Morten Mortensen

Retur til forside	Morten Mortensen og Marie Sørensen
Retur	Morten Mortensen og Marie Sørensen

Morten Mortensen
Morten Mortensen er født den 2. Marts 1865 i Glynge i Nautrup sogn og er døbt i Nautrup Kirke den 26. Marts samme år. Han blev konfirmeret i Nautrup Kirke den 20. April 1879.

Forældrene
Forældrene var boelsmand og snedker Morten Jensen og hustru Ane Jensen.
Morten Jensen (1832-1865) var søn af Jens Mortensen (1802-1891) og Anna Pedersdatter (1801-1876). I følge folketællingerne var Jens Mortensen husmand og levede af sin jordlod i Nautrup by. Senere var han også daglejer.
Morten Jensen blev gift den 22. Maj 1857 med Ane Jensen (1831-1883), som var datter af husmand Jens Christensen og Mette Jeppesdatter i Glynge.
Morten Jensen og Ane Jensen fik sammen 4 børn: Ane 1857, Mette Marie 1859, Jens 1862 og Morten 1865.
Morten Jensen døde 15. Marts 1865 af Vandrosen, der er en form for hudsygdom med store vandfyldte blærer. Morten Jensen blev begravet den 26. Marts 1865, altså samme dag som Morten Mortensen blev døbt.

Efter Morten Jensens død i 1865, giftede Ane Jensen sig den 10. August samme år med Anders Poulsen fra Nautrup. Ifølge folketællingerne var Anders Poulsen Tømmermand, samt levede af sin jordlod.
Anders Poulsen og Ane Jensen fik 3 børn sammen: Poul Christian 1869, Jens Andreas 1872 og Peder 1875.

Ved folketællingen i 1870 så familien således ud:

	Folketælling 1870: Viborg Amt, Harre Herred, Nautrup Sogn, Nautrup, Langrerhuus
1	Anders Poulsen	M	29	G	Den Evangeliske Luter	Nautrup	Huusfader	Tømmermand
2	Ane Jensen	K	38	G	Den Evangeliske Luter	Glynge	Huus Moder	Arbeiskone
3	Mette Marie Mortensen	K	10	U	Den Evangeliske Luter	Nautrup	Barn	Ernæres af Huusfaderen
4	Jens Mortensen	M	7	U	Den Evangeliske Luter	Nautrup	Barn	Ernæres af Huusfaderen
5	Morten Mortensen	M	4	U	Den Evangeliske Luter	Nautrup	Barn	Ernæres af Huusfaderen
6	Poul Christian Poulsen	M	u 1 aar	U	Den Evangeliske Luter	Nautrup	Barn	Ernæres af Huusfaderen
7	Poul Andersen	M	69	G	Den Evangeliske Luter	Raaslef	Aftægtsmand	Aftægtsmand
8	Ane Niels Datter	K	64	G	Den Evangeliske Luter	Durup Toustrup	Aftægtskone	Aftægtskone

Poul Andersen og Ane Nielsdatter er Anders Poulsens forældre.

Morten Mortensen og Marie Sørensen
Morten Mortensen gik i faderens fodspor og lærte tømrer/snedkerhåndværket og i nogle år drev han dette i Hinnerup.
Ved folketællingen i 1890 bor han alene i et hus i Torum sogn.

	Folketælling 1890: Viborg Amt, Salling Nørre Herred, Torum sogn, Et huus.
13	Morten Mortensen	M	24	U	Folkekirken	Nautrup Viborg Amt	Ungkarl	Snedker	Beboelsesrum

Samme år kunne man læse følgende i Selde sogns kirkebog under copulerede:
"Ungkarl, Snedkermester Morten Mortensen i Hinnerup, 25½ Aar gl. født 2/3 65.
Ungpige, Sypige Marie Sørensen, Datter af Husmand Søren Jensen Tødsø og Hustru Maren Jakobsdatter i Selde - 23½ Aar gl, Opholder sig hjemme,
Forlovere Hans Pedersen, Søren Jensen Tødsøe,
Copuleret den 28. October I kirken,
Indskrevet til Ægteskab 10. Oktober, Tillysning foretaget den 12., 19. og 26. Oktober."

Søren Jensen Tødsøe (1827 - 1908) var søn af Husmand Jens Pedersen Bjerre og Hustru Johanne Marie Pedersdatter i Tødsø.
Han var veteran fra Treaarskrigen og var med i Fredericiaslaget, hvor han blev saaret.
Han blev den 25. April 1857 i Aasted kirke gift med Maren Jacobsdatter (1828 -1908), der var datter af Gaardmand Jacob Pedersen og Hustru Karen Pedersdatter i Ilbjerg.
Søren Jensen og Maren Jacobsdatter fik 5 børn: Karen Marie 1858, Petrine 1860, Jens 1862, Jacob 1864 og Marie 1867.

