| Retur til forside | Elisabeth Nielsdatterog afskrifter fra Justitsprotokollen | |
| Retur |
Branden
den 14. maj 1790 i Balle by.
Kronologisk oversigt over
sagen mod Elisabeth Nielsdatter 1790-91.
Ildebrand i Balle by
29.5.1790:
Proprietær Hastrup skriver
til amtmanden
Kopibog, fol. 537
(som ikke er fundet endnu)
Forhør (litra A) over
Elisabeth Nielsdatter samt de brandlidte i Balle
De brandlidte gårdmænd:
Peder Jensen (Andersen), Christen Rasmussen, Laurs
Christensen (Hvol),
Jens Mikkelsen og skoleholder
Christian Rasmussen.
Elisabeth Nielsdatter
sendes til arresthuset i Viborg
Justitsprotokol, fol. 599b
B 601-b og 602-a (er oversat)
23.08.1790:
De brandlidte gård- og
husmænd redegør for skadernes omgang. Forklaringerne bevidnes af gårdmændene
Peder Jensen (Munk), Søren (Bækmand),
Justitsprotokol, fol. 622-a
B 623-a (er oversat)
Tingsvidne (litra B),
hvor flere afhøres. Tingsvidnet skyldes anklageren Weigner
Justitsprotokol (?) (som
ikke er fundet endnu)
Herredsfoged Christian
Tolstrup stævner Elisabeth Nielsdatter for retten
Anklageren Weigner
afleverer sit første anklageskrift
Forsvareren Linnet oplyser
at Elisabeth Nielsdatter er for syg til at give møde
På Linnets forslag skal der
indhentes et tingsvidne, hvor arrestforvareren
afhøres om Elisabeths
Nielsdatters tilstand
Sagen udsættes i fire uger
Justitsprotokol, fol. 663-a
(er oversat)
Justitsprotokol, fol. 681-a
B 681-b (er oversat) (Tolstrups stævning og Weigners indlæg)
Sognepræsten for
Gødvad-Balle (Morten Reenberg) sender attest om Elisabeth Nielsdatters forhold.
Attesten fremlægges i retten den 4.4.1791.
Justitsprotokol, fol. 706-b
(er oversat)
Tingsvidne (litra C),
hvor arrestforvareren og hustru afhøres
Viborgs justitsprotokol
(???) (som ikke er fundet endnu)
Sognepræsten for
Skorup-Tvilum (Frederik Grüner Calundan) sender om attest om Elisabeth
Nielsdatters fødsel ved Tvilumgård i 1739. Attesten fremlægges i retten den
4.4.1791.
Justitsprotokol, fol. 706-b
(er oversat)
Da forsvareren Linnet endnu
ikke har modtaget tingsvidnet (litra C) fra Viborg, udsættes sagen i 14 dage
Justitsprotokol, fol. 668-a
(er oversat)
Da Elisabeth Nielsdatter
ikke kunne møde for retten, udsattes sagen i 14 dage.
Forsvareren Linnet
afleverer sit forsvarsskrift
Justitsprotokol, fol. 670-a
(er oversat)
Justitsprotokol, fol. 705-b
B 706-b (er oversat) (Linnets indlæg)
Anklageren Weigner afleverer
sit andet anklageskrift.
Forsvareren Linnet modsiger
anklagerens indlæg.
Elisabeth Nielsdatter er
stadig syg. Det besluttes, at anklageren skal indhente en attest fra
landfysikusen eller distriktskirurgen
Justitsprotokol, fol. 671-b
(er oversat)
Justitsprotokol, fol. 708-b
(er oversat) (Weigners indlæg)
Distriktskirurg Zedlitz
undersøger Elisabeth Nielsdatter og sender attest til anklageren Weigner. Denne
attest er ikke tinglæst, men omtales i dommen den 23.5.1791.
Elisabeth Nielsdatter dør i
arresthuset i Viborg
Sognepræsten ved
Søndersogns kirke (Henrik Christian Zahrtmann) attesterer dødsfaldet. Attesten
fremlægges i retten den 23.5.1791
Justitsprotokol, fol. 713-a
(er oversat)
Herredsfoged Christian Tolstrup
afsiger dom over Elisabeth Nielsdatter. Domsmændene er: Peder Andersen af
Serup,
Justitsprotokol, fol. 683-b
(er oversat)
Justitsprotokol, fol. 713-a
B 713-b (er oversat) (dommen)
Forhøret den 28. juni 1790 (folio 599-b B 601-b)
Folio 599-b
Derefter blev ifølge Amtets Øvrigheds Hr. Kammerherre
Pentzes Skrivelse af 15de Junii sidst, hvorved fulgte Hr. Hastrup
til Wester ielstrup hans Pro Memoria af 29de Maii begge
saaledes lydende Folio 537 holdet Forhør i Anledning af
den i forestaaende Skrivelse ommelte i Balle Bye skeede Ildebrand, ved
hvilket Forhør blev fremstillet løs og ledig for Rætten Chri-
sten Rasmussens Elisabeth Nielsdatter af bemelte Bale
som af Rætten blev tilspurgt: 1. Hos hvem den omhandlede
Ildebrand først opkom den 14de f.M. i Balle Bye? Hvortil hun
svarede, den opkom først hos Peder Jensen eller Peder Andersen,
som han og kaldes. 2. Hvad Tiid paa Dagen eller Natten Deponent-
inden først bemærkede Ildens Opkomst hos Peder Jensen? R.: Ved
Middagstiider. 3. Paa hvad Stæd i Peder Jensens Gaard bemærkede
Deponentinden først Ildebranden og hvorledes ? den sig
først til syne for hende? R.: Dep. ? stykke Tønder antændte
samme med Ild og satte det i Peder Jensens Vaanings Huus
i Taget noget over for Tagskiægget paa den vestre Ende udvendig fra, uden hvilken
Folio 600-a
? var inde i Huuset. Saasnart Dep. havde paasatt denne
? antænte den Taget, og fortærede ey alene den Gaard Deponentin-
den først paasatte Ilden, men end og den Gaard hun selv iboede paa
et Fæehuus nær, saavelsom og 4re andre Gaarde, et Huus og Byens
Skoele, af hvilken sidste kun Grundmuren er tilbage. 4. Om
Dep. og Peder Jensen vare Naboer eller boede i 2de halve og med
hinanden samlede Gaarde? R.: Jo, de boede sammen saa nær
som de kunne, dog var deres Vaanings Huuse ey sammenbyggede.
5. Om nogen blev vare at Dep. paasatte Ilden? R.: Ney, og in-
gen saae at hun gik hen til Huuset i den Hensigt. 6. Hvad
hun foretog sig efterat hun havde paasat Ilden og hvorhen
hun derefter begav sig? Hun gik hastig ind i sit eget Huus.
7. Om Dep. aabenbarede denne Ildspaasættelse for nogen førend
Naboerne havde bemærket Ildebranden? R.: Ney. 8. Hvad hun
foretog sig og hvor hun opholdt sig efteat Ildebranden havde
faaet Fremgang og taget Overhaand? R.: Deponentinden fore-
tog sig intet førende Peder Jensens Koene kom tilløbende
og raabte, at der var Ild i hendes Huus, da Dep. fulgte med
hende og hialp hende at redde hendes Gods saavidt kunde
ræddes, men søgte ikke at rædde sit eget, førend andre Folk
kom tilløbende og udbragte 2de Kister og nogle Sænge Klæder Dep.
og hendes Mand tilhørende. 9. Hvor Deponentindens Mand var da hun
paasatte Ilden? R. Han var i Marken at saae Rug og han kom
hiem da han saae Ildebranden i Byen. 10. Om Dep. ikke har
bekiendt for hendes Mand, hendes Naboer eller andre, at
hun har stiftet denne Ildebrand? R.: En eller 2 Dages Tiid efter
Ildebranden bekiendte hun omspurgte for hendes Mand, hvil-
ket hun derefter fragik, da hun ey vidste om Ilden var kommen
af det hun havde paasadt, eller af Peder Jensens Ovn, hvori
der blev baget Brød paa samme Tiid som Ildebranden opkom.
