Retur til forside |
Søren Jensen og Maren Jakobsdatter
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Retur |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søren
Jensen blev født den 18. Januar 1827 i Tødsøe sogn og blev døbt i
hjemmet samme dag. Dåben blev den 10 juni 1827 bekræftet i
Tødsøe kirke. Forældrene Forældrene var Jens Pedersen Bjerre og hustru Johanne Marie Pedersdatter, der boede i et jordløst hus i Tødsøe. Kirkebogens optegnelser i Ørding sogn ved Jens Pedersen Bjerres dåb er meget utydelige, men hans dåb bliver bekræftet i Ørding kirke formegentlig 3. søndag efter hellig 3-konger den 21. januar 1787. Han var 3 uger forinden blevet døbt og han må derfor være født og hjemmedøbt omkring den 1. Januar 1787. Moderen til Jens Pedersen var Zidsel Jensdatter og til barnefader blev udlagt Peer Andersen. Ved Jens Pedersens begravelse i 1836 opgives hans fader at være Peder Dam og den udlagte barnefader må derfor være Peder Andersen Dam i Ørding. Om moderen kendes kun navnet Zidsel Jensdatter og det har ikke været muligt alene på grundlag heraf, at finde yderligere oplysninger om hende. Ved folketællingen i 1801 opholder Jens Pedersen sig hos sin fostermoder i Fredsøe i Lødderup sogn efter at være løbet af sin tjeneste. Det må derfor formodes, at han efter fødslen blev sat i pleje hos Kirstine Jensdatter i Lødderup sogn. Iflg lægsrullerne opholder han sig i Lødderup sogn indtil 1798, hvor han ses i Ljørslev sogn. I 1799 opholder han sig i Villerslev sogn og i 1800 er han tilbage igen i Lødderup for så igen at opholde sig i Villerslev i 1801. Når dette sammenholdes med folketælingen, så er det nærliggende at formode, at det er en tjenesteplads i Villerslev sogn han er løbet fra og at han efter en pause hos plejemoderen er kommet tilbage i pladsen i Villerslev sogn.
Via lægsrullerne kan vi følge ham videre frem: i 1802 opholder han sig i Lødderup, i 1803 i Sundbye, i 1805 i Tødsøe, i 1806 i Elsøe Dueholm. Han forbliver i Elsøe sogn indtil 1816, hvor han vender tilbage til Tødsøe, hvor han forbliver og opholder sig i 1830, hvor han udskrives af lægsrullen på grund af alder. I 1807 bliver han soldat ved 2. Jydske Regiment indtil 1815 hvor han overføres til reserven. Han bliver i 1815 gift med Johanne Marie Pedersdatter, Ved vielsen er han tjenestekarl på Tødsøegaard og hun er tjenestepige i Nykøbing hos Madam Woydemann. Jens Peter Woydemann er hospitalsforstander og forligelseskommissær i Nykøbing Mors. Det har ikke været muligt at finde Johanne Marie Pedersdatters fødsel eller dåb, hvorfor oplysningerne om Johanne Marie Pedersdatter er meget begrænsede. Jens Pedersen Bjerre og Johanne Marie Pedersdatter fik 6 børn:
Jens Pedersen Bjerre dør den 2 November 1836 af brystsyge og Johanne Marie Pedersdatter dør den 14. November 1838. Iflg skifteprotokollen var begge almisselemme. Samme år dør også Søren Jensens bror Peder og søsteren Ane Cecilie. Forhandlingsprotokollen for Fattigkommisionen for Erslev er bevaret fra 1836 og af denne fremgår, at Jens Bjergs enke for året 1837 fik 4 skæpper byg i understøttelse, fordelt med 2 skæpper i januar kvartal og 2 skæpper i april kvartal. Tilsvarende blev der i 1838 bevilget 1 skæppe byg i januar, april og juli kvartaler. I oktober 1838 blev der givet en tillægsbevilling, saaledes at hun skulle få 3 skæpper byg i oktober kvartal, men da hun dør inden året er gået så bliver der kun uddelt 4 skæpper Byg ialt for hele året 1838. Ifølge regnskabet i forhandlingsprotokollen blev der i 1838 bl.a. også bevilget hjælp til:
Søren Jensens ungdom Det vides ikke, hvor Søren Jensen opholder sig efter forældrenes død. Folketællingen fra 1840 er ikke bevaret for Tødsøe sogn, men i følge lægsrullerne forbliver han i Tødsøe sogn og det mest sandsynlige er, at han har tjent i Tødsøe sogn. Den 18. April 1841 bliver han konfirmeret i Tødsøe kirke med skudsmålet: Meget god af kundskab og opførsel. I lægsrullen fra 1844 for Tødsøe er der under Søren Jensen tilføjet notat om, at han skal tjene i Saliing i Viborg amt. Han skal derfor omflyttes til Viborg amt eller tage amtspas. Et amtspas var en tilladelse fra amtsmanden, som gav tilladelse til, at man kunne flytte til et andet amt end det, hvor man var indskrevet i lægsrullen. Amtspassene blev ophævet i 1849. Tilsyneladende har Søren Jensen ikke været flink