Morten Mortensen og Marie Sørensen fik deres første Barn Martin i 1891. Ved dåben i Torum kirke benævnes Morten Mortensen som indsidder og snedker i Hinnerup. At han var indsidder betyder, at han boede til leje og ikke var ejer af huset. Det må være det samme hus som nævnes i folketællingen i 1890.

Familien flytter i 1892 til Maabjerg, og ved det næste barn Sørens dåb i 1893 bor de i Kirkehedehus i Maabjerg sogn. Morten Mortensen angives her, at være gaardmand. Søren blev døbt i Holstebro Kirke.
Ved sønnen Anton Kristians dåb i 1895 angives, at maskinsnedker Morten Mortensen bor i Godthaab, Maabjerg sogn. For nemheds skyld blev også Anton Kristian begæret døbt i Holstebro Kirke.
Ved datteren Marie Katrines dåb i 1898 angives, at maskinsnedker Morten Mortensen bor i Lavhede, Maabjerg sogn.
Ved det sidste barn Aksels dåb i 1910 bor familen i Lavhede og Morten Mortensen angives nu, at være møllebygger og forældrene er medlem af valgmenigheden. Aksel bliver kun 32 uger gammel og bliver begravet samme år.

Morten Mortensen og Marie Sørensen

Iflg. Skøde og panteprotokollen fremgår det, at Morten Mortensen i 1898 køber ejendommen Nylund i Maabjerg:

"Retsdagen den 1. April 1898
                                                                Skjøde
Underskrevne N. Kirkegaard, Mads Christensen og Søren Chr Christensenn, skjøder herved med de Herligheder og Byrder, hvormed vi have ejet samme og under vore fulde Hjemmels ansvar til Morten Mortensen den os tilhørende Ejendom Matr. nr.: 4l af Maabjerg By og Sogn af Htk 2 Frk, Glsk 61 Øre hvilken Ej med den gives Navnet "Nylund" for Kjøbesum 3000 Kr hvilke tre Tusinde Kroner er berigtiget dels ved kontant Betaling, dels ved at Kjøberen overtager og tilsvarer den i Ejendommen indestaaende Gjæld til Holstebro og Omegns Spare og Laanekasse oprindelig 1500 Kr.
                                            I Holstebro 28 Marts 1898
Niels Kirkegaard, M. Christensen, Søren Chr Christensen
Læst    1/4 98    54a fol 48 Rg 106
Læst som Skjøde og Deklaration
Ejendommen er behæftet med en det oprindelige Matr No 4 paahvillende Lejekontrakt.
                                                                                       A. Hauschell"

Fra snedker til møllebygger
Ejendommen, som Morten Mortensen erhvervede, må nærmest betegnes som et husmandssted, idet der normalt kræves mindst 1 tønde hartkorn for, at en ejendom kunne kaldes en gård. Nylund var på 2 fjerdingkar svarende til 1/16 tønde hartkorn.
Samtidig med at Morten Mortensen drev ejendommen fortsatte han som snedker og må forholdsvis hurtigt være begyndt at bygge møller, idet han ved folketællingen i 1901 benævnes møllebygger og har en tømmerlærling ansat. Bemærk også, at Marie Sørensen drev hønseri.

	Folketælling 1/2 1901: Ringkøbing Amt, Hjerm Ginding Herred, Maaberg Sogn Nylund, matr.nr.4 le, Ejer Morten Mortensen.
1	Morten Mortensen	M	1865 2/3	G	Folkekirken	Nautrup Viborg	1892	Hinderup	Husfader	Møllebygger Agerbrug
2	Marie Sørensen	K	1867 2/1	G	Do	Selde Viborg	1892	Do	Husmoder	Husgerning Hønseri
3	Martin Mortensen	M	1891 7/7	U	Do	Hinderup Viborg	1892	Do	Barn
4	Søren Mortensen	M	1893 26/8	U	Do	Maaberg Ringkøbing			Do
5	Anton Kristian Mortensen	M	1895 15/8	U	Do	Do			Do
6	Marie Katrine Mortensen	K	1898 7/1	U	Do	Do			Do
7	Kristen Bruun Kristensen	M	1883 13/8	U	Do	Tvis Ringkøbing,	1900	Mejrup	Lærling	Tømmerlærling, Møllebygger Mortensen
8	Petrea Petersen	K	1888 6/5	U	Do	Vind Ringkøbing	1900	Vind	Tjenestetyende	Husgerning

Der findes ikke ret meget statestik over produktionen af vindmøller i Danmark, men i Danmarks Vindkrafthistoriske samling ses, at en optælling af vindmøller i 1907 angiver, at der var 4.617 ejendomme med vindmøller. Ved en optælling i 1923 blev antallet af husmøller i hele landet opgjort til 6.062, mens der blev optalt 10.393 andre vindmotorer svarende til ialt 16.455 ejendomme med en eller anden form for vindmølle. I 1936 viste en tilsvarende optælling at der var 15.518 ejendomme med vindmøller, svarende til et fald fra 8,6% til 7,8% af alle ejendomme. Der er ingen tvivl om, at der i årene 1910-1920 skete en rivende udvikling med opsætning af vindmøller og det ikke mindst i Vestjylland. Tidligere tids vindmøller var bygget fortrinsvis i træ, men med de mange jernstøberier, der blev etableret i sidste halvdel af 1800-tallet, var der åbnet nye muligheder for at levere dele til vindmølleproduktionen. Enkelte jernstøberier bl.a. Holstebro Jernstøberi, lavede færdige "byggesæt", således at den lokale håndværker kun skulle foretage monteringen.