Hun har desuden giort saadan Bekiendelse næsten for alle
Beboere i Balle, hvilken hun endnu her for Rætten ved-
gaaer med det tilkiendegivende, at hun ey saae eller veed, om
Ildebranden opkom af det antænte Tønder hun satte i Taget,
eller af Baggerovnen. 11. Siden Dep. forhen har forklaret paa
3. Qvæstion, at det af hende paasatte Tønder antænte Taget, og der-
imod nu erklærer at hun ey saae om Ildebranden opkom
af bemelte Tønder, saa spørges: Hvorlænge hun blev ved
ommelte Peder Jensens Huus efterat hun havde sat det an-
tænte Tønder i Taget, og om hun saae at Taget derved kommer
i Lue? R.: Hun gik strax fra Huuset efterat hun havde sadt
det antænte Tønder i Taget, men hun saae ey at Taget derved blev sat i
Lue saalænge hun derved var nærværende. 12. Hvad hendes
Hensigt var med denne Ildspaasættelse? R.: Hun giorte sig derom
ingen Betænkning. Det skeede hverken af Had eller Vrede og der
var intet Uvenskab paa hendes Side enten til Peder Jensen
eller Kone, eller nogen andre af Naboerne i Balle. 13de.
600-b
Om hun da hun begik denne Gierning var beskienket eller hvad
? hende til en saa u-gudelig Foretagende uden at giøre sig betænk-
ning om den sammes Ødelæggelse og u-lykke hun derved kunde ud-
rette. R.: Hun var ey beskienket og ved ey hvad der bevægede hende til dette
Foretagende. 14de. Om hun ikke er saa oplyst i sin Christendom at hun
kunde have indseet det syndige og u-gudelige i denne Handling? R.: Da
hun havde paasat Ilden syntes hun det var Synd, men før det skeede
giorde hun sig derom ingen Betænkning. 15de. Om hun icke er til-
bøyelig til Drukkenskab? R.: Ney, hun har ikke drucken som der
siges om hende. 16de. Om hun ikke for Beboerne i Balle har nægtet
at have paasat Ilden, som hun stundom har tilstaaet at have
anrettet og hvad der har foranlediget hende til saadan foran-
derlig Bekiendelse? R.: Hun har en Gang for Balle bymænd
nægtet hvad hun før havde tilstaaet, og Aarsagen til saadan
Gienkaldelse var Frygt for den Straf hun ventede sig. 17.
Om hun førend hun paasatte Ilden vidste hvad Straf der er
fastsatt for Morbrand? R. Ney. 18de. Hvad Tilstand Peder
Jensens Bagger Ovn var den Dag Ildebranden opkom
og om den havde Rifter eller Sprækker? R. Der var ?
nok uden paa den, men vidste ikke om der var nogen inden
i samme. 19de. Om Deponentinden nogen Tiid har været angreben af
Legems Svaghed, som kunde bevirke hendes Sinds Skrøbelighed
og i hvad Tilstand hun var den Morgen og Formiddagen før Ilde-
branden opkom? R.: Hun har i en 3 Aars Tiid af og til
været forvirret i Hovedet som er opkommen af en Sprinkel
Svaghed og omspurgte Morgen og Formiddag havde hun ey sit fulde
Begreb. 20de. Om det fortryder hende ifald denne u-lycke
skulle være skeet ved hendes Haand? R. Ja, det fortryder
hende inderlig om hun derudi var Aarsag. Derefter
fremtraade som Q. 3de, 4de og 5te Deponenter Jens Mikkel-
sen, Christian Rasmussen, Laurs Christensen og Maren Niels-
datter, alle af Balle, som paa Rættens Tilspørgende ?
1. Hvad der kand have givet Anledning til den i Balle bye
opkomne Ildebrand? Svarede, at de vidste ingen
anden Oprindelsre til Ildebranden end Depontentindens
egen Bekiendelse i Balle bye og nu her for Retten, at hun
havde paasat Ild i Peder Jensens Stue Huus i Balle
som derefter kom i Brand den Dag de ?, men
om det skeede af hendes paasættelse eller og af Bager
Ovnen kand de icke sige. 2. Hvad Tiid paa Dagen Ilden
opkom, og hvorvidt den gick omkring sig? R.:
Ilden opkom omtrent Kl. 11 om Formiddagen
d. 14de May sidst i Peder Jensens Stue Huus hvorved hans heele
Gaards Bygninger ssavelsom 5 andre Gaardmænds ?
Huus ? Christen Rasmussens undtagen blev lagt i Aske
601-a
saavelsom Smediens Huus og Skoele Huuset med deres
? og Fæehuuse. 3. Om de kand sige Christen Rasmussens
Koene Elisabeht Nielsdatter har paasat den opkomne Ildebrand
eller hvad anden Anledning de dertil vidste. R. De hen-
holdte dem til deres forige afgivne Forklaring paa 1. Qvestion
og ingen af dem havde seet hende paasætte nogen Ild, men
har som forklaret erhørt det af hendes egen Mund.
4. Hvad Tilstand Peder Jensens Baggerovn var udi før Ilden
opkom? R.: De vidste ikke andet end den var i brugbar
Stand, ligesom den siden Ildebranden fantes heel inden
udi, men vel nogen Revner uden paa. 5te. Om Deponen-
terne kiender Elisabeht Nielsdatters Sinds Beskaffenhed og Opfør-
sel, samt om hun ikke er drikfældig, og i hvad Tilstand
hun var den Dag Ildebranden opkom? R. Den sidste
Aars Tid har de bemærket at hun af og til har voren tungsin-
dig, og ikke saadan i Omgang som forhen. De kunde ikke
nægte at hun joe havde Lyst til at drikke Brændeviin, men
ikke seet hende anderleedes end hun kunde borge sig selv og forrette
sin Gierning, ligesom de ikke heller kunde sige hun var beskien-
ket den Dag Ilden opkom. Forklarede detsuden at hun
aldrig saavidt de veed havde nogen u-eenighed med Peder
Jensen eller Koene, hvor Ilden opkom, eller nogen anden
i Byen eller ? 6te. Hvorleedes Elisabeht Niels-
datters Opførsel var ved og under Ildebranden. R. Laurs
Christensen og Hustru Karen Nielsdatter forklarede, at da Ilden
var optendt i Peder Jensens Huus kom de ind og vilde ?
af Christen Rasmussen, hvor de fandt hende staaende med
sammenlagte Hender og saae ud af Vinduet, uden at
begynde at redde noget, inden Deponenterne fik hende
til at besørge noget ud af en Kiste og noget Sengeklæder
men ansaae hende i denne Tilstand som noget fortviv-
lendes. 7. Hvorleedes hendes Forhold i øvrigt og forhen
har været? R. De har ikke fundet noget paa hendes
Opførsel at udsætte uden hvad forklaret er, hvor-
efter Deponenterne blev tilladt at afvige.
