boeslod:
Et hjems værdi.
Hæstetøj:
Hesteseletøj.
Moorbrand:  Indebrændt eller står i fare. Dansk Lov. 6. bog, 19 kapitel, 1. artikel:

 Setter man ild i anden mands hus eller skov med vilje, da er det Moorbrand og vorder hand tagen derved, have forgjort sin hals, og enten brændis, eller stæglis.
Vaaningshus:  Stuelænge i en gård, gerne med dyr i den ene ende.
Skoleholderen:  Skolelærer.
Tynder:
Indholdet af en fyrsvampe.
”Æ Tovt”:
Vejkanten – grøften.

 
Herredsfogeden:
Christian Tolstrup 1753 – 1814, boede i Viborg, hvor han også var rådmand og siden borgmester. I 1805 blev han byfoged i Fåborg.

Anklageren:
Peter Weigner 1743 – 1804, boede i Klode Mølle. Han havde ingen juridisk uddannelse, men havde som foged på forskellige godser lært et og andet. Engang i 1780erne blev han inspektør på Vinderslevgaard, men det var på godset Mølgaard han endte sine dage.

Forsvareren:
Jørgen Christian Linnet 1760 – 1814, boede i Clausholm, Levring sogn. Han var prokurator i Viborg og Århus stifter. I 1810 tiltuskede han sig til en adelstitel (de Linde), som han absolut ingen adkomst havde til. (Personalehistorisk Tidsskrift 1996).       

 

 

Elisabeth Nielsdatter, var født ved påsketid 1739 i Podehuset, Tvilumgård, Tvilum sogn, datter af Niels Sørensen, Rytter ved Hr Ritmester von Gersdorfs Esqvadron og  Madam Anne Lisbet Olufsdatter.

Hun tjente i 3 år inden hun blev gift, hos Kammerråd Daniel Fischer. på Herregården Vester Kejlstrup. Hun blev gift 1761 i Balle Kirke  med gårdfæste Christen Rasmussen, født 1731 i Balle sogn. Søn af  færgemand Rasmus Sørensen og Maren Thomasdatter.

De havde tre sønner som alle er født i Balle sogn.
Michel Christensen, født 1763 Balle sogn
Rasmus Christensen, født 1775 Balle sogn
Niels Christensen, født 1781 Balle sogn 

Det ser ud til, at de tre drenge alle rejser til Vinderslev sogn. Den ældste dreng Michel Christensen blev gift ca. 1800 i Vinderslev Kirke med Ane Margrethe Jensdatter, født 24/03 – 1776.

Børn:
Ane Elisabeth Mikkelsdatter, født 05/12 – 1808
Gift med Jens Nielsen Stenholt, født 20/10 – 1804 i Vinderslev
Børn:
Mikkel Jensen Stenholt, født 19/12 – 1835 Fruelund
Gift med Caroline Kjerstine Pedersen Bisch, født 14/02 – 1843
Børn:
Trine Margrethe Jensen, født 18/10 – 1869 Kragelund              

De to andre drenge, Rasmus og Niels bliver begge gift med pige fra Vinderslev sogn og bosætter sig i Hørup sogn hvor de boer ved folketællingen 1845.

Rasmus Christensen
67 år  gift
Balle sogn Gårdmand
Ane Kirstine Nielsdatter
60 år  gift
Vinderslev hans kone
Maria Rasmusdatter
34 år  enke
Hørup sogn deres barn
Ane Cathrine Pedersdatter  9 år 
Hørup sogn dennes barn
Jensine Pedersen
6 år

Vinderslev  dennes barn





Niels Christensen
63 år
gift
Balle sogn Gårdmand
Ane Maria Mikkelsdatter
34 år  gift
Vinderslev hans kone
Christen Nielsen
4 år

Hørup sogn deres barn
Mikkel Nielsen
1 år

Hørup sogn  deres barn
                    

 
Vester Kejlstrup Skifteprotokol 1791 – 1815; G238-2, pag. 4-5.

Anno 1791, den 12te september indfandt sig Niels Hastrup fra Wester Kielstrup for fæsteren Christen Rasmussen i Balle, for efter anmeldelse, da hans kone Elisabeth Nielsdatter/: der havde været indsat i arrest huset i Viborg for begåede Moorbrand i Balle by:/ var død, at skulle holde skifte efter bemeldte hans afgangene hustru. Men da intet kunne være i boet at skifte og dele, så fandt Skifteforvalteren, for hukommelse skyld og oplysning i tiden, alene fornøden at indfører her i skifteprotokollen et brev fra hr. Kammerherre og Amtmand Pentz af dato 6te September d.a., der lyder således:

Pro Memoria!
Da der over Elisabeth Nielsdatter fra Balle, som for begåede Moorbrand har været under action og døde i Viborg arrest, hendes og mand Christen Rasmussen fælles bo holdte Seqvestrations forretning den 12te Mai d. a., befandtes det at hun intet har efterladt sig, hvorved den af hende forøvede Ildebrand på Balle by kan erstattes, og de på action medgående bekostninger kan udredes. Der kan således ikke have noget imod, at Christen Rasmussen indlader sig i nyt ægteskab, hvilken jeg i svar på Deres Velædelheds P.M. af 22de ikke har skulle undlade at tilmelde.