Ejendommen Nylund ca 1910 eller før.

Der findes ikke mange oplysninger om, hvordan udviklingen er sket hos Morten Mortensen, men via oplysningerne i folketællingerne og i tingbogen m.m. kan man alligevel godt få et indblik i udviklingen.

I 1904 bygger Morten Mortensen nyt stuehus til Nylund. I den forbindelse optages der et nyt lån på kr. 6.500,00 i Kreditforeningen af Grundejere paa Landet i Jylland og samtidig hermed indfries det opringelige lån på kr. 1.500,00. Udover pant i selve ejendommen gives der også pant i alle det paa Ejendommen værende industrielle Anlæg hørende Maskiner eller andet Driftsmateriel og Driftsinventarium. Der nævnes intet om besætning eller inventar og maskiner til brug i landbruget. Dette kunne tyde på, at der ikke har været nogen besætning eller at denne har været af meget lille betydning.
Ved folketællingen i 1906 drives der fortsat landbrug og der er nu både ansat en lærling og en voksen møllebygger. Bemærkelsesværdigt er det også, at der nu bor 2 familier på ejendommen. En forklaring herpå kan være, at det gamle stuehus er udlejet.

	Folketælling 1/2 1906 Ringkjøbing Amt, Hjerm Ginding Herred, Maabjerg Sogn Nylund matr. nr. 4 le
4	Morten Mortensen	M	2/3 65	G	Husfader	Landbrug og Møllebyggeri
4	Marie Mortensen	K	2/1 67	G	Husmoder
4	Martin Mortensen	M	7/7 91	U	Barn
4	Søren Mortensen	M	24/8 93	U	Barn
4	Anthon Mortensen	M	15/8 95	U	Barn
4	Marie Mortensen	K	7/1 98	U	Barn
4	Kristen Kristensen	M	20/3 86	U	Lærling
4	Peder Maltesen	M	15/8 78	U	Møllebygger
	Nylund matr nr. 4 le
5	Laurids Kristensen	M	13/5 34	G	Husfader	Formue
5	Anna Kristensen	K	18/12 56	G	Husmoder
5	Mejer Kristensen	M	22/6 90	U	Logerende
5	Johanne Kristensen	K	28/3 97	U	Barn

I 1909 frasælges matrikel nr. 4 u uden, at dette dog ændrer på hartkornets størrelse, hvilket tyder på, at det frasolgte jord ikke havde nogen større værdi som landbrugsjord. Selvom Nylund oprindelig var en landbrugsejendom, så er det nu tydeligvis møllebyggeri, der er blevet hovederhvervet. Ved folketællingen i 1911 nævnes nu kun møllebyggeri og ikke længere, at der dyrkes agerbrug eller landbrug. Ligeledes er alle 3 sønner nu ansat hos Morten Mortensen tillige med en tømrer.

	Folketælling 1/2 1911 Ringkøbing Amt, Hjerm Ginding Herred, Maabjerg Sogn Nylund matr. 4 le
21	Morten Mortensen	M	2/3 65	G	Nautrup Viborg Amt	1892	Torum	Husfader	Møllebygger	Egen
21.	Marie Mortensen	K	2/1 67	G	Selde Viborg Amt	1892	Torum	Husmoder	Husbestyrerinde
21.	Martin Mortensen	M	7/7 91	U	Torum Viborg Amt	1892	Torum	Søn	Maskinarb.	Møllebygger Morten Mortensen
21.	Søren Mortensen	M	26/8 93	U	Maabjerg Ringkøbing Amt			Søn	Snedker	Møllebygger Morten Mortensen.
21	Anton Mortensen	M	15/8 95	U	Maabjerg Ringkøbing Amt			Søn	Maskinlærling	Møllebygger Morten Mortensen.
21.	Marie Mortensen	K	7/1 97	U	Maabjerg Ringkøbing Amt			Datter
22.	Jens Martinus Jensen	M	30/3 84	G	Vedsted Thisted Amt	1904	Thisted	Husfader	Tømrer	Møllebygger Morten Mortensen
22.	Ingeborg Jensen	K	1/8 87	G	Holstebro Ringkøbing Amt	1907	Holstebro	Husmoder	Husbestyrerinde
22.	Jenny Martine Jensen	K	18/12 08	U	Holstebro Ringkøbing Amt	1908	Holstebro	Barn
22.	Poul Jensen	M	20/4 10	U	Maabjerg Ringkøbing Amt			Barn