Igien fremstoed som 6te Deponent Christen Rasmussen af
Balle, som besvarede de til forrige Dep. fremsatte Qvæst. saaledes:
ad 1mam. R.: Det vidste han ikke. Til 2. R.: Omtrent Kl. 11 Formid.
da Deponenten var i Marken, da han kom hiem var alting i Brand
hos Peder Jensen, Christen Rasmussen, Christian Rasmussen og
Jens Mikkelsen og angreeb Ilden derefter Laurs Nielsen,
Niels Pedersen og Søren Rasmussens Vaaninger,
601-b
hvilke alle bleve fortærede af Luer undtagen et Fæehuus hos Christen
Rasmussen og Skolens Grundmuur. 3. R.: Dep. kan ey sige
Anledningen eller Aarsagen til denne Ildebrand, ey heller ved han
om hans Hustru Elisabeth Nielsdatter har paasat Ilden, hvilket hun
en Nat for ham har bekiendt at have giort, men derefter fragaaet
denne Bekiendelse. Ad 4. R.: Det vidste han ikke, men da Ilden-
branden var forbi havde den udvendig nogle Revner. Ad 5. R.:
Deponentens Kone har af og til taget noget Brændeviin til sig, naar
hun har været angrebet af en Svaghed, hvormed fulgte Hierteklem-
melse og Trykning i Mellemgulvet, hvilken Svaghed blev lindret
ved en Dram eller et Glas Brændeviin, og naar hun havde denne
Svaghed var hun meget Angst og fuld af Sinds ? For
Resten havde hendes Opførsel og dengang med Dep. og andre
været fredsommelig og ustraffelig. Ad 6. R.: Er Dep. ikke
bevidst, da han ey var hiemme før Gaarden kom i Brand, og
da han kom hiem fandt han hende i ? og fortvivlet
i Hovedet. 7. Q ? som besvaret. Vider vidste Dep.
ikke til denne Sags Oplysning at forklare. Retten sam-
let fandt nogen Confrontation mellem Elisabeth Nielsdatters
og ? Deponenter nødvendig, dimitterede de sidste, men
i Anledning af Elisabeth Nielsdatters for Retten giorte fri-
villige Bekiendelse, saae Herredsfogeden sig pligtig til at
foranstalte hende i Wiborgs, som Væverske, Arresthuus hensat
i Bevaring, til hvilken Ende Anstalt blev føyet til hendes
Transport derhen. Og da hverken Peder Jensen eller Niels
Pedersen og Hustru i Balle mødte ved dette Forhør, saa blev
samme udsat til 5te Julii, til hvilken de ere fordrede her ved
Retten at ? sig.
Det fortsatte forhør den 5. juli 1790 (folio 602-a)
602-a
Hvorefter det til i Dag opsadte Forhør over Elisabeth Nielsdatter af
Balle blev continueret, hvorved ? ved dens Kiendelses
? møde ? til
Herreds Fogden var bleven ? ikke vil kunde
rejse til Tinget ? hendes Mand Christen Rasmussen i Dag ? hendes
? fremstoed den 7de Deponent Peder
Jensen af Balle ? Dep. fremsatte
? til 1. Omspurte er ham ubekiændt. 2. R.: Ilden opkom
d. 14. Mai omtrent Kl. 10 Formiddag i Deponentens Huus bagved hans Bager
Ovn i Taget og afbrændte Deponentens, Christen Rasmussens, Niels Laursens,
Søren Rasmussens, Laurids Nielsen, Niels Pedersens, Smedens og Skoele-
holderens Steder af hvilke intet blev reddit uden Christen Ras-
mussens Fæhuus og Skoelens Grund Mur. 3. R.: Deponenten havde seet
? men hun har selv til Deponenten og
fleere første Pintsedag sidstafvigte selv bekiændt at havde paa-
sadt Ilden. 4. R.: Der blev baget Brød i Dep. bager Ovn samme Dag
som Ildebranden opkom, men Ilden var ? af Ovnen, og
Brødene deri ? efter Dep. Koenes Berettelse længe før Ilde-
branden skeede. Ovnen havde Revner eller Sprækker udvendig, men
ingen indvændig, og var altsaa tætt, som endnu kand sees, da
den endnu staaer efter Ildebranden. 5. R.: Paa Elisabeth Nielsdatters
Opførsel i 29 Aar hand har været hendes Naboe, kand hand ei klage.
Om hun har haft Sinds Svaghed eller Mangel paa ? Forstanden, har
hand ei bemærket. Hun har ? Brændeviin, men
hand har ei seet hende deraf besværet, og i hvad Tilstand hun var
omspurgte Dag kand hand ei sige. 6. R.: Anspurgte bemærkede Dep. ikke.
7de allereede besvaret. Som 8de og 9de Dep. fremstoed Niels Pedersen og
Hustrue Sidsel Thøgersdatter ? Rættens Tilspørgende giorde
samme Deposition som Peder Jensen undtagen at den omspurgte Ovns Be-
skaffenhed var dem ubekiendt og at Christen Rasmussens Koene ei for dem
har givet nogen Tilstaaelse om at have paasadt Ilden og
? til Oplysning, hvorfore de tillige med 4de Dep. bleve
dimitteret og Forhøret sluttet for senest muligt at beskrives og ind-
sendes til Amtets Øvrighed.
Forklaring om skadens omfang den 23. august 1790 (folio 622-a B 622-b)
622-a
For Retten fremstillede sig følgende Beboere af
Balle Bye nemlig Christen Rasmussen, Peder Jensen, Lars
Hvoll, Niels Pedersen, Søren Rasmussen og Niels Andersen
saa og ? Huusmand Jens Michelsen Smed og Skoeleholderen Chri-
stian Rasmussen, som i Anledning den d. 14. Mai d.A. hos
dem indtruffen u-lyckelig Ildebrand og dermed ?
622-b
? saavel til deres fem ?
? da væmoedelig ? som første Skadelidte Peder
Jensen af Balle, som forklarede at den foranmelte Dag
opkom som nævnt en ulyckelig Ildebrand i hans Stuehuus
om Formiddagen Kl. mellem 9 og 10 slet, hvilken fortærede
a) Stuehuuset, 14 Fag, med fornødne Loft, Vinduer og Dørre,
b) Laden bestaende af 11 Fag, c) Fæehuuset, 9 Fag, d) Tørve-
huus og Vogn Port, 8 Fag, samt all hans Indboe af Gang-
og Sængeklæder med videre, 16 Tønder aftærsken Korn paa
Loftet, 2 Fæehøveder og 1 Føll Klod, 1 stk. Vogn og 1 ?
Vogn samt eendeel Gaard Redskaber som hand enendu
ikke kand erindre, undtagen en eeneste Kiste, som hand
fik reddet, hvorved hand blev forbrænt paa den vænstre
Haand som endnu er kiændelig og havde nær sadt Livet til
uden at mindes hvor meget at de andre Skadelidte
har taget Skade for og der foruden var hand ?
at hans paaboende Gaard staaer for 2 td. 2 skp. Hartkorn og
lidet derover. Som 2den Skadelidte fremstoed Christen
Rasmussen, som bedrøvelig tilkiændegav at hans
Naboe Peder Jensen samme Dag som forklaret, opkom
ligeledes hos [ham] en ulyckelig Ildebrand, hvorved han mistede
9 Fag Stue- og Ladehuus, saavelsom det meeste af hans
Indboe, uden at noget af samme kunde reddes, og
hans Gaard staaer for samme Hartkorn som næst-
forrige. Dernæst fremstoed som 3de Skadelidte
Laurs Hvoll, der ligeledes vemoedelig tilkiendegav
at hand samme Dag som de 2de forhen af hans Naboer
benævnte ligeledes vederfaredes den Ulycke, at hans
heele Gaards Bygninger, bestaaendes af 32 Fag, som al-
deeles bemelte Dags Formiddag blev lagt i Aske, det
betydeligste af hans Indboe, 1 Kalv, 17 td. korn, 1 Vogn
og eendeel Gaard Redskaber, uden noget af samme
var at reddes, og samme Gaard staaer for Hartkorn
ligemed hans Formænd som skrevet er. Igien fremstoed
som 4de Skadelidte Niels Pedersen, som ligesaa vemoe-
delig tilkiændegav at hans heele Gaards Bygninger, der be-
stoed af 36 Fag, uden mindste Deel ?