til at tage amtspas. Han blev "fornyet paalagt skal inden 3 maaneder være forsynet med amtspas" Den 11/12 1846 får han udstedt amtspas til Aasted i Salling mod kaution. Det vil sige, at hvis han ikke mødte på anfordring eller varsel, så skulle en anden stille i hans sted. Soldat under 3-års krigen Tre-års krigen startede i 1848 og var forenklet sagt, en krig om hvorvidt hertugdømmerne Slesvig og Holsten skulle forblive under dansk overherredømme eller overgå til, at være en tyskpræget slesvig-holstensk stat. Som så mange andre danskere blev Søren Jensen indkaldt til militærtjeneste og mødte den 1/10 1848 for Tødsøe sogn selvom han opholdte sig i Aasted sogn. Han deltog aktiv i 3 års krigen under 9. Linie Bataillon 3. Compagni, indtil han under slaget ved Fredericia den 6. juli 1849 blev såret ved et skud i venstre side. Han blev behandlet på lazeret ved Assens kirke og senere på Augustenborg og Nordborg Lazaretter. Det kan umiddelbart virke mærkeligt, at han blev behandlet på lazeret i Assens, når slaget stod i Fredericia. Slaget ved Fredericia, hvor danskerne iøvrigt sejrede, er kendetegnet ved, at danskerne var meget stærke på søsiden og hurtig kunne flytte tropper via søvejen. Man har formegentlig flyttet døde og sårede soldater på samme måde,hvilket forklarer, hvorfor Søren Jensen kom til Assens. Såret har været meget alvorligt og medførte, at han ved de efterfølgende sessioner blev anført som kasseret/utjenstdygtig. Ved sessionen i 1852 er noteret: "Endnu utjenstdygtig ansees. Mødte, AP indl, dybe ar efter Skudsaar i v. side med Hindret Bevægelse og sandsynlig smerter ved Respirationen. Afsked fra mødt ses. 1852" Søren Jensen søgte senere om tildeling af Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50, hvilket blev ham bevilget. Maren Jacobsdatter Søren Jensen bliver den 26/5 1857 viet til pigen Maren Jacobsdatter. Søren Jensen opholder sig da i Risum i Selde sogn. Maren Jacobsdatter er født den 15/7 1828 i Ryberg sogn og er datter af Gaardmand Jacob Pedersen Toft og Karen Pedersdatter fra Ryberg sogn. Karen Pedersdatter dør, da Maren Jacobsdatter er 2½ år gammel, hvorefter Jacob Pedersen Toft gifter sig igen et år efter med Maren Melsdatter fra Thorum med hvem han får 10 børn. Uvis af hvilken årsag, så bliver Maren Jacobsdatter sat i pleje hos sin afdøde mors forældre.
Hendes ældre helbroder Peder Jacobsen kommer også i pleje, men bor stadig hos faderen og stedmoderen ved folketællingen i 1834. Ved folketælingen 1840 og 1845 er han i pleje hos faderens forældre. Maren Jacobsdatter bliver konfirmeret den 13/4 1843 i Lyby kirke, hvor hun opholder sig hos sin morfar i Jebjerg. Fælles bopæl i Selde Ifølge skøde af 26, Juni 1857 køber Søren Jensen ejendommen matrikel nr 20 ac i Selde sogn beliggende Fælledvej 8a i Selde by. Ejendommen står til Hartkorn 2 Skpr 1 fjdk 3/4 Album, Gl Skat 3 Rd 22 sk. Kirke korntiende udgør 2 skpr byg og 2 5/18 skpr Havre. Købesummen er 800 Rigsdaler, som er betalt kontant, I følge skødet har Søren Jensen allerede overtaget ejendommen - formegentlig lige omkring brylluppet den 26/5 1857. Matrikel nr 20 ac Selde by bestod af 2 dele: dels arealet på Fælledvej 8a og dels af et areal ned til Selde vig. Ifølge Panteobligation af 18. December 1871 låner Søren Jensen 800 Rigsdaler af ungkarl Peder Nielsen i Nissum by. Hvad pengene skulle bruges til vides ikke. Ifølge skøde af 1. december 1884 køber han i fællesskab med Selde sogns øvrige tiendebetalere Selde sogns Konge Korntiende og Selde sogns Kirke Korntiende med tilhørende Selde Kirke. Dette er lidt usædvanligt, da der først 10 år senere i 1894 kom lovgivning, der omhandlede afløsning af tiendebetaling, men som kun havde ringe resultat. Først næsten 20 år efter i 1903 kom der tvunget afløsning af tienderne, hvorefter det blev almindeligt at kirkerne overgik til selveje.
Resten berigtiges ved en kontant betaling på 800 kr. Samtidig oprettes der en aftægtskontrakt. Maren Jacobsdatter og Søren Jensen forbliver boende hos sønnen Jacob Sørensen indtil deres død. Maren Jacobsdatter dør den 17. april 1908 og bliver begravet den 24. april 1908 på Selde kirkegaard, 79 år gammel. Søren Jensen dør den 2. oktober 1908 og bliver begravet den 10. oktober 1908 på Selde kirkegaard 81 år gammel. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Retur til top |