Vi nærmer os nu tiden, hvor møllebyggeriet og opsætning af vindmotorer topper i Danmark, hvilket også ses hos Morten Mortensen. Det vides ikke nøjagtigt hvormange ansatte der har været, men ved folketællingen i 1916 ses, at udover de 3 sønner, så var der ansat 2 maskinlærlinge og 1 møllebyggerlærling, der alle boende som pensionærer hos Morten Mortensen. Den logerende strygejomfru Thomasine Jørgensen bliver senere gift med Anton Mortensen. Ifølge folketællingen var møllebygger Jens Martinus Jensen også ansat som møllebygger hos Morten Mortensen.
Udover Morten Mortensen fandtes der i Maabjerg ydeligere en møllebygger Peder Kristian Malthesen som havde 3-5 ansatte.

	Folketælling 1916 Ringkøbing Amt, Hjerm Herred, Maabjerg Sogn Lavhede, Matr 4 le Lavhede
8.	Morten Mortensen	M	2/3 1865	G	Nej	Husfader	Møllebygger
8.	Marie Mortensen	K	2/1 1867	G	Ja (Arbejdsevne nedsat)	Husmoder
8.	Martin Mortensen	M	7/7 1891	U	Nej	Barn	Konstruktør	M. Mortensen
8.	Søren Mortensen	M	26/8 1893	U	Nej	Barn	Møllebygger	M. Mortensen,
8.	Anton Mortensen	M	15/8 1895	U	Nej	Barn	Møllebygger	M. Mortensen,
8.	Marie Mortensen	K	7/1 1898	U	Nej	Barn	Husgerning
N.	Thomasine Jørgensen	K	20/8 1894	U	Nej	Logerende	Strygejomfru	Overgaard
N.	Alfred Emil Jensen	M	1/2 1900	U	Nej	Pensionær	Maskinlærling	M. Mortensen,
N.	Karl Bertelsen	M	16/12 1898	U	Nej	Pensionær	Maskinlærling	M. Mortensen,
N.	Marius Kirkegaard,	M	24/10 1898	U	Nej	Pensionær	Møllebyggerlærling	M. Mortensen,

	Folketælling 1916 Ringkøbing Amt, Hjerm Herred, Maabjerg Sogn Lavhede
6.	Jens Martinus Jensen	M	30/3 1884	G	Nej	Husfader	Møllebygger	M. Mortensen
6.	Ane Ingeborg Jensen	K	1/8 1887	G	Nej	Husmoder
6.	Jenny Kirstine Jensen	K	18/12 1907	U		Barn
6.	Poul Jensen	M	20/4 1910	U		Barn
6.	Niels Kristian Jensen	M	5/1 1912	U		Barn
6.	Anders Jensen	M	20/5 1913	U		Barn
6.	Kristine Jensen	K	25/4 1915	U		Barn

I 1917 optager Morten Mortensen et lån hos Jydsk Land-Hypotekforening for Laan mod sekundær Pant i faste Ejendomme paa Landet i Jylland på 2.000,00 Kr. mod pant i ejendommen. "Under Pantsætningen er endvidere indbefattet de til det paa Ejendommen værende industrielle Anlæg hørende Maskiner, Driftsmateriel og Driftsinventarium, hvoraf særlig fremhæves: 1 Vindmotor til Værdi 3000 Kr., 1 Petroleumsmotor 3000 Kr., 1 engelsk Drejebænk 900 Kr., 1 Do 300 Kr., 1 Planbænk 900 Kr., 1 Boremaskine 700 Kr., 1 Baandsav 800 Kr., 1 Stikmaskine 300 Kr., 1 Smergelskive 100 Kr., 1 Gevinnebænk 400 Kr., 1 Opretter 600 Kr."

I 1920 optages et nyt lån på 30.000,00. Selvom de tidligere optagne lån ved samme lejlighed bliver indfriet, så er det et stort lån efter datidens målestok. Det fremgår ikke, hvortil lånet skulle anvendes, men det er nærliggende at tro, at de bestående bygninger efterhånden er blevet for små, og man derfor har valgt at bygge nyt. Igen gives der pant i driftsmateriellet: "...fremhæves: 1 Petroleumsmotor, 15 stk. Aksler, hængebukke, remskiver og remme, 1 Baandsav, 1 Afrettter, 1 Boremaskine, 1 Hurtigboremaskine, 1 Endefræser, 1 Skæremaskine, 1 Stikkemaskine, 1 Drejebænk, 1 Planbænk, 1 Slibemaskine, 1 Koldsav, 2 Blæsere, 1 Bukkemaskine, 1 Cindersknuser, 5 Skruestikke, 1 Filebænk, 3 Ambolte, 3 Høvlebænke, 3 Boltesakse, 1 Klippemaskine, 3 Rullebukke, 7 Taljer, 12 Barduner forskelligt Værktøj, Modeller, til Støbegods alt med tilstrækkeligt Tilbehør saaledes som Ejendommen er indrettet til Møllebyggerri og maskinforretning."