deraf blev reddet, og af hans Indboe ikke ? meere reddet
end 2de Kister, Omhæng for 2de 2 Sengestæder og Sengeklæder
? Ede Korn af forskiællig Slags, samt hans ? Gaards
Redskab som vare tilstæde og 6 Lam uden noget af samme
blev reddet fra Ildens Grumhed og hans Gaards Hartkorn er
eens med hans Naboer. Som 5te Skadelidte fremstoed
Søren Rasmussen som ligeledes vemodelig tilkiændegav, at hans
Gaards Bygninger bestaaende af 32 Fag samme Dag og Tiid blev
lagt i Aske, det meste deelen af hans Indboe, fraregnet
Sængeklæder, saavelsom og Gangklææder ? 20
? endeel af hans Gaards og Vogn Reedskaber, 7 Griise
og 1 Kalv og hans Gaard staaer for samme Hartkorn lige-
som ? Som 6te fremstoed ligesaa den Skadelidte
Niels Andersen som paa samme Maade som forrige
androg, at hans heele Gaards Bygninger bestaaende af 38 Fag
Huus aldeeles blev lagt i Aske, saavel som det meeste
af hans Indboe, 13 td. Korn paa Loftet, 10 Lam og Eendeel
af Gaardens ? og endeel Gaards
Redskaber uden at kunde faae noget reddet, item
det meste af hans hæsttøi. Denne hans Gaards hart-
korn er i lige tilfælde med hans Formænds af Sum.
Som 7de fremstoed Smeden Jens Michelsen, der i lige be-
drøvelige Tilfælde androg at hos ham samme dag og
Tiid opbrændte hos ham alle hans ? Byg-
ninger bestaende af 18 Fag, det meeste af hans Indboe, 5 Lam
og 2 ? samt 10 td. Korn Hans Hartkorn er
3 skp. 2 fr. Som 8de Skadelidte fremstoed Skoeleholder Christen
Rasmussen som ligesaa ? tilkiændegav, at
Skoelehuuset som var 8 Fag af Grundmuur blev paa eendeel?
staaende, men alt dessens øvrige af ? tilhørende
saavel som det meeste af hans Indboe blev af Ilden for-
tæret, ligesom og 3 Fag Udhuus, som for faae Aar siden af
nye var opbygget blev lagt i Aske, desuden mistede
hand 8 Bistader, 3 Lam og 8 høns i samme ulyckelige Tilfæl-
de. Paa denne deres Andragende fremstilledes da for Rætten
som Vidner Gaardmand Peder Jensen Munk, Søren Bækmand, Søren
Pedersen, Niels Laursen, Peder Andersen Foged og Hans Nielsen
Overgaard, alle af Balle som da begiærede endelig ?
? Andragenders Rigtighed. Rætten forelæste
Vidnerne Lovens Eeds betydende dem sammes Vigtighed, med
Formaning at vogte dem for Meneed B og da aflagde
de og alle deres Eed med oprakte Fingre efter Loven,
og lovede at vidne Sandhed. Og de forklarede ?
? at Ilden opkom d. 14 Mai d.A. mellem 9 og 10 slet Formiddag
i Peder Jensens Stuehuus, uden at vide Aarsagen til samme
undtagen hvad Elisabeth Nielsdatter saavel i Balle som og her
for Retten har bekiænt og tilstaaet, athun i samme er
Aarsag. Hvad betræffer enhver af de Skadelidtes An-
dragender, da forholder det sig saaledes ?
? som enhver her andraget haver, og forklarede
Vidner at Ilden var saa hæslig, at den fortærede for-
anmelte Bygninger inden 2 Timers Forløb uden noget af
samme var at rædde, endskiøndt mangeMenneskers Ankomst
fra andre Byer og enkelte steder indfandt sig, men
? formedelst den stærke Vind og
? Hvorefter Vidnerne ? de Skadelidtes
? blev dimitteret, og ? bevilget
? saavelsom og efter Hr. Hastrups Forlangende
? passerede under eet bevilges beskrives for
?. Forhør.
Fol. 681-a (21. februar 1791)
Christian Tolstrup, Kongelig Maitts. Raadmand i Viborg og Herredsfoged udi
Lysgaard og Hitz Herreder, Giøre vitterligt, at for mig haver andraget Peder
Weigner ? i Klode Mølle, hvorledes hand af høie Øvrighed skal være
? som Actor at ? Dom over Christen Rasmussens Kone Elisabeth Niels-
datter fra Balle som efter hendes egen Bekiendelse uden og inden Rætten
haver sadt Ild paa Peder Jensens Gaard ibidem d. 14. Mai f.A., hvorved denne og én
betydelig Deel af Byen er bleven lagt i Aske, til hvilken Ende denne Stævning
af Actor er bleven ? som hand formedelst Svaghed paa nogen Tiid ei
før skal have kundet besørge. Thi stevnes herved med lovlig Varsel for-
nævnte Elisabeth Neilsdatter i sin havende Arrest i Viborg for mig i Rætten at
møde paa Lysgaard-Hitz Herreders Rætt Mandagen den 21de Februarii næst-
kommende, Sigtelse og Saggivelse at modtage ?
? samt endelig Dom at lide til velfortiænt Straf for benævnte
? ugudelige og skammelige Giærning alt efter den Stefning og Paastand
som af Actor under Sagen vorder nedlagt. Saa forkyndiges og denne
Stevning for Arrestantindens beskikkede Forsvarer, Hr. Procurator Linnet paa
Clausholm. Til Bekræftelse under min Forsegling. Viborg, d. 8. Febr. 1791 (L.S.)
Lovlig forkyndet for Linnet. Ao. 1791, den 14. Febr. Haver vi 2de undertegnede lovligen
Forkyndet denne respective Rættens Stevning for Deliqventinden Elisabeth Niels-
Datter i Viborg Arresthus, som tilstaaed os lovlig Forkyndlese ?
? at hun var saa svag, at hun icke kunde gaae eller staae, bad derfor at være
forskaanet for Reysen. Dette bekræfter vi som eedsvorne Stævnings Mænd med vore
Hænders Underskrifft i Viborg. Datum ut supra. R.N. Hiort. M. Standemacher.
Indlæg ? Forseelser bør vel ved maadelig Straf ?
og eenfoldige Mennesker kand lættelig geraade i saadanne Omstændigheder som kand ?
Fol. 681-b
? anderledes ? den ulyckelige og skammelige
? og straffes som Elisabeth Nielsdatter fra Balle efter egen
Bekiendelse har foretaget sig den 14. Maii f.A. ved at sette Ild paa Peder
Jensens Gaard i bemelte Balle, hvorover 8 Familliers Bygninger og én
Betydelig Deel af deres Eiendele er bleven lagt i Aske, og som ?
Menneske giort huusvilde. Thi under det holdte Forhør den 28. Junii næstefter
? og forklarer Elisabeth Nielsdatter paa 3die Spørgsmaal at hun
toeg eet stk. tynder, andtændte det med Ild og satte det i Peder Jensens ?
