Tanker indgivet af en kærlig fader

Tilbage til oversigt  Tilbage til forsiden

Desværre er mange af dokumenterne fra Rysensteen Gods gået tabt, men i min søgen efter oplysninger om Jens Povelsen og Edel Pedersdatter og deres tilknytning til Rysensteen, fandt jeg nogle af baron Christian Frederik Juel-Rysensteen's digte. Et af dem er gengivet her. Digtet er skrevet i anledning af hans søn Ove Henrich Juels 8 års fødselsdag. Da Ove Henrich Juel er født den 1. april 1771, må baronen have talt denne dag med for at nå op på 9 fødsels årsdage i 1779.
Edel Pedersdatter var Ove Henrich Juels amme gennem flere år. Læs mere herom i Familie Krøniken om Jens Povlsen og Edel Pedersdatter.

---

Tanker Indgivet af en kiærlig fader
sin Søn Ove Henrich Juel i anledning
af 9de fødsels Aarsdag i April 1779

Mit kiere barn!
Dit 9de Leve Aar Gud Lader Dig og mig opleve,
Guds veed om fleere før, vi skal blant Engle sveve
I alt Guds villie skee med, Tak til Himlens Gud
som Dig for mig og mig for Dig, lar leve vor Tid ud.
Træd nu mit barn imod Lycke ind, i dette nye og flere
Gud Dig med værdig Aand, paa Verdens vey Regiere.
Saa Du maa vandre vel og Din Gang saa indrette
at den kand tækes Gud, og syndig Last fornegte.
Gud selv beskierme Dig, paa alle Din Veje
Hand giv Dig Naade til at Du fra Dydens Vej ej skeje.
Med faderlig velsignelse, jeg beder dybt bevare,
Grund regler for Din Vel, som Hytter Dig fra fald og snare
Gud lad din fæste Roed, udi Din unge Hierne
her følger da min Søn, følg dem ved Guds Hielp gierne.
# # #
Giv Skaberen min Søn den ære Ham tilhører
betænk Dig vel, før Du for Ven noget fremfører.
Hav ingen for omgang, men stedse med oprigtig folk
Bryst Dig ej af fortrin, Hovmod er vis en farlig Dolk
Viis muelig føjlighed for andres Meening at bestyrke
Giv efter om mand Din, vil søege undertryke

Giv agt paagivenhed til alt, hvad hver mand Dig vil sige,
Lad Din begerb ej synnes Dig, at være uden lige
Indlad Dig med ingen, over Ham betroed Indsigt,
viis oprigtig venlighed efter en Christens pligt,
Holdt hvad Du lover hver, uryggeligen fast.
Lov intet ubetænkt, som kand fortrydes i en hast
Vær kiærlig, Høflig, Mild, tienstagtig mod enhver,
Lad Dig medlidigten, mod alle hver i sær,
Viis ydmydhed enhver, mens lad Gemeenskab fare
Døm ingen ubetænkt, det bliir Dig til en snare,
Elsk hver, men upartisk, tilgiv fuldkomlig vel,
Vær ærbødig mod overmand, gør selv Dig ej uskiel
Ved lige holt med hver, sand omgang reen,
Kiv, Had Vrede sank, blir dig en Hierte Steen,
Bekymre Dig ej om, hvad andre Giør og Lader,
Fey for Din egen Dør betænk hvad Dig selv skader,
Laan Ven, vel overlagt og den som du ret fiender,
Giør Du i Verden got, Lad det ej kom af tender,
Prøv Dine Venner vel, før Du Voldgiver Dig,
Giør prøve paa Dig selv, og elsk Dem Hiertelig
Lad andres uheld røre Dig, og viis Du med Dem lider
Oversee andres fejl mens Du for tiden slider,
Ret Dem med ald fornuft, om sligt at Du formaar
og see vel til mit barn, at Du selv tryglig staar,
hvor at ueenighed og strid, sig græde viis lar tee
styr der til eninghed, Dig derfor lyk skal skee

Lad Ham Dig ike synes søed, men beed at Gud omvende
den som Din fiende er, at Hand Hands Synd kand kiende
Roes Du vel give kand, din ven som er det værd
mens dog ej udi øynene, det lader alt for sær
for megen Latter vogte Dig, forstaa tilladelig skiemt
giør Dig ej latter meed, Vogt Dig for alt der lader slemt
Agt enhver udi sin stand, viis ingen slags foragt,
Hvad Dydigt er og got, Du eene eftertragt
Berøm Dig aldrig af, hvad got Du nogen giør
efter en Christens pligt Du got beviise bør,
Fordom om Du vel kand, Din Ven, Din Fiendes Skade
Lad det ej hindre Dig, at fienden Dig mon Hade,
Uden ald ødselhed, viis Dig for got at giøre,
Demp hastig Iilig Sind, Gud Dig paa banen føre,
Tal got og aldrig ondt, om den der ej er tilstede
Skye utaknemlig last, lev kydsk og ædrue med
Som det anstaar en Christ, indret enhver Din fode finde
Spil for at fornøje Dig, men ej for Gods at vinde.
I lyk og uheld mand, sig sielden kand besinde,
mand taber tit i feil, en Ven mand tit maa saune,
Tænk derfor paa det meer Solide, som meere Dig kand gaune.
Tael lidet men tael vel, Langt bedre maa Du tænke
Du ingens ære maa i nogen Maade forkrænke
Hold Højt i agt hvad Ven Dig Skiænke vil og give
Vær aldrig haard mod skyldner, mens Du er her i live
aabenbar for ingen hvad, en Ven mon Dig betror
Skye Verdens slader snak. Gud Dig i alt fortror
Guds goede kraftig aand ledsage Dig paa Verdens Øe
og styre alting for Dig vel, til Du skalt af Verden døe.

Wotum
Lev mange Glade Aar
Din Skaber til ære
Alt det som ønsker vel formaar
skal Dig tilønsket være
Gid Du opvoxe maa
I Sand Guds frygt og Dyd
Og at Du fast maa staa
mod Laster og udyd.