Sønnen Anton Motensen bliver den 07-02-1920 gift med Thomasine Jørgensen. Han er ikke længere ansat hos faderen, men er ifølge folketællingen 1921 automobilhandler og bor nu på Møllegade i Holstebro.
Hvornår sønnerne Martin og Søren indtræder i firmaet vides ikke, men i 1920 benævnes virksomheden "M. Mortensen & Sønner, Mølle-Maskinfabrik".

	Folketælling 1921 Ringkøbing Amt, Hjern Herred, Maabjerg Sogn Lavhede
28.	Morten Mortensen	M	2/3 1865	G	Nautrup	1892	Thorum	Frimenighed	Husfader	Møllebygger
28.	Marie Mortensen	K	2/1 1867	G	Selde	1892	Thorum	Frimenighed	Husmoder
28.	Søren Mortensen	M	26/8 1893	U	Maabjerg			Frimenighed	Logerende	Møllebygger
28.	Marie Katrine Mortensen	K	8/1 1898	U	Maabjerg			Frimenighed	Logerende	Kontormedhjælper
28.	Johanne Olesen	K	26/5 1904	U	Maabjerg			Folkekirken	Tyende

29.	Martin Mortensen	M	7/7 1891	G	Thorum	1892	Maabjerg	Frimenighed	Husfader	Maskinkonstruktør
29.	Anna Jørgine Mortensen	K	14/1 1893	G	Naur	1917	Holstebro	Frimenighed	Husmoder

Sønnen Martin Mortensen er blevet gift med Anna Jørgine Mortensen, men bor stadig på Lavhede. Planen er at Martin Mortensen, der er uddannet maskinkonstruktør, skal overtage virksomheden, idet Søren Mortensen er uddannet bygningskonstruktør.
Sønnen Søren Mortensen bliver gift med Marie Sørensen den 07-05-1921.

I 1921 udvides forretningsomfanget til også at omfatte mølleridrift, idet man anskaffer en "Midget Major Valsemølle" til fremstilling af Flormel til en købspris af 18.000,00 Kr. En del af finansieringen skete ved hjælp af 5 lokale inverstorer. Man kan undre sig over denne private finansiering, men dette skal nok ses i sammenhæng med depresionen 1920-22 og de deraf følgende økonomiske svære tider, der endte med Landmandsbankens krak i 1922.

"Stempel 27,60 Kr. Panteobligation.
Underskrevne Fabrikant Morten Mortensen, Martin Mortensen og Søren Mortensen, af Maabjerg, tilstaar at være bleven skyldig til Gartner Otto Knudsen, Chr. Lund, Ole M. Olesen og Chr. Meldgaard, alle af Maabjerg, samt Savskærer P. Sørensen af Holstebro, den Sum 13800 Kr. skriver Tretten Tusinde Otte Hundrede Kroner.
Denne Kapital, hvoraf vi svarer i Rente 6% p.a. der betales paa Kreditors Bopæl, hvert Aars 11 Juni og 11 December termin, hver Gang med Halvdelen, tilbagebetaler vi in Solidum til den af bemeldte Terminer, hvor til den fra een af Siderne med et halvt Aars foregaaende Varsel bliver opsagt til udbetaling.
Enhver Betaling af Kapital med videre skal finde Sted skadesløst og portofrit paa Kreditors Bopæl eller hvilket andet Sted her i Riget, han maatte bestemme.
Til sikkerhed for skadesløs Tilbagebetaling af Kapitalen med Renter, Opsigelse og i Tilfælde af Søgsmaal skadesløse Omkostninger, herunder Sagførersalær, giver vi herved Kreditorerne 1. prioritets Panteret i en os tilhørende "Midget Major Valsemølle" til Fremstilling af Flormel. Maskinen henstaar paa vor ejendom i Maabjerg og har en Købeværdi af 18000 Kr.
Under Pantsætningen er indbefattet Leje og Interresser, samt al det pantsattes Assurance i Ildsvaades eller andre Tilfælde.
Dersom Pantet forringes, dersom Renter af nærværende Gæld ikke fuldt ud betales, senest den 18 i Terminsmaaneden, dersom vi skulde afhænde Pantet eller Dele af samme, afgaa ved Døden eller gaa Fallit, dersom vi ikke holder Pantet brandforsikret til fuld værdi, da er i et hvert af disse Tilfælde Kapitalen forfalden til skadesløs Betaling uden at foregaaende Opsigelse er nødvendig.
I Søgsmaals Tilfælde er saavel jeg som vore Arvinger underkastede Retsforfølgning efter Rpl. Kap. 41.
Til bekræftelse vidnefast underskrevet.
Maabjerg, den 24 Juli 1921.
Morten Mortensen. Søren Mortensen. Martin Mortensen.
Til vitterlighed om rigtig datering og Underskrift: Jens Jensen. Laust Vium. "

I 1922 frasælges den bedste del af landbrugsjorden, idet matr. nr. 4 ac af Hartkorn 1 Fjerdingkar 1 3/4 Album udgår.
Den resterende matrikel nr. 4 l er herefter på 1 1/4 Album, svarende til 3.545 m2. Fra matr. nr. 4 ac udstykkes senere matr. nr. 4 ai, 4 am, 4 an, 4 ao, 4 at og 4 cv.