? Huus udvendig fra i Taget noget ovenfor Tagskiæget paa
den vestre Ende, under hvilken Bager Ovnen var inden i Huuset,
saa snart hun havde paasadt denne Ild antænte den og Taget og fortærede
ei alene denne Gaard hun just paasadte Ilden paa. Hun har vel derimod
givet til Svar paa 10de og 11te Spørgsmaal at hun ei vidste om Ilde-
branden opkom af det antændte Tynder hun satte oven paa Tagskiæ-
get eller af Bager Ovnen ? der samme Tiid baget i Peder
Jensens Huus, og at hun ei saae Ilden opkom, da hun ei var saa længe
Nærværende, men naar saadan hendes Udsigende constateris med
Svar paa 16de Spørgsmaal erfahres lættelig af hvad Aarsag hun
Vakler i sin Forklaring, og stundom nægter at have paasadt
Ilden, følgelig kand aldrig komme i Betragning mod forbemelte hendes
Sandfærdige Forklaring paa 3die Sprøgsmaal, som hun inden Rætten den
25. Octobr. Forrige Aar ? med meere, der tydelig tilkiænde-
giver, at Ildens Paasettelse medens der blev baget, er sket med for-
sigtig og Overlæg, da ingen var tilstæde, paa det Folk skulle troe
at slig Ildebrand maatte være opkommen af Bager Ovnen efter Ildens
Dæmpelse, befandtes heel og uden Rævner, som nogle Vidner under For-
Høret har forklaret og siden inden Rætten beediget. Af ?
? er vel og under Forhøret forklaret, at hun i 3 Aars
Tiid har været forvirret i Hovedet, som skal være kommen af én Sprinkel
Svaghed, og at hun den Formiddag Ilden blev paasadt ei havde sit
Begreb om saadant er lige saa lidet med Vidner beviist som hendes
Øvrige Udsigende, hvorved hun har sagt at ? og undskylde
hendes afskyelige og ugudelige Giærning; det er derimod med Eli-
sabeth Nielsdatters egen Bekiændelse og Tilstaaelse inden og uden Rætten
beviist, at hun har paasadt Peder Jensens Gaard forommelte Ild, og der-
ved et saa betydelig Onde opnaaet som hosfølgende Forhør Litr. A
og ? Litr. B. udviiser. Min Paastand over Morbræn-
derinden Elisabeth Nielsdatter bliver altsaa denne: At hun sig selv til
velfortiænt Straf, og andre ligesindede til Afskye bør dømmes efter
Lovens 6 B 19 C 1 Art eller i mindste til Arbeide i Viborg Tugt-
Huus hendes Liivstiid paa det hun herefter ei skal foraarsage større
Onde, som ellers virkelig maae befrygtes, og saaledes indledes Sagen
Under Dom, med Forbeholdenhed af Vidner om der til ?
? maatte gives Anledning. Klod Mølle, den 21 Februarii 1791. P. Veigner.
Irettelagt den 21 Februarii 1791. Tolstrup.
683-b (23. maj 1791)
Dernæst blev foretaget den af Actor Peder Veigner mod Arre-
Stantinden Elisabeth Nielsdatter fra Balle publice anlagte, og til
Doms optagne Sag, hvori Dommeren førend Dom blev afsagt
Fremlagde én af Sogne Præsten for Søndre Sogns Meenighed i Viborg
Hr. Zahrtmann under 21 d.M. udgiven Attest, som viiser at be-
Melte Elisabeth Nielsdatter er død i Viborg Arresthuus den 9. hujus
Og samme Attest lyder Folio 713. Hvorefter at Herredsfogeden og
Udmælte 8 Meddoms Mænd, navnlig Peder Andersen af Serup, Niels
Hansen og Hans Pedersen af Holm, Niels Jensen i Frausing, Christen Chri-
Stensen i Vinderslef, Søren Poulsen i Kiellerup, Knud Søresen
Af Dalsgaard og Jens Pedersen Østergaard af Levring (hvilken
Sidste var udnævnt i Peder Pedersen af Hinge hans lovlige
Forfald) afsagt Dom i Sagen, saaledes Folio 713.
705-b (14. maj 1791)
Indlæg. Vore Love sætter vel Straffe for alle grove Misgiærnin-
Ger, saavel til Skræk og Excempel som og for den almindelige Sikkerheds
Skyld, man derunder ? dog af ? og paa ? Misgiærnin-
Ger ? sker det med Forsætt og Velberaad Hue for at skade
Sine Medmennesker ? af samme uden Skiændsel den Straf
Ligemed eethvert saadant Tilfældig ? sker det derimod af
Persohner som icke har Forstandens rette Brug ?
? og mangler altsaa sin frie Villie, da ?
? for Straf, men endog ? deraf saadanne ulykkelige Men-
nesker med ? forekommer ..
? som kunde befrygtes af deres beklagelige og ? kum-
merlige Forfatning, og altsaa meget mere ? Handlinger ikke
nøie er oplyst, og hvor intet haves uden den paagiældendes egen
Bekiændelse. Thi derefter kand ingen efter mine Tanker paa Bevis straf-
Fældes i Overeensstemmelse med Forordningen af 21 Marts 1751, men at
Hr. Weigner som befalet Actor kand ? Elisabeth Nielsdatter
? hun skal have paasadt den i Balle Bye sidste 14 Maii opkomne
Ildebrand som ? den imod hende anlagde Action ?
? rejste Betragtninger viser hans i Sagen fordummende
Indlæg af 21 Febr. Sidst. Min Pligt som hendes beskikkede Defensor
Bliver derfor herved nøyagtig og sandfærdig ei alene at viise
Den forstemte Hændelses rette Sammenhæng og ?
? Forfatning ? paa Sind og Legeme ? Arrestantinden i nogle
? har været og endnu befinder sig. Til sammes Oplysning ?
da til denne Doms Acts Vedhæftelse Litr. A, det over Arrestantinden passerede
Forhør begyndt den 28 Juni 1790 og sluttet d. 5 Juli næstefter B, det af
Actor i Sagen erhvervede Tingsvidne begynt den 25. Oct. 1790 og sluttet
Samme Dato, hvorimod Vidnernes afgivne Forklaring i Forhøret tillige
Eedelig er afhiæmlet og C, eet af mig inden Viborg Byetings Rets erhvervet
Tingsvidne begyndt og sluttet d. 7. Martii sidstleden og ?
? Forhør Litr. A og Tingsvidnet Litr. B vil det behagelig erfahres
at den i Balle Bye sidste 14 Maii opkomne Ildebrand ei er bleven Arrestantinden
med noget Vidne overbevist af hende at være paasadt, at intet
? giver Anledning udi hvad angaaer hendes egen Bekiendelse ?
? vil betragte samme tilligemed hendes Sinds Forfatning og ?
? der mulig kand sætte ?
at Arrestantinden med ? kand ansees ? hun forklaret
i 3die Qvæstion i Forhøret, at hun antænte et stk. Tønder med Ild og satte det i
Peder Jensens Vaanings Huus udvendig fra i Taget oven for Tagskiæget ?
? vestre Ende, under hvilken Bagerovnen var inde i Huuset, og saasnart Ilden
var paasadt antænte den Taget m.v. Men ? p. 3 i bemelte Forhør
viser hendes Svar paa 10de og 11te Qvæstion, siger hun udtryckelig hun ei saae
? om Ildebranden opkom af det antænte Tønder hun sadt i Taget eller af
Bagerovnen, samt at hun gick strax fra Huset efter at hun havde sadt det
Antændte Tønder i Taget, men hun saae ei at Taget derved blev sadt i Lue saa
Længe hun derved var nærværende, hvoraf sees at der ei engang før
Ildens ? Optændelse af hende er giort nogen ? og antagelig
Folio 706-a
? thi muelig var det, at siden Peder Jensen bagede samme Dag Ilden i
? opkom ? i Taget over Ovnen, og imedens Brødene endnu
stoed i Ovnen, at Ilden derfra kand have haft sit Udspring ved Rev-
ner uden paa Ovnen eller Skorstenen, og at Arrestantinden derved
havde taget Anledning at giøre en slig Bekiændelse som hendes ?