 

Randers, den 6te september 1791.  Pentz
Til Proprietær Niels Hastrup.
Det befindes altså at intet er at arve imellem enkemanden og hans med ham afgangene Hustru aulede børn, som ere: En søn Michael, 28 år, en søn Rasmus, 16 år og en søn Niels, 11 år. Kreditorerne i boet lovede enkemanden at forsørge og betale, og i øvrigt at holde Skifteforvalterens krav- og skadesløs for dette Stiftes Tilendebringelse i dag. Således er da denne forretning i dag sluttet, hvorved de overnævnte 2de Vitterligheds Mænd, navnlig Thomas Rasmussen og Jens Mikkelsen Smed, begge af Balle, så var og videre overværende den myndige søn Michael. Forestående stadfæstes med vore Hænders Underskrift.
Niels Hastrup                      Enkemanden   Den myndige Søn
                                                C.R.                 M.C.
Som ovennævnte Vitterligheds Mænd:
Thomas Rasmussen            Jens Mikkelsen
T.R.                                     J.M.

 

Af hr. Herredsskriver Lundums skrivelse dateret i Hinge den 6. Juni 1791 er der holdt en forligets beretning i hans fælles bo med Elisabeth Nielsdatter for at klarlægge, hvorvidt hans formue vil gå til skadeserstatning og videre omkostninger. Det fremgår af skrivelsen, at der er ingen hindring for Christen Rasmussen at indlade sig i nyt ægteskab, som hr. Niels Hastrup som husbond for enken Lene Jacobsdatter, af dato 9. Juni d. a. bekræfter.

 

Der skulle således ikke gå lang tid efter Elisabeth Nielsdatters død 09/05 – 1791 i Viborg arresthus før Christen Rasmussen giftede sig igen. Ifølge ovennævnte skrivelser var han fritaget for den erstatningssag som Elisabeth Nielsdatter var blevet idømt 23. maj 1791.

Balle Sogn Kirkebog, HMB C-263-1 4/4  - Coputered side 160 stk 2.

Christen Rasmussen, Enkemand af Balle Bye
Enken Lene Jacobsdatter, Afgangen Niels Hvols Hustru.
Forlover:       Kristen Sørensen Hvol af Balle Bye
                    Thomas Rasmussen af Balle Bye

Den 10de Juni Christen Rasmussen Enkemand af Balle Bye med Enken Lene Jacobs Daatter afgangen Niels Hvols Hustru, Forlover Christen Sørensen Hvol af Balle-Bye, og Thomas  Rasmussen af Balle-Bye, men Som Enkemanden Christen Rasmussens hustru Elisabeth Nielsdatter var død i Viborg Arresthus fordi hun efter sin egen tilstaaelse hafde sadt ild paa Balle Bye f.a. 1790, og efter Hr Herreds-Skriver Lundums Skrivelses datered Hinge d. 6. Juny d.a. var holdt en Forligelsesberetning i hendes ­fellets Boe med Christen Rasmussen for at vise hvorvidt hendes formue til Skadens Erstatning og videre omkostninger kunde være tilstrækkelig. Saa var der intet hinderligt for Christen Rasmussen at indlade sig i nyt ægteskab Fra hr Hastrup som husbond for enken  af dato 9. Juni d.a. at skiftet efter Niels Sørensen Hvol var sluttet d. 16. September 1786 og derfor intet hindeligt i enkens ægteskab
Under dato 8. August vider fra Heretz-Skriver Lundum i Frausing at  intet af det lidet Som hun egede var ubetydeligt, og ej kunde Foreslaae til hendes arrest og forplejning og skiftet efter hende i saafald efter hendes sluttes.
Coputered d. 17. August
 

Lene Jacobsdatter var enke efter Niels Sørensen Hvol, der var død i Balle Bye 1786. Her var skiftet sluttet den 16. September 1786. Hun havde derfor heller ingen hindring i at indgå i nyt ægteskab.
Christen Rasmussen bliver trolovet 10/07 - 1791 i Balle med enke Lene Jakobsdatter. De bliver gift 17/08 - 1791 i Balle Kirke.
Lene Jacobsdatter, født 31/07 - 1735 i Sinding sogn, datter af Jacob Kirkegaard Lauritzen og Mette Christensdatter, Sinding. Lene Jacobsdatter blev gift 1ste gang 22/11 - 1760 i Sinding Kirke med:
Niels Sørensen (Hvoll), født 1731 i Balle sogn - dør 13/04 - 1786 i Balle by og begravet på Balle kirkegård. Niels Sørensen (Hvoll) var søn af Søren Nielsen (Hvoll) og Maren Willumsdatter, Balle by.

Lene Jacobsdatter og Niels Sørensen (Hvoll) havde 3 børn.
Søren Nielsen (Lin), født 1761 - dør 06/11 - 1838 Balle sogn
Var stamfaderen til Lin/Liin/Lihn familien.
Christen Nielsen (Hvol), født 1766 i Balle sogn.
Anna Nielsdatter, født 1774 i Balle sogn. 

Men ægteskabet mellem Christen Rasmussen og Lene Jakobsdatter skulle ikke blive langvarigt, idet Christen Rasmussen dør 4. post Cirrimis Christi 1792 i Balle sogn, 58 år 3 uger og nogle dage gammel. Han blev begravet på Balle kirkegård. Lene Jacobsdatter dør 03/01 - 1806 i Balle, 69 år gammel, hun begraves 12/01 - 1806 på Balle kirkegård.

 

Tilbage til toppen