Samarbejdet mellem brødrene Martin og Søren bliver af kort varighed, idet Martin Mortensen dør den 10-07-1922, hvorefter Søren Mortensen alene må drive virksomheden videre sammen med faderen Morten Mortensen.

Morten Mortensens hustru Marie Sørensen dør den 09-12-1922. Morten Mortensen bliver boende hos sønnen Søren Mortensen.

Folketælling 1925: Ringkøbing Amt, Hjern Herred, Maabjerg Sogn 4l,
Mortensen, Søren	M	26/8 1893	Maabjerg	Dansk	G	Husfader	Møllebygger	Maabjerg
Mortensen, Marie	K	11/10 1898	Selde pr Roslev	Dansk	G	Husmoder
Mortensen, Astrid	K	30/8 1923	Maabjerg	Dansk	U
Mortensen, Morten	M	2/5 1865	Nautrup pr Durup	Dansk	E	Logerende	Møllebygger	Maabjerg
Triberg, Ingvard	M	24/6 1906	Vejrum pr Hjerm	Dansk	U	Logerende	Forbundler	Vejrum

Uvis af hvilken grund, så opstår der økonomiske vanskeligheder i M. Mortensen & Sønner og de går konkurs i starten af 1925. Den 16/2 1925 bliver der udstedt fogedudlægsskøde til Marie Mortensen, der i forbindelse hermed udsteder en panteobligation:

"Stempel 41 Kroner
                                                                 Panteobligation
Undertegnede Marie Mortensen, Maabjerg erkender herved at være skyldig til Kreditforeningen for industrielle ejendomme dens reservefond i Anledning af Købet af den nedenfor pantsatte ejendom en Kapital, stor 20.000 Kr. skriver Tyve Tusinde Kroner, hvilken kapital jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, een for alle og alle for een, til skadesløst at betale min kreditor aller hvem anden denne Obligations retmæssige ejer i den 11. Juni eller 11. december termin , hvortil Kapitalen med et halvt Aars forudgaaende varsel fra een af siderne maatte blive opsagt til Udbetaling.
Jeg forpligter mig til derhos at afdrage gælden ifølge Nærværende Obligation med 250 Kr. i 11. Juni Termin d. A. 250 Kr. i 11. December Termin d. A. 250 Kr. i 11. Juni 1926 og 250 Kr. 11. December 1926, og derefter forpligter jeg mig til i de følgende 8 Aar at afdrage 1000 Kr. aarlig paa gælden med 500 Kr. hver 11. Juni Termin og December Termin, første gang Afdrag at erlægge i 11. Juni termin 1927. Naar Obligationens bestemmelser nøje overholdes, er Kapitalen uopsigelig fra Kreditors Side indtil 11. Juni Termin 1935, til hvilken Termin den kan opsiges med et forudgaaet halvt Aars varsel. Ved ejerskifte betales ekstraordinært 2000 Kr., og restbeløbet henstaar da som fornævnt.
Kapitalen eller den til enhver tid skyldig Del af samme Forrentes fra 1. Januar 1925 at regne med 5% p.a. skriver fem Pro Cent Pro Anno, hvilken Rente er lægges med halvdelen i hver 11. Juni og 11. December Termin, første gang i 11. Juni Termin d.a. for det da forløbne Tidsrum. - Saavel Kapital, Afdrag som renter erlægges skadesløst og Portofrit paa Kreditors Kontor i København eller hvilket andet sted her i riget, Foreningens Direktion maatte anvise. -
Til sikkerhed for skadesløs betaling af den skyldige Kapital med Renter og Rentes Renter, Morarenter og i alle Tilfælde af Opsigelse, Søgsmaal og enhver anden Foranstaltning til fordringens Sikrelse og Inddrivelse, derunder Anmeldelse og Møde ved eventuel Skiftebehandling og Auktion, paaløbende Omkostninger, derunder Sagfører- og Incassationssalær efter regning, pantsætter jeg herved med første Prioritets pant Panteret den mig tilhørende ejendom: Matr. Nr. 4 l Maabjerg By og Sogn, Hartkorn 1 1/4 Alb. med derpaa værende og fremtidigt opførende Bygninger med mur og nagelfast Appartinentier, derunder Kakkelovne, Komfurer og indmuret Kedel, samt alle Ledninger, alle i ejendommen der er indrettet til Maskinsnedkeri- og Møllebyggeri, værende Maskiner og Driftsmateriel, alt pantsættes, saaledes som det nu er og forefindes og fremdtidigt Maatte blive forøget og forbedret. -
Under Pantsætningen er derhos indbefattet al af det pantsatte gaaende Leje, Indtægt og Interesse samt det pantsattes Assurancesummer.
Det pantsatte Maskiner og Driftsmateriel er:
1 Vindmølle, 1 elektromotor, Axler, Remskiver, Remme, 1 Baandsav, 1 Afretter, 1 endefræser, 1 Notstikkemaskine, 1 Planbænk, 1 Koldsav, 1 Bukkemaskine, 1 File bænk, 2 Høvle bænke, 1 Boremaskine, 1 Hurtigboremaskine, 1 Skæremaskine, 1 Drejebænk, 1 Slibemaskine, 1 Smedeblæser, 2 Skruestikke, 1 Ambolt, 1 Klippemaskine, og lidt Skruenøgler, Tænger, Hamre o. l.
Skulde jeg nogensinde udeblive med de betingede Renter eller Afdrag udover den 18. i fornævnte Terminsmaaneder, paadrages pantet restancer af Skatter, Afgifter , Renter eller andre Ydelser af forud eller ligeprioriteret Gæld, eller det i væsentlig Grad forringes eller vanrøgtes, saa og dersom mit Bo skulde Komme under offentlig Skiftebehandling som Konkursbo eller Gældsfragaaelsesbo, eller jeg ved Kontrakt , Skøde eller andet Dokument maatte afhænde den pantsatte ejendom jfr. dog foran, dens Tilbehør eller Dele deraf, eller denne maatte blive stillet til Tvangsauktion eller der af nogen Kreditor maatte blive foretaget Udlæg i Pantet, saavel som hvis Jeg paa Opfordring ikke godgør, at Bygningerne og alt det med disse og ejendommen i det hele Pantsatte Tilbehør og Inventarium er brandforsikret til fuld værdi i et efter Kreditors skøn betryggende Assuranceselskab, da er hele den skyldige Kapital i hvert enkelt af disse Tilfælde straks uden Opsigelse og uden Hensyn til mulig indrømmet uopsigelighed forfalden til skadesløs Betaling hvis Kreditor derpaa gør fordring.
I Søgsmaalstilfælde underkaster jeg mig den i Lov 11. April 1916 Kap 41 omhandlede hurtige Retsforfølgning og forpligter mig til at give Møde for den pantsatte ejendoms Forligskreds og Værneting efter Klage og Stævning, forkyndt paa den pantsatte ejendom for hvem der antræffes, med Varsel som til i Forligskredsens og Retskredsen boende, alt uden Hensyn til hvor jeg maatte bo eller opholde mig, Samme anden retslig eller udenretslig Tilkendegivelse til mig eller Arvinger vedrørende Gælden efter denne Obligation. -
Jeg vedtager derhos, at Kreditor i de i Lov 11. April 1916 § 478 ommeldte Tilfælde uden foregaaende Lovmaal eller Dom og uden de i § 490 omhandlede Forkyndelse skal kunne foretage Udlæg i Pantet saavel for Kapitalen, Afdrag paa samme som for Renter. -
Det bemærkes, at der paahviler ejendommen Installations bidrag, samt at der er læst Lejekontrakt til N. M. Christensen, dat. 24-9 1843. -
                                                                                                             Holstebro, den 19. februar 1925.
                                                                                                                        Marie Mortensen
Vidner:
Svend Knudsen
K. Werner Pedersen
Rentebevilling meddelt. - Dommeren i Holstebro m. v. den 20-2, 1925 "