Forstandens rette Brug let kunde forlede hende til, vel mulig uden derom
som et fortvivlende Menneske at giøre sig nogen Betænkning hvad
Følgerne kunde blive. Hendes egen Bekiændelse troer jeg altsaa ei
kand være nok til at fælde hende og hvor Sagen icke nøye er oplyst
særdeles hvor det angaar et Menneskes Liv, Ære og Gods fornemmer jeg
at man alletider bør gaae den mildeste Vei og holde sig til det
? Det er bedre at friekiænde 10 skyldige end at
dømme en uskyldig. Jeg vil endog ? at den opkomne Ildebrand
har haft sin Oprindelse ved det af Arrestantindens antændte Tønder
som hun sadt i Taget i Peder Jensens Huus; saa seer jeg dog ikke
? af hendes talte Forklaring at hun derfor enten skal
tilstaae ? under Haand korporlig Straf, thi for det Menneske
der er betaget sin frie Villie til at handle med Overlæg og tillige
Fornuftens rigtige Brug, finder saadanne Straffe ifølge ? Loven
ikke Sted. At Arrestantinden nogle Aar ?
? skal jeg nu nærmere legge for Dagen. I Forhøret Litr. A siger Vidnerne
p. 6 paa 5te Qvæstion at Arrestantinden ? sidste Aars Tiid af og til
har været tungsindig og ikke saadan i Omgang som forhen. P. 7 forklarer
Vidnet Christen Rasmussen paa bemelte 5te Qt. at hans Kone, bemelte Arre-
stantinde toeg noget Brændevin til sig naar hun blev angreben
af den Svaghed hvormed fulgte Hiærte Klæmmelser og Trykning i Mellemgulvet
og naar hun havde denne Svaghed var hun meget angst og fuld af
Sinds Uroe. I Acten Litr. B ? Vidnerne atter paa 2den Contra Qv. p. 7
at Arrestantinden for nogle Aar siden var faldt i en stærk Sprinkel
Syge og at hun i det sidste Aars ? i sit Væsen og Adfærd har viist
sig tankefuld og grublende. P. 8 siger Vidnet Christen Rasmussen
paa bemelte Qvæstion, det blev 3 ? at hun
? ikke har været rigtig i Hovedet og at hand af og til
har seet hende grædende og forvildet uden at noget Aarsag
? og i den producerede Act Litr. C som under Viborg Byetings
? er erhvervet forklarede Vidnerne dernæst Arrest
Forvareren og Hustrue p. 3 paa 2den Hoved Qvæstion: De har mange
Gange befunden Arrestantinden siden hun kom i Arresten
i slet Sinds Forfatning grublende og melankolisk, paa 3die Qv.
? i hendes Ord, Gebærder og Giærninger som eet andet Menneske
der har Fornuftens rette Brug. Paa 4de Qtion: Arrestantinden er en slet
Forfatning og kand hverken gaae eller staae. Paa Actors Contra
Qvæstion forklarer de endvidere p. 4 at Arrestantinden efter deres ?
? ved hendes ? var ikke rigtig i Hovedet, thi
2de Vidner havde høret af nogle Bønder, at Arrestantinden icke i
nogle Aar har været rigtig i Hovedet eller ved Forstandens rette Brug
? Ildebranden passerede i Balle. Til 3die ? Vidnet ?
? er den Forfatning hvori Arrestantinden befinder sig, hverken
? eller af Ondskab af ? sees da tydelig, at Ar-
restantinden ei alene har Mangel paa Fornuftens rette Brug, men
endog er plaget af Sinds Uroe, Tungsindighed og Sygdom m.m. Som
hendes jammerlige Forfatning kand fortiene eenhvers fuldkomne Medynk
hendes eegen afgivne Forklaring om Ildebranden viser tillige at
samme har sit Udspring fra et forvirret Hoved, da hun selv forklarer
hun havde sig ingen Betænkning med Ildens Paasættelse eller ?
? til Hensigt, og det skede hverken af Had eller Vrede, samt at
? hvad der bevægede hende dertil. Vil mand erfahre
? med denne ? Forklaring, saa sees endog at hun
? Trætte eller Disputter med hendes Naboer eller øvrige
Balle Byes Beboere at hun stedse har omgaaet dem som det egner og
? et christeligt Menneske. Eet fornuftigt Mennesker, der havde
? Overlæg en saa afskyelig Giærning, kunde ei andet
? Hensigter til Genstanden for ? og
? Handling, og ? været saa ? allerhældst
? beviist med sig selv at nogen kunde røbe ham
? med Forestaaende, men ? og de i samme ?
? og fremlagde Beviisligheder at havde viist, Arrestantinden
Folio 706-b
hverken efter den Bekiændelse, hun selv har aflagt ?
noget Vidne er stadfæstet ? i Balle Bye forbenævnte
14. Mai opkomne Ildebrand eller i Betragtning af hendes Sinds og
Legems Forfatning kan fortiæne den Straf som Actor i sin Paastand
over hende har betragtet Sagen fra ? eller den ?
at ? den Forkalring ? saadanne Tilfælde kunde ?
saavel mod ? hvilket jeg holder for ? endskiønt
hand endog er hendes Actor, ligesaavel ? som min ?
Pligt, særdeles hvor det ? der ikke efter
Loven formedelst Omstændighederne har fortient ? Ikke heller
finder jeg at hand ved sin Demonstration til Doms har fremlagt
den ifølge Forordningen af 21 Martii 1751 ombefalede Attæst af
Kirkebogen om Arrestantindens Fødested, Alder og ? og
hvorfor jeg hermed nødsages at bede Dommeren behagelig ?
lægge i Acten dermed at fremkomme, da jeg vist formoeder at samme
endog vil betrycke hvad jeg til hendes Forsvar har fremført.
Min ? Paastand bliver altsaa denne: At Arrestantinden
Elisabeth Nielsdatter bør ifølge Lovens 1 B 19 C 7 A, confereret med For-
ordningen af 18. Dec. 1767 overleveres hendes Frænder til Forvaring
saafremt de dertil har Formue, hvis ikke, da saadant at
skee ? Øvrigheds Foranstaltning, og saaledes paastaaer
jeg hende for Actors ? Tiltale i denne Sag friefunden, med
? Paastand Sagen fra min Side indledes til Doms. Clausholm,
den 4. April 1791. Linnet. Irettelagt den 4. April 1791. Lundum.
Ærbødigst P.M. Efter Begiæring tilstaaes herved at Arrestantinden
Elisabeth Nielsdatter, Christen Rasmussens Hustrue af Balle Bye, som
har opholdt sig i min anbetroede Meenighed i 30 Aar, da hun var i
Tieneste hos S.T. Hr. Kammer Raad Fischer til Vester Keilstrup, hvorefter hun
i Aaret 1761 blev gift med bemelte Christen Rasmussen, og i Henseende til
hendes Forhold i bemelte Tiid, da har hun ført et christeligt Liv og
Levnet, været arbeidsom og flittig, saa jeg med Sandfærdighed
kand sige, at jeg aldrig har hørt noget Menneske siget noget last-
færdigt om hende, førend den ulyckelige Ildsvaade var sket i Byen,
da adskillige beskyldte hende for Drukkenskab, men derimod har
Peder Jensen og Christian Rasmussens Skoeleholderens Hustru, begge af
Balle Bye tilstaaet, at de aldrig har seet hende beskiænket,
men at hun derimod fra Paaske og til den Tiid Ildebrand sket, har
været meget forvildet ? Selv har jeg paa Embeds
Vegne adskillige Gange været hos hende i Balle, mens hun
var under Vagt, men jeg kand herved sandfærdig bevidne
at jeg hver Gang fant hende som et afsindigt Menneske, hvorfor
jeg og icke kunde ? hende til Alterens Sacramente. Hun er
barnføed i Tvilum Sogn, i det sted kaldet Podehuset, og derover
er hendes Alder mig ubekiændt. Det tilstaaes med Sandfær-
dighed under min Haand. Giødvad Præstegaard, den 25. Febr. 1791.
M. Reenberg (L.S.). Irettelagt den 4. April 1791. Lundum.
Velædle Hr. Weigner. Elisabeth Nielsdatter, gift med Christen Rasmussen i Balle, er
? uden Ægteskab avlet af Madam Anne Lisbet Olufsdatter, som da
var i Podehuuset ved Tvilumgaard i Tvilum Sogn, og Faderen Niels
Sørensen Rytter af Hr. Rittmæster von Gersdorfs Esqvadron. Hun kom til
Verden Ao. 1739 ved Paasketiid efter Tvilum Kirkebogs Udviisning. Hvor
længe hun blev her i Sognet, og hvorledes hendes Forhold da har været, kand jeg
som kund paa 3 Aar har været Stædets Præst ei vide selv, og forgiæves har
jeg søgt den af Deres Velædelhed forlangte Kundskab hos andre heri Egnen. I
? har jeg den Ære at være Deres tjenstskyldigste Tiæner. Calundan. Skorup Præ-
stegaard, den 18 Martii 1791. Irettelagt den 4. April 1791. Lundum.
Folio 708-b (18. april 1791)
Indlæg. Hvad Hr. Procurator Linnet med Indlæg af 4de ?
Forstand eller ? sagt til Elisabeth Nielsdatters Undskyld-
ning for hendes skammelige Giærning i Balle Bye d. 14. Mai f.A.
vil jeg undskylde, da det ?
Forsvar at iagttage alt hvad der kand komme hende til gode
i denne Sag, naar det ei strider imod Loven. Men det er joe unægtelig
at Elisabeth Nielsdatter for Retten offentlig har tilstaaet at have an-
tænt Peder Jensens Gaard i Balle ? opkomne Ildebrand der har
foraarsaget meere Ondt, og aldrig beviist at hun den Tiid
eller før B uden med hendes egen Mund B har havt Mangel paa
Forstandens rette Brug, følgelig formener jeg, at hvad hun eengang
offentlig har tilstaaet, ei siden kand fragaaes eller være hende
til Befrielse efter Lovens 1-15-1. Det kand derimod giærne være
troeligt at hendes Helbreds og Sinds Forfatning siden hun blev
arresteret i Viborg, kand være blevet ringe og fortiene Med-
lidenhed, men kand eller bør hun dessformedelst frikendes for Straf
og ? komme paa frie Foed. Nei, langt fra ? og hvad Sikkerhed ville
det vel ? om hendes Mand
eller ? Frænder blev paalagt at holde hende under ?
? af christen Kiærlighed eller vedgik ? sig beqvemme som ingen-
lunde er overeensstemmende med Loven, som befaler at eenhver skal sættes
i tilbørlig Sikkerhed for dem, der vil giøre Ondt, men de har Mangel
paa Fornuftens rette Brug ? hvorledes skulle ? hos en fattig
Bonde, der er ? at bekoste et sikkert Kammer til ?
? Bygning og mindre at underholde et ? Menneske som at beopagte
den der skal være i Bevaring. Min Paastand bliver altsaa
denne: At Elisabeth Nielsdatter efter min forhen giorte Paastand tildømmes Anbrin-
gelse i Viborg Tugthuus hendes Livstiid ?
? Øvrighed ? sikker forvaret, paa det hun herefter ei
skal bevirke større Onde, end allerede sked er, og saaledes fra
? indledet denne Sag til Doms, formeenende hermed at min
høye Øvrighed mig i saa Maade tillagte Ordre, uagtet jeg have opfyldt
? Indlæg, hverken har nævnt Forordningen af 21. Martii 1751 eller da
fremlagt den af Hr. Linnet anmelte Attest, der ligesaavel tilkommer hannem
som jeg at tilvejebringe. Vinderslefgaard, d. 18. April 1791. P. Veigner.
Til Lysgaard Hitz Herreders Rætt. Irettelagt den 18. April 1791. Tolstrup.
Folio 713-a (23. maj 1791)
Elisabeth Nielsdatter, som var Arrestant i Viborg Raadstue Arrest
? død den 9. Mai, er begravet den 19de Mai paa Sønder Sogns Kirkegaard,
hvilket herved bevidnes af Stedets Præst. Viborg, den 21. Maii 1791. H.C. Zahrtmann.
Dom
Med afg. Arrestantinde Elisabeth Nielsdatters egne ved Forhøret af 28de Junii
1790 aflagte, og derefter under ? gientagne Bekiændelse, er det oplyst
at hun den 14. Mai afvigte Aar har sadt Ild paa Peder Jensens Vaaningshuus
i Balle, og at hans ? Bygninger derefter er afbrændt, men
? af sig selv, at hun derfor ei kan dømmes. Det bliver
altsaa undder denne Sag at paakiænde om og hvorvidt den i Lovens 6-19-1
Folio 713-b
bestemte Penge Boed ? Forkyndelse og Skades Erstatning finder
stæd, og bør udreedes af hendes fælleds Boe. Sogne Præsten for
Giødvad og Balle Meenigheder, Hr. Reenberg, har under 25de Febr. d.A. at-
testeret, at hand paa Embeds Vegne har været hos hende adskilli-
ge Gange i Balle, medens hun der var under Vagt, og hver Gang
fant hende som eet afsindigt Menneske, hvorfor hand ikke kunde ?
? hende til Alterens Sacramente. Under eet ved Viborg Bye-
tings Rett holdt ? passeret Tingsvidne, hvor Arræst-
forvareren og Hustrue eedelig bevidnet, at hun i hendes Ord, Gebærder
og Giærninger ikke var som eet andet Menneske der har Fornuftens
rette Brug, og at hun efter deres Formeening ikke var rigtig
i Hovedet, da hun kom til Arræsten i Viborg. Districts Chirurgus
Zedlitz har under 25. f.M. under Embeds Eed attesteret: At han
ved at undersøge ?
? bemelte Elisabeth Nielsdatter i Arresten har befunden
hende krampagtig sammendragen, og næsten berøvet all Forstands
Brug. Dette Vidnesbyrd viser, at hun har været blottet for de
Forstands Ævner som nødvendig bør findes hos den, hvilke ?
? Handling og dens Følger kan tilregnes, og hendes gandske
Svaghed under Ildebranden røber tydelig, at hun paa den Tid
da hun antænte sin Naboes Huus ikke maae have besiddet sin fulde
Fornuft, thi i saa Fald kunde der ikke ?. uden en af disse 2de
Aarsager til Ildens Paasættelse. Enten ? efter
? men at ingen af disse Aarsager har bestæmt hende til
Ildens Paasættelse ? Thi der findes ikke mindste
? til, at hun har ? hvilket hverken
? eller hendes egen Bekiændelse giver Anledning
til at troe, og dersom hun havde paasadt Ilden for dermed
at finde Leylighed til at giøre sig ulovlig Vinding, havde hun ei alene
søgt at rædde sit eget, hvilket hun var ubekymret om, men end-
og ikke forholt sig saa uvirksom og ligegyldig under Ildebranden, at
hun som Vidnerne forklarer, skulle have staaet i sit eget Huus
med sammenlagte Hænder og seet ud af Vinduet. Da altsaa ingen
af foranførte Motiver kunde bestemme hende til den forøvede
Giærning, ligesom hun ikke selv har kunnet forklare hvad dertil bevæ-
gede hende, saa ? denne Omstændighed ?