Virksomheden fortsætter under navnet M. Mortensen og Sønner Mølle-Maskinfabrik.
Morten Mortensen forestår fortsat den daglige ledelse sammen med sønnen Søren Mortensen, der først de sidste år før Morten Mortensens død helt overtager den daglige drift.
Anskaffelsen af Midget Major Valsemøllen bevirker, at mølleridriften voksede og blev i de kommende år en væsentlig del af virksomhedens drift.

I 1926 bliver Marie Katrine Mortensen gift med Anders Vium Andersen, der er automobilhandler i Ulfborg.

Den 2. Marts 1935 fyldte Morten Mortensen 70 år og man kunne i den anledning i Holstebro Dagblad læse Følgende:
"Maabjerg
70 Aar.
Lørdag, den 2. Marts passeres denne Mærkedag af en i vide Kredse kendt Mand, Møllebygger Mortensen, Maabjerg. Han er kendt som en flittig, god og hjælpsom Mand, der i mange Aar drev Møllebyggervirksomheden paa Struervej, hvor han endnu hver Dag færdes fra tidlig Morgen, før de fleste andre faar Sko paa, mellem Sigter, Valser og Hjul, idet Virksomheden under hans Søn er overgaaet til Mølleri, og Mortensen passer godt i den Ramme, selv om det hverken er lyd- eller støvfrit. Travlt beskæftiget er han der de søgne Dage igennem, dog med Tid til en Kundepassiar nu og da, eller en Passiar med de smaa, naar en af dem kommer og putter Haanden i Bedstefars. Om Søndagen gaar Turen til Kirke eller Kirkegaarden, hvor han forlængst afdøde Hustru og en voksen Søn hviler. Gamle Mortensen, som han i daglig Tale kaldes, fortjener en god og lykkelig Livsaften."

Morten Mortensen døde den 16-10-1939 og blev begravet på Måbjerg Kirkegård den 20-10-1939. Som det fremgår af de mange nekrologer. så var Morten Mortensen både kendt og afholdt i vide kredse:

Et Mindeord
En "gammel Nabo" skriver om afdøde Møllebygger Morten Mortensen, Maabjerg:
Gamle Morten, som han mellem Baboer i daglig Tale hed, er gaaet bort, og dermed er et langt og virksomt Liv afsluttet.
Det var ikke altid en Dans paa Roser for Mortensen. Lige siden han som lille Dreng mistede sin Moder, som han i Samtale ofte kom tilbage til, har han prøvet lidt af hvert. Modgang og Sorg var ofte til Huse; men vant til fra Barndommen af at tage Livet, som det bød sig, gjorde ham ikke bitter, tværtimod, hans naturligt gode Sind voksede, og han vidste, hvor han skulde søge Hjælp for Sorg og Bekymring, og han søgte denne Hjælp.
Saavidt han kunde, hjalp han gerne andre baade med Raad og Daad. Børn var han særlig glad for, og mangen Tiøre blev puttet i en Barnehaand, ligesom han altid pyntede sine kæres Grave, naar der var "Dage" at mindes. Morten var et godt Menneske. Æret være hans Minde.

Dødsfald i Maabjerg.
Møllebygger Morten Mortensen, "Elite"-Valsemøllen, Maabjerg, er i gaar afgaaet ved døden.
Morten Mortensen, der stammer fra Salling, kom for ca. 40 aar siden til Maabjerg og paabegyndte et omfattende møllebyggeri, som han med stor dygtighed drev op gennem aarene. Hans særlige speciale var husmøller, som han har bygget i stort antal. For ca. 15 år siden afhændede afdøde en del af virksomheden til sine to sønner, der sammen med ham videreførte den under navnet M. Mortensen og sønner som mølleri- og maskinfabrik. I de senere år har sønnen, Søren Mortensen, staaet for virksomheden, idet hans fader efterhaanden var blevet svagelig som følge af en fremadskridende aareforkalkning.
Møllebygger Morten Mortensen har været medlem af Holstebro Valgmenighed og Frimenigheden, men herudover ikke taget del i det offentlige liv. Han var en rask gammel mand, der til for kort tid siden ofte saas paa farten paa sin cykle, ligesom han til stadighed tog del i arbejdet i mølleriet.

Dødsfald.
I gaar døde gamle møllebygger Morten Mortensen, Maabjerg, omtrent 75 aar gammel. Møllebygger Mortensen var født i Nautrup i Salling og lærte i sine unge aar tømrerhaandværket, som han drev i Hinnerup i Salling i nogle aar. For ca. 45 aar siden kom han til Holstebro, hvor han de første aar boede på Skivevej, og senere flyttede han til Maabjerg, tæt udenfor bygrænsen, og her gik han helt over i møllebyggerfaget, som han allerede havde beskæftiget sig en del med i de nærmest foregaaende aar.
Møllebygger Mortensen var en usædvanlig dygtig mand, der leverede solidt arbejde, og han vandt af den grund anseelse overalt, hvor han virkede. Sin forretning helligede han al sin tid uden at tage syndelig del i det offentlige liv i sogn eller by, og det var som følge heraf en anselig virksomhed, han for nogle aar siden kunde overlade en søn, da han selv følte kræfterne svigte.
Hans hustru døde for 17 aar siden, men Mortensen blev boende hos sønnen, efter at denne havde overtaget virksomheden.
De sidste mange aar havde møllebygger Mortensen lidt under et vaklende helbred, og hertil stødte i den senere tid en blodsygdom og nyrebetændelse, og dette nedbrød den aldrende mands kræfter, saa han i gaar sov stille hen.
Møllebygger Mortensen var kendt og afholdt i vide kredse af alle dem, han som haandværker kom i berøring med.

Morten Mortensens Jordefærd i Maabjerg
Møllebygger Morten Mortensenm Maabjerg, jordedes i gaar under meget stor deltagelse. Ca. 100 mennesker samledes til en lille højtidelighed i hjemmet, hvor afdøde blev sunget ud af pastor Søgaard Andersen.
Derefter blev kisten, hvortil der var sendt en meget stor mængde kranse og blomster, ført til kirken; her talte pastor Søgaard smukt over afdøde ud fra fortællingen om Lazarus og hans to søstre, og bag efter forrettede han jordpaakastelsen.
Ved graven bragte lærer Holm, Holstebro, på familiens vegne det store følge en tak for udvist deltagelse.

Efterskrift:
Da Læggård Mølle i Holstebro blev istandsat 2016-2019 blev det nye møllehjul lavet efter Morten Mortensens originale tegninger fra 1913.
Du kan læse mere om Læggaard Mølle og hele renoveringsprojektet her.