? være tæmmelig overbeviist om, at un da Ilds Paasættelsen
skede, har haft Mangel paa Fornuften, og at denne hendes Giærning,
om hun levede, ikke kunde blive tilregnelig. Som en Følge heraf finder
Bøder og Boeslods Forbrydelse ikke Sted ved denne Sags Paadømmelse,
efterdi Straf er uanvændelig paa Ufornuftige og døde Menneskers
Handlinger. Kun Skadens Erstatning kand hendes efterladte fælleds
Boe ikke frietages for at udreede. Saasnart den fornærmede og
beskadigede ikke kand tabe sin Rætt til Skadens Giengiældelse hos
en ufornuftig ? denne Sags Beskaffenhed.
Kiendes herved for Rett! At afdøde Elisabeth Nielsatters Boeslod bør er-
statte den beviislige Skade som Gaardmændene Niels Pedersen, Christen
Rasmussen, Peder Jensen, Laurs Hvoll, Søren Rasmussen og Niels Andersen
og Huusmændene Jens Michelsen Smed og Skoeleholderen Christian Rasmussen,
alle af Balle havde lidt ved den af hende den 14 Mai f.A. antænte
Ildebrand. De paa hendes Vagthold, dernæst Underholdning, Varetægt
og ? Bekostninger bør ligeledes udreedes af hendes ?
? udredes samme af vedkom-
mendes Amt efter Øvrighedens Repartition og Approbation. Datum
Lysgaard Hitz Herreders Rætt den 23. Mai 1791. Christian Tolstrup. Som
Meddoms Mænd: Niels Hansen. Jens Pedersen Østergaard. Søren Poulsen. Christen
Christensen. Knud Sørensen. Niels Jensen. Peder Andersen. Hans Pedersen.
Folio 663-a (8. februar 1791)
Som befalet
Actor udi Sagen mod Arrestantinden Elisabeth Nielsdatter af Balle møtte
Peder Veigner fra Kloed Mølle, som producerede denne Rettes Doms
Stevning af 8. d.M., som hermed bedes læst og protocollerit, der
skede og lyder Copie Bogen Folio 681. Hvorefter Actor fremlagde sit
? Indlæg i Sagen af dags dato med paabemelte For-
hør Litr. A og Tingsvidne Litr. B, hvilken første hand begiærede
læst og den sidste Doms Acten vedhæftet. Den fremlagte
Indlæg lyder Copie Bogen Folio 681. Og i Henhold til Indlægget
? Veigner Sagen under Dom. Deliqventindens beskik-
kede Forsvarer, Proc. Linnet fra Clausholm var mødt og ær-
kyndigst Begiæring denne Sag udsat i 4 Uger, og den af Hr.
Veigner fremlagde Indlæg ? i Sagen passerede
sig beskreven ? fremlagt for deraf at erfahre hvad ?
med hende har ? og paa det at Linnet kunde se hvad
som kunde være nødvendig til hendes Forsvar, og da Rygtet
har sagt, at Deliqventinden ikke skal have sin fulde For-
nuft ? Linnet det og nødvendig derom at faae
et lovlig Tingsvidne for at see hvorvidt dette sagte er rigtig
eller ikke. Dommeren tilkiændegav at det for ham i Dag
var af Arrest Forvareren anmeldt, at Arrestantinden Eli-
sabeth Nielsdatter formedelst Svaghed i Benene ei kunne taale at
transporteres til Tinget, af hvilken Aarsag hun derfor i Dag
var udebleven. I øvrigt blev den af Hr. Linnet begiærte Op-
sættelse bevilget.
Folio 668-a (21. marts 1791)
Udi den til i Dag opsatte Sag mod Arrestantinden fra
Balle Elisabeth Nielsdatter var mødt som befalet Actor Peder Veigner
fra Kloed Mølle, som ville afvente ? den udi denne Sag
i Dag agtede at fremme? Arrestantindens befalede Forsvarer
Proc. Linnet var mødt som ærbødigst ? tilkiændegav, at han
i Dag 14 Dage inden Viborg Byetings Rætt havde faaet et lovlig
Tingsvidne, som hand agtede at fremlegge inden dette Sag til For-
svar for Arrestantinden, men da samme endnu ikke var bleven ham be-
skreven ? saa kunde hand ? hand, endog
ønskede samme ? til Doms, hvorfor hand var nød til at
begiære Sagen opsadt i 14 Dage. Som Retten bevilgede.
Folio 670-a (4. april 1791)
Udi den til i Dag opsatte Retssag, anlagt efter Befaling
af Actor, Hr. Veigner mod Arrestantinden Elisabeth Nielsdatter fra Balle
mødte hendes beskikkede Forsvarer Proc. Linnet fra Clausholm, som
? tilkiændegav denne ærede Rætt, at bemelte Arrestant-
inde formedelst Sygdom, og da hun hverken kunde gaae eller staae
? dessformedelst kunde ? sig for Retten eller ved nogen
muelige Midler faae hende fra Viborg her til transporteret. Og
dernæst fremlagde sit under dags Dato ?
? Indlæg, som hand loed læse og protocollere og de ?
? Acter fra Litr. A til C ? antegnet paa den Maade
som i Indlægget er begiært. Den fremlagde Indlæg lyder Folio 705
? Linnet indloed Sagen til Doms.
Folio 671-b (18. april 1791)
Udi den til i Dag opsadte Sag mod Elisabeth Nielsdatter fra Balle
var mødt den befalede Actor Peder Veigner fra Vinderslefgaard
som fremlagde en af ham under dags dato forfattet og under-
skreven Indlæg, hvilket hand begiærede læst ? og
protocollerit, der skede og lyder Folio 708. Af bemelte Actor blev
ellers tilkiændegivet at Elisabeth Nielsdatter efter det over hende
ved Viborg Byetings Rætts Tingsvidne skal befindes saa
slett i Helbred og Sinds Forfatning som det og skal have
været umueligt for hende at komme i Dag her til Rætten. Ar-
restantindens Defensor, Proc. Linnet var mødt som modsagde
det af Hr. Veigner producerede Indlæg som ? og dernæst
defenserede sig til hvad fra hans Side i Sagen er fremkommen
om hvis Rigtighed og ? anbragte Grunde, der af Hr. Veigner
i Dag 14 Dage producerede Præste Attæster end ydermeere ?
? Paastand ? i Henhold til samme Sager i Dag til Dom lages.
Dommeren var det ei ubekiænt at Arrestantinden Elisabeth Niels-
datter er saa maadelig af Helbred, at hun ei kand bringes fra Arrest-
huset i Viborg her til Tinget, hvortil der fra Viborg er en Vej af
3 Miiles Længde, men da Dommerens Kundskab ikke kunde ?
Beviis, saa fant Rætten det rigtigst, som hermed skede, at paalægge
Actor til næste Rætt den 26. April at erfahre og i Rætten producere
official Attest fra Land Physicus eller Districts Chirurgus
at hun ei til bemelte 26 April kand taale at transporteres
her til Rætten, hvor (det følger af sig selv) hun ?
? hendes Tilstand tillader det, og i anden Hensigt blev
Sagen til næste Rætt